Ekspert om hospitalspres: - Vi accepterer, at patienter ligger på gangene
De danske politikere har taget et aktivt valg om ikke at have kapacitet nok til spidsbelastninger, som vi ser nu, fortæller ekspert.
Der bliver råbt vagt i gevær fra mange sider for tiden - hospitalerne er pressede og har været det for længe. Både sygeplejerskerne, lægerne, patienterne, og politikerne er bekymrede.
Vi har accepteret den manglende kapacitet, fordi det kun opstår i to til tre uger hvert andet, tredje og indimellem hvert fjerde år.
Men ifølge en professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet kommer det ikke som nogen overraskelse, at vi står i de nuværende kapacitetsproblemer.
- I de sidste 30 til 40 år har vi valgt at have et sygehusvæsen, der har en kapacitet, som kan klare gennemsnitsbelastningen. På samme tid har man vurderet, at der kommer spidsbelastning i form af for eksempel store influenzaepidemier hvert tredje - måske hvert fjerde - år, som varer i omkring to til tre uger, siger Jes Søgaard til TV2 ØSTJYLLAND.
- Og der har vi accepteret, at så ligger patienterne på gangene og så videre i den korte periode. Der simpelthen ikke er plads nok, når vi bliver ramt af spidsbelastninger - men vi håndterer det i de få uger.
Men denne gang er der ikke blot tale om to til tre uger med spidsbelastning. Samtidig har der det seneste år været flere perioder med spidsbelastning på hospitalerne som følge af coronapandemien og et højt antal indlagte med andre luftvejsinfektioner - altså noget helt andet end forventningen om, at der går flere år imellem.
- Vi har accepteret den manglende kapacitet, fordi det kun opstår i to til tre uger hvert andet, tredje og indimellem hvert fjerde år. Men så kommer der en situation nu, hvor spidsbelastningen bliver enorm, og det lige pludselig bliver en vedvarende situation gennem rigtig mange måneder, og så bliver sygehusvæsenet meget, meget presset, siger Jes Søgaard.
Løsningen handler ikke kun om økonomi
I sidste ende handler det om økonomi. For det danske sygehusvæsen er væsentligt billigere i forhold til nogle andre europæiske lande, hvor kapaciteten til gengæld er tilsvarende større.
- Tyskland, Frankrig og Østrig har for eksempel valgt at have en betydeligt højere behandlingskapacitet. Men deres sundhedsvæsen er også betydeligt dyrere. Det ville svare til at det danske sygevæsen blev 20 milliarder dyrere, hvis vi skulle op på samme kapacitet.
- Danske politikere har altså valgt, at de ikke vil prioritere en højere kapacitet for den pris.
Både Regionsrådsformanden i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S) og Sundhedsministeren, Magnus Heunicke (S), har lovet at sætte flere penge af til at komme den nuværende pukkel, der presser sundhedsvæsenet til livs. Men i sidste ende handler det om at skaffe flere hænder - og det er en stor udfordring.
- Det er en svær og landsdækkende udfordring at skaffe intensivsygeplejersker. I Horsens har vi haft sygdom, barsel, opsigelser og en hård arbejdsbelastning i forbindelse med covid. Og man kan ikke bare stampe nye sygeplejersker op af jorden, siger fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer på Regionshospitalet Horsens, Niels Jørgen Nielsen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Det samme fortæller Lægeforeningen Midtjylland.
- Jeg er rigtig glad for at høre, at økonomien følger med, men hvem er det, vi får i tale omkring at løse de konkrete problemer derude. Hvordan får vi folk til at komme ind og arbejde på sygehusene igen, siger Gitte Anna Madsen, afdelingslæge og formand for Lægeforeningen Midtjylland, til TV2 ØSTJYLLAND.
