40-årig kvinde efterlyst - nu er hun fundet i god behold
Lettere retarderet kvinde fundet i god behold.
Hun nåede kun at være efterlyst i 45 minutter.
En 40-årig kvinde, som nåede at være væk i et døgn og altså efterlyst af politiet i blot tre kvarter, er torsdag eftermiddag blevet fundet i god behold.
Det oplyser Østjyllands Politi via Twitter.
Vi aflyser efterlysningen af Anne. Hun er fundet i god behold. Tak for alle henvendelser og hjælp i øvrigt. Fortsat god dag til alle.
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) November 7, 2019
Kvinden, der af politiet beskrives som lettere retarderet, bor til dag på et bosted i Nordjylland, men havde besøgt en bekendt i Randers.
I forbindelse med efterlysningen oplyste politiet, at kvinden ikke kan klare sig selv.
Østjyllands Politi har ledt efter den 40-årige kvinde med patruljer, ligesom politiet efterlyste hende via taxaer og busser.