Ansatte vil fjerne udskældt jobcenterforløb

Ressourceforløb, jobafklaringsforløb og rehabiliteringsteams. Det er ikke nødvendigvis begreber, der ringer den store klokke hos den typiske dansker.

Men har man svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og er man i kontakt med jobcentret, kender man dem helt sikkert. Nu er Dansk Socialrådgiverforening dog helt klar til at skrotte konceptet for at sikre, at borgerne i højere grad får den hjælp, de har brug for.

- Jobcentret skal tage sig af de jobparate, der ikke har andre problemer end ledighed, forklarer Mads Bilstrup, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Alle dem, der har yderligere udfordringer, vil i stedet skulle tilknyttes en ny enhed, foreslår foreningen. Næsten 80 procent af dem, der er på kontanthjælp, har nemlig andre problemer end ledighed.

Enheden skal arbejde på tværs af social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet og vil give borgeren ret til én koordinerende socialrådgiver.

- I samarbejde med borgeren sørger man for, at de kommer videre i sit liv og tættere på arbejdsmarkedet. For nogen vil det handle om helt almindelig livsmestring, så de får mere struktur, siger Mads Bilstrup.

Opgør med reform

Med forslaget ønsker Dansk Socialrådgiverforening altså at tilbagerulle store dele af de idéer, der blev sat i verden af Mette Frederiksen (S) i 2013. Det var her ressourceforløb kom til verden, i håb om at nedbringe antallet af førtidspensioner.

Meningen med et ressourceforløb er dog også, at en koordinerende sagsbehandler skal stå for et tværfagligt og sammenhængende forløb. 

Kigger man på, hvem der sidder i et rehabiliteringsteam, finder man eksempelvis medarbejdere fra jobcentret, socialområdet og en sundhedskoordinator fra Region Midtjylland.

Hvordan adskiller jeres forslag sig fra det, der allerede eksisterer i dag?

- Problemet er, at sundhedsvæsnet ikke er rigtig tilknyttet. De bliver godt nok inviteret, men de har ikke nogen endelig beslutningskompetence. I den nye enhed skal socialrådgiveren have mulighed for at træffe en beslutning om, hvad der skal ske, så man ikke hele tiden skal spørge et udvalg eller et rehabiliteringsteam, forklarer Mads Bilstrup.

Så det drejer sig om, at jeres medlemmer skal have mere magt?

- Magt er et voldsomt ord. Beslutningskompetencen skal tilbage til socialrådgiveren, så de kan træffe afgørelser i samarbejde med borgeren. Det er samtidig vigtigt, at man kun har ansvaret for 20-40 borgere, og det skal ikke være flere, for så kan man ikke lave det gode arbejde.

Foreningen peger desuden på, at ”der skal stilles krav om, at alle, der varetager løbende borgersamarbejde og vurderinger af arbejdsevne, har en uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler.”