TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
29. apr 2022, kl. 14:34
- Opdateret: 29. apr 2022, kl. 16:09
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hærværk mod nationalt klenodie: Museumsdirektør er dybt rystet

Kort før klokken 13 blev der begået hærværk mod et af Museum Jorns hovedværker. - Hærværk mod vores kulturarv er forfærdeligt, siger museets rystede direktør Jacob Thage.

Asger Jorns 'Den foruroligende Ælling' har været udsat for hærværk på Museum Jorn i Silkeborg.
Asger Jorns 'Den foruroligende Ælling' har været udsat for hærværk på Museum Jorn i Silkeborg. Foto: Museum Jorn
  • MAOT 2
    Mads Otte
    Lokalreporter i Silkeborg Kommune
  • ANPO
    Anne Povlsen
    Lokalreporter i Silkeborg Kommune

Opdateret med kommentarer fra museumsdirektør Jacob Thage.

Der er fredag kort før klokken 13 begået hærværk mod et af Museum Jorn i Silkeborgs hovedværker.

Det drejer sig om Asger Jorns 'Den foruroligende Ælling', der betegnes som et nationalt klenodie.

I øjeblikket arbejder malerikonservator på billedet i et forsøg på at forhindre så mange permanente skader som muligt.
Museum Jorn

- En person, som efterfølgende er arresteret af politiet, har skrevet med permanent tusch direkte på værket, og har overhældt det med kontaktlim. I øjeblikket arbejder malerikonservator på billedet i et forsøg på at forhindre så mange permanente skader som muligt, oplyser Museum Jorn i en pressemeddelelse.

Den Foruroligende Ælling udsat for hærværk

Læs også

Hvad skete der lige? Provokunstner overværede hærværk på Jorn-maleri

- Det er dybt tragisk at et billede, som netop symboliserer kampen mod afmagt og tit tolkes som et af Asger Jorns antikrigsbilleder er blevet genstand for et sådant overgreb. Jorns foruroligende Ælling er kendt og elsket af hundredtusindvis af børn i Danmark, lyder det videre fra museet.

Kunstner tager ansvar

Kunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard skriver i et facebookopslag fredag eftermiddag, at hun står bag, hvad hun kalder "en dobbelt modifikation" af værket med henvisning til, at Asger Jorns værk i sin tid blev malet oven på et eksisterende maleri.

- Desuden har jeg signeret værket, da det jo nu er et Ibi-Pippi værk og ikke en Asger Jorn. Hvis du er i nærheden, kan du gå ind og beundre mit nye værk. Men du skal nok skynde dig. Jeg kan dårligt forestille mig, at det får lov at hænge der ret længe, skrev kunstneren i opslaget fra klokken 12.47.

Har anholdt 44-årig kvinde

Det er på nuværende tidspunkt umuligt at sige om skaderne kan udbedres.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at det er en 44-årig kvinde, som er anholdt i forbindelse med hærværket begået mod maleriet.

- Hun blev tilbageholdt af medarbejdere på museet og anholdt af os, da betjente ankom til stedet, lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politis kommunikationsrådgiver til TV2 ØSTJYLLAND.

- Vi kender ikke motivet endnu. Kvinden vil blive løsladt efter endt afhøring, da vores anklagemyndighed har vurderet, at der ikke er grundlag for en varetægtsfængsling, oplyses der videre.

Museumsdirektør er forarget

TV2 ØSTJYLLAND har fredag eftermiddag været i kontakt med museumsdirektør Jacob Thage, der er dybt chokeret over fredagens optrin.

- Det er et voldsomt overgreb. Hærværk mod vores kulturarv er forfærdeligt. Det er ødelæggende og fuldstændig afstumpet, siger han.

Museumsdirektøren har aldrig før oplevet noget lignende, og han forstår ikke, hvordan nogen kan finde på at ødelægge et så vigtigt værk som Asger Jorns ’Den foruroligende Ælling’, der er et af museets fem vigtigste malerier.

- Jeg frygter, at en eller anden tror, at man kan kalde det en kunstnerisk happening. Der er kun ét ord for det her. Det er hærværk, siger han.

Håber at få maleriet tilbage på museum

Det er et maleri, som mange børn og voksne kender, og som flere rejser langvejs for at se og opleve, fortæller Jacob Thage.

Men nu er værket blevet kørt væk, så malerikonservatorer kan arbejde på billedet og forsøge at begrænse skaderne

Håbet er, at maleriet vil komme tilbage på museet, men Jacob Thage fortæller, at de først vil vide mere om omfanget af skaderne i løbet af de kommende dage. 

Del
facebook mail

Læs også

  • Den Foruroligende Ælling udsat for hærværk

    Hvad skete der lige? Provokunstner overværede hærværk på Jorn-maleri

    29. apr
  • ipiccy_image (4)

    Direktør: Jorn-værk har taget varig skade af hærværk

    30. apr
  • Asger Jorn værk Den Foruroligende Ælling' Museum Jorn

    Museum kæmper for at minimere skader på Jorn-maleri efter hærværk

    30. apr

Mest sete

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

    Fre 19:55
  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

    09:27
  • fødevarestyrelsen

    Osteprodukt kaldes tilbage - kan give opkast og diarré

    Fre 16:59
  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev bedt om at smutte: -Jeg forstår det ikke

  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

  • brand horsens Nørrestrandsgade

    Efterlyser vidner til brand i ubeboet hus

  • rasmus og bente helsted

    Mega jubel langs E45 efter årtiers kamp

  • Kan firben spænde ben for nyt sommerhusområde?

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • Lukning dronningborghal

    Opkald rystede formand - nu er der håb om, at kaos kan stoppe

  • Her elsker man mudder: - Det er jo det, de vil have

  • Bilister parkering

    400 procent dyrere at have bil: - Det er megairriterende

  • ulykke krondyr

    71-årig mister livet efter kollision med krondyr

  • Vanrøgt af hund

    Signe delte opslag på Facebook - to dage efter rykkede politiet ud

  • Bents Busser

    Efter bus-ballade: Telebussen kører igen på Samsø

  • anna-marie pedersen cykel

    Nyt våben mod cykeltyveri skabte kø

  • Brand Nørrestrandsgade

    Flammer ud af vinduet: Voldsom brand i ubeboet hus

  • vejr

    Søndag med god plads til solen

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet