TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Sundhed Østjylland

Hospitaler har udskrevet mange coronasmittede op til juleaften

Der er 538 personer indlagt med corona på danske hospitaler. Det er 32 færre end torsdag, viser tal fra SSI.

Det seneste døgn er der registreret yderligere 11.229 tilfælde med coronavirus.
Det seneste døgn er der registreret yderligere 11.229 tilfælde med coronavirus. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
  • Ritzau
    Lokalreporter i Østjylland Kommune
24. dec 2021, kl. 14:17
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er det seneste døgn registreret yderligere 11.229 tilfælde med coronavirus. Af dem har 527 tidligere været smittet med coronavirus.

Det viser fredagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Efter to dage i træk med over 13.000 smittede faldt antallet en smule torsdag. Her var der i alt 12.487 tilfælde, mens der fredag altså er fundet 11.229 tilfælde.

Antallet af indlagte falder med 32 til i alt 538.

juletræ jul julegaver julegave pakke pakker
Læs også:
Vær opmærksom på kviktesten - her er ekspertens juleråd

Det dækker over, at der er sket 134 nyindlæggelser, men at der samtidig også er udskrevet en del patienter.

quote
Rigtig mange er meget interesserede i at komme hjem til jul, og det gør man sig store anstrengelser for.
Åse Bengård Andersen, ledende overlæge, Infektionsmedicinsk Klinik.

Ifølge Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, kan en af grundene til det faldende indlæggelsestal være, at det fredag er juleaften.

- Rigtig mange er meget interesserede i at komme hjem til jul, og det gør man sig store anstrengelser for.

- Det vil jo så bare sige, at de 538, der er indlagte i dag, de er så absolut behandlingskrævende og syge patienter, siger hun.

CharlotteNielsenRusmiddelcentret_2886
Læs også:
Gavekort hjælper unge til at stoppe med at ryge hash

Pressede hospitaler

Åse Bengård Andersen fortæller, at hospitalerne i Region Hovedstaden er meget pressede.

- Det er ikke sådan, at vi ikke kan klare det, men vi er meget pressede, og vi prøver hele tiden at hjælpe hinanden hospitalerne imellem.

- En anden ting, der er værd at bemærke ved denne bølge, det er, at det høje smittetal også betyder, at der er rigtig meget sundhedspersonale, der er smittet og må sygemelde sig, hvilket lægger yderligere pres på dem, der er tilbage og skal passe patienterne, siger hun.

74 patienter er på intensiv, og af dem er 39 så syge, at de har brug for en respirator.

quote
Indlæggelseskurven - bortset fra i dag - har haft en opadgående tendens. Jeg tror ikke på, at vi lige pludselig bare kan slappe af.
Åse Bengård Andersen, ledende overlæge, Infektionsmedicinsk Klinik.

Der er ifølge Åse Bengård Andersen ikke grund til at tro, at indlæggelsestallet ikke vil stige mellem jul og nytår.

- Indlæggelseskurven - bortset fra i dag - har haft en opadgående tendens. Jeg tror ikke på, at vi lige pludselig bare kan slappe af, siger hun.

alkohol snaps øl julefrokost jul alkoholiker
Læs også:
Julen kan være en svær tid - Alkolinjen holder ekstra åbent


Der er det seneste døgn foretaget 253.824 PCR-test, som er dem, hvor man podes i svælget.

Det er det højeste tal på et døgn siden slutningen af marts i år.

Med de 11.229 smittede betyder det, at positivprocenten er på 4,42.

Der er registreret yderligere 14 coronarelaterede dødsfald. I alt har 3187 mistet livet med corona i Danmark.

/ritzau/

facebook twitter mail

Mest læste i denne uge

  • vilstrupvej klosterhøjvej

    Alvorligt skadet: Teenagere uden hjelm i frontalulykke

  • sophia evald jobkollegiet

    Sophia ser helt almindelig ud - alligevel kommer hun aldrig til at bo alene

  • Træt af tissemænd og tissekoner: - De er ikke specielt attraktive

  • Uddannelse

    Hvad hvis skolen var det fedeste i et barns liv? - Ny skole vil afprøve forskning

  • Susanne Green Venstre
    Susanne Green Venstre
    Politik

    Kollega om Ellemann-Jensen: Han har været spændt enormt hårdt for

  • Egely før/efter
    Egely før/efter
    Samfund

    Naboer føler sig snydt i sag om historisk hus

  • Jakob Ellemann-Jensen
    Jakob Ellemann-Jensen
    Politik

    Forsvarsminister går på orlov på ubestemt tid

  • Morten
    Samfund

    Morten flyttede 10.000 kilometer væk: Skulle bare have været på ferie

  • Kælegrise
    Kælegrise
    Livsstil

    Flere end nogensinde har kælegrise: - De er utrolig intelligente

  • døde køer ejendom djursland
    døde køer ejendom djursland
    112

    50 døde køer: Landmand sigtet

  • Jordskælv 3
    Jordskælv 3
    Samfund

    Se video: Forældrene bor i jordskælvsramt område - tør ikke gå ind igen

Mere Sundhed

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok