Blødende medier får en håndsrækning af de større

Det er forventningen, at en kompensationsordning til danske medier vil koste 180 millioner kroner.

Økonomisk trængte medier har fået en hjælpende hånd. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Vrede medieordførere og en kulturminister i modvind.

Det er kun onsdag aften, men det har allerede været en lang og slidsom uge for kulturminister Joy Mogensen (S) og de politikere, der beskæftiger sig med de danske medier. 

Læs også Fra telefonbog til tsunami-direktør: Søs har gået den ekstra mil i 30 år

Onsdag aften har et politisk flertal dog landet en aftale om en kompensationsordning til de danske medier, som taber annonceindtægter som følge af coronakrisen.

Aftalen giver de danske medier mulighed for at blive kompenseret for tabte annonceindtægter. 

- Hvis den ikke var landet, havde det betydet, at flere medier skulle sende medarbejdere hjem, og at flere mediechefer skulle have taget stilling til, om de skulle nedlægge stillinger eller produkter, siger Jesper Rosener til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Camilla kæmper for ældre døgnet rundt: Nu får mindst 300 et påskeæg

Gik frivilligt ned i løn

Jesper Rosener er også administrerende direktør for Jysk Fynske Medier, der blandt andre udgiver Aarhus Stiftstidende, Horsens Folkeblad og Randers Amtsavis.

Her fandt medarbejdere og ledelse en midlertidig løsning på problemet med tabte annonceindtægter, inden kompensationsordningen kom i hus. 

- Jeg lavede for flere uger siden en aftale med mine medarbejdere om, at de går ned i løn, og så uddeler jeg ikke fyresedler i april, maj og juni.

Læs også Kommune fejrede 50 års fødselsdag trods corona: - Det skulle markeres

Det er både trykte og digitale dagblade, fritstående digitale nyhedsmedier, ugeaviser, kommercielle radioer, magasiner og fagblade, som kan søge om at få dækket en del af de tabte annoncekroner.

Medierne skal være tilmeldt Pressenævnet for at få økonomisk hjælp.

Horsens Folkeblad, Randers Amtsavis og Aarhus Stiftstidende hører alle under Jysk Fynske Medier.

Flere medier har fyret

Forventningen er, at ordningen vil komme til at koste i omegnen af 180 millioner kroner i 2020, men der er ikke noget loft.

Ordningen sikrer kompensation på 60 procent af den samlede nedgang i annonceindtægter, hvis nedgangen har været på 30-50 procent.

Læs også Winnie vil redde Den Gamle By - nu strømmer pengene ind

Er der tale om en samlet nedgang i annonceindtægter på 50-100 procent, får medierne 80 procent i kompensation.

Foruden regeringen står Venstre, SF, De Radikale, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, De Konservative, Alternativet og de fire løsgængere bag aftalen.

Flere medier har allerede følt sig nødsaget til at fyre medarbejdere. Det gælder blandt andet netmediet Altinget og koncernen Berlingske Media, som huser Berlingske, B.T. og Weekendavisen.