Iste tilbagekaldes på grund af mug
Teen er solgt i flere forskellige butikker rundt i landet.
Sidste udløbsdato siger den 20. juni 2020.
Men denne dato skal man bestemt ikke gå ud fra på First Price Ice Tea med ferskensmag.
Der er nemlig konstateret mug og skimmel i dele af partiet. Det skriver Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside.
- Risikoen for forekomst af mug i produktet gør produktet uegnet til konsum, skriver Fødevarestyrelsen.
Derfor kalder virksomheden Falengreen A/S nu hele partiet tilbage.
Produktet er blevet solgt i ABC lavpris, Letkøb, Løvbjerg, MENY, Spar, MinKøbmand, og i andre butikker uden for kæde i hele Danmark.
Styrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til den butik, hvor det er købt eller kassere det.
Hvilken fødevare:
First Price Ice tea 5X250ml
Bedst før: 20.06-2020
Ean nr.: 7311041077344