Død person fundet i Gudenåen
Nogle sejlende på Gudenåen ved Randers har søndag formiddag fundet en død person. Østjyllands Politi er på stedet og efterforsker sagen.
OPDATERING KL. 18.42:
Østjyllands Politi oplyser, at de forventer at kunne komme med yderligere oplysninger om sagen i morgen, mandag.
Østjyllands Politi er til stede ved Gudenåen i Randers på Hvidemøllevej tæt på Naturcentret, hvor der er fundet en død person i vandet.
Det oplyser Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.
- Vi fik anmeldelsen klokken 09:43. Det var nogle, som var ude og sejle på Gudenåen, der fik øje på personen, siger Bo Christensen, der er vagtchef ved Østjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND.
Han fortæller, at politiet på nuværende tidspunkt er ved at foretage en del undersøgelser og også forsøger at identificere personen.
Østjyllands Politi har også tweetet om fundet af en død person:
Opdateres ...