Jobcentrene nedlægges: Regeringen vil spare milliarder
Den nye regering vil nedlægge jobcentrene og herved spare tre milliarder kroner.
De er udskældte, og nu bliver det altså til et farvel til jobcentrene, som vi kender dem.
Den nye regering skriver i sit regeringsgrundlag, at de vil nedlægge jobcentrene og derved spare tre milliarder kroner.
I stedet får kommunerne større frihed til selv at organisere beskæftigelsesindsatsen, og den ledige borger får frihed til at vælge den vej, der er bedst for dem.
Det står der i regeringsgrundlaget
Regeringen vil:
Sætte den enkelte ledige i centrum og give frihed til dem, der kan selv, uden at gå på kompromis med jobfokus. Regeringen vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne hertil reduceres med 3 mia. kr. i 2030.
Det skal ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommunerne fri af stats- lige proceskrav og prioritere de indsatser, der hjælper ledige tættere på ar- bejdsmarkedet. Den ledige får frihed til at vælge den bedste vej frem. Kommunerne får frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.
Målet med initiativerne skal være, at de ledige kommer hurtigere i arbejde.
A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder står uden arbejde, uden at det svækker tilskyndelsen til job. Den øvrige beskæftigelsesindsats skal i højere grad prioritere de borgere, der har større udfordringer med at finde et job. De skal i stedet omfattes af mere værdige indsatser med større effekt. Socialt bedrageri skal mødes med en hård og markant konsekvens.
Kilde: Regeringsgrundlaget
Rasmus-sagen
Jobcentrene har været et politisk fokus i store dele af 2022. Årligt bruger man omkring 12 milliarder kroner på området.
På TV2 Østjylland har vi fortalt om Rasmus Dalgaard, der, efter et syv år langt jobcenterforløb i Randers Kommune, fik konstateret PTSD. Diagnosen var direkte udløst af presset fra det lange forløb.
Læs også
Det fik blandt andet fungerende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at kritisere ikke bare Jobcenter Randers, men kommunerne samlet.
- Jeg synes efterhånden også, at vi har set alt for mange af disse sager. Både kommunerne og KL er altså også nødt til at tage ansvar for at sagerne bliver behandlet ordentligt og korrekt, sagde han i maj 2022.
Mere hjælp til langtidsledige
Som en del af besparelserne på beskæftigelsesområdet er det meningen, at a-kasserne og private leverandører skal spille en større rolle, hvor de hjælper de borgere, der kun i korte perioder står uden arbejde.
Den kommunale beskæftigelsesindsats skal i stedet fokusere på de borgere, der har større udfordringer med at finde et arbejde. I regeringsgrundlaget formulerer de, at de ledige skal ”omfattes af mere værdige indsatser med større effekt.”
Ovenpå Rasmus-sagen søsatte Randers Kommune en undersøgelse, der specifikt fokuserede på de lange forløb. Den viste, at mere end halvdelen af de borgere, der har været i et ressourceforløb i mere end to år enten er meget utilfredse eller utilfredse med forløbet.
Bekymring hos socialrådgiverne
På jobcentrene er der typisk ansat stribevis af socialrådgivere. Derfor ventede de også i spænding, da Mette Frederiksen (A), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) fremlagde den nye regerings planer.
Idéen om at nytænke beskæftigelsesområdet får pluspoint hos Dansk Socialrådgiverforening, men måden det gøres på, skaber dybe panderynker.
- Jeg er dybt bekymret over, at regeringen i samme åndedrag siger, at de vil skære tre milliarder - en fjerdedel af områdets finansiering, siger Signe Færch, der er forkvinde hos Dansk Socialrådgiverforening.
- Nytænkningen får trange kår, hvis den tager udgangspunkt i kæmpe besparelser, og jeg frygter, at taberne vil være de arbejdsløse, som har misbrug, psykiske lidelser, anbringelser i barndommen eller andet med i rygsækken.
Dansk Socialrådgiverforening har tidligere selv foreslået at skrotte en del af de forløb, der i dag kendetegner jobcentrene.