For få fisk i Kattegat: Nu skal farvandet kameraovervåges

Danmark indfører som det første land i Europa elektronisk monitorering af fiskeriet i stor skala.

Der er især for få torsk i Kattegat. Det skal kameraovervågning gerne lave om på. Foto: Ove Halvor Christensen‎

Fiskeriet er presset, og der er alt for få fisk. Den klagesang har man hørt i mange år, og nu gøres et nyt forsøg på at redde bestandene.

Danmark går forrest og indfører elektronisk monitorering af fiskefartøjer.

Læs også Fiskene forsvinder: Nu udstyres havørreder med sendere

På den måde kan myndighederne langt bedre kontrollere, hvilke arter der bliver fanget, og hvor store fiskene er.

- Vi har en særlig udfordring med torsk i Kattegat, hvor bestanden ikke har det godt. Samtidig er jomfruhummerfiskeriet helt afgørende for fiskerihavnene rundt om Kattegat, og derfor er det vigtigt for regeringen at ramme den rette balance mellem fiskeriet og arbejdet for at genoprette torskebestanden, siger fiskeriminister Mogens Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Udvalgte bestande

Torsk:

Nordsøen: 2499 tons (-50 procent)

Skagerak: 1683 tons (-50 procent)

Kattegat: Bifangstkvote 80 tons (-77 procent)

 

Rødspætte:

Nordsøen: 17.946 tons (-3 procent)

Skagerak: 13.231 tons (+1 procent)

 

Tunge:

Nordsøen: 668 tons (+40 procent)

Skagerak/Kattegat: 447 tons (+6 procent)

 

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Møder kritik fra fiskeriforening

Han håber på, at overvågningen af fiskeriet kan være vejen frem.

- Elektronisk monitorering af fiskeriet er den rigtige vej hen imod en mere moderne, mere grøn og mere bæredygtig fiskeriforvaltning, lyder det fra fiskeriministeren.

Læs også Tusindvis af døde fisk ender på vejene

I Danmarks Fiskeriforening er man dog kritiske over for regeringens tiltag med kameraovervågning af fiskeriet i Kattegat.

- Det er ærgerligt, at ministeriet bruger ord som "bæredygtige kvoter og beskyttelse af torskebestanden" for at begrunde et forslag, som er helt ude af proportionalitet, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

Bifangskvote på 130 tons

Den elektroniske monitorering, som fiskeriministeriet i dag præsenterer, indføres i bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Her har internationale eksperter anbefalet, at man i 2020 slet ikke må fange torsk.

En 0-kvote vil dog lukke fuldstændigt ned for fiskeri af for eksempel jomfruhummer i Kattegat, hvor torsk er en uundgåelig bifangst.

Derfor har Danmark valgt at fastlægge en bifangstkvote på 130 tons.

02:27

VIDEO: Fritidsfiskerne her i videoen undrer sig over, hvor fiskene i Aarhus Bugten er blevet af. Indslaget er fra den 6. december.

Luk video

Den elektroniske monitorering skal installeres på fiskefartøjerne gradvist indtil udgangen af 2021. Fartøjer, der først får installeret det elektroniske udstyr i 2021, bliver pålagt at bruge et særligt skånsomt trawl i mellemtiden.

Projektet kom i stand under ministerrådsmødet i Bruxelles. Her indgik EU's medlemslande og EU-Kommissionen en aftale om fiskekvoterne i 2020 i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Kæmper også for fisk i Gudenåen

På TV2 ØSTJYLLAND har vi også tidligere fortalt om problemer med fiskebestanden i Gudenåen. Her skal en undersøgelse - taget på et lokalt initiativ - belyse, hvorfor der er kommet færre havørreder.

Bag undersøgelsen står en projektgruppe, der kalder sig Havørreden tilbage til Gudenåen. Gruppen præsenterede sine planer i september, og siden er finansieringen faldet på plads.

Elektronisk monitorering af fiskeriet er den rigtige vej hen imod en mere moderne, mere grøn og mere bæredygtig fiskeriforvaltning.

Mogens Jensen (S), fiskeriminister

- Vi begynder til marts, og det bliver så godt at komme i gang, sagde Per Frost Vedsted, der er initiativtager til projektet og næstformand i Bjerringbro & Omegns Sportsfiskerforening, den 7. december.

Projektgruppen havde håbet på at samle over tre millioner, men endte på 600.000 kroner. Selv om det er et stykke fra den oprindelige ambition, har Per Frost Vedsted store forventninger til arbejdet, der går ud på at udstyre 100 havørreder med akustiske sendere.

Lystfiskerne gør selv et stort arbejde for at hjælpe bestanden. Her bliver en havørred strøget for rogn. Foto: Erik Søndergaard

Der bliver tale om vilde fisk, som sættes ud i Skibelund Bæk og Lilleåen - begge vandløb, der er en del af Gudenå-systemet. 

På den måde kan man ved hjælp af lytteudstyr inde på bredden følge fiskenes vandring ud mod Randers Fjord og fastslå, hvor de eventuelt forsvinder.