Naturnationalpark eller ej? - Vi vil ikke se på dyr, der sulter ihjel
Naturnationalparker var endnu engang til debat, da TV2 ØSTJYLLAND fredag eftermiddag holdt valgdebat i Ebeltoft.
Mols Bjerge er et af 21 steder i Danmark, som er i betragtning til at blive naturnationalpark. Om det sker, bliver afgjort i december fra nationalt sted, men ikke desto mindre er debatten om en naturnationalpark hed i Syddjurs Kommune i forbindelse med kommunalvalgkampen.
Sådan var det også i går, da TV2 ØSTJYLLANDS valgdebatkaravane slog sig ned på Maltfabrikken i Ebeltoft, hvor netop naturnationalparkerne var et af emnerne på dagsordenen.
Skal der være naturnationalpark i Mols Bjerge eller ej? Spørgsmålet deler vandene.
Idéen møder en del modstand i Syddjurs Kommune, men borgmesterkandidat Kirstine Bille (SF) mener ikke, at det er en dårlig idé.
- Vi skal tage ansvaret alvorligt med at få skabt mere og bedre natur i Danmark. Jeg taler med mange borgere, som er for en naturnationalpark. Danmark er et af de lande i Europa, hvor vi har mindst god natur, lød det fra Kirstine Bille.
Konservatives Tommy Bøgehøj synes også, at det er en god idé med mere natur, men han synes ikke, at en naturnationalpark er vejen frem.
Vil være med til at bestemme
- Parkerne vil være statsskov, hvilket betyder, at staten vil kunne bestemme. Det er vi dybt imod. Staten tager de mest besøgte områder i vores kommune, de tager Mols Bjerge, de tager Kaløskovene, det næste bliver, at de tager Jernhatten, så har de indhegnet alle vores turistområder. Vi tager gerne ansvar og vil gerne være med til at lave mere natur, men kom og tag snakken med os i stedet for, siger han.
Netop hegn og adgangen til de smukke områder blev også en del af debatten.
- Det er ikke rigtigt, at der ikke er adgang i dag. Der er masser af hegn nu. Det man vil er at lave et stort hegn, og det giver – synes jeg - øget tilgængelighed derude. Et stort hegn og de helt rigtige dyretyper, der ikke bliver tilskudsfodret, vil gøre, at vi ikke kommer til at se dyrene så meget og vil give færre problemer, lyder det fra Mette Foged fra Alternativet.
Jeg vil aldrig nogensinde være med til, at vi sulter dyr til døde i biodiversitetens tegn.
Både hos Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er man imod. Det drejer sig blandt andet om, at man frygter, at naturnationalparkerne vil være skyld i, at dyr sulter ihjel.
- Vi vil ikke se på, at dyr sulter ihjel, siger Ebba Grethe Laursen (DF).
Men det behøver de vel ikke, kan man ikke tage sig af dem alligevel?
- Det er jo dét, man ikke må, for man må ikke fodre på dem og man vinterfodrer ikke, siger hun.
Laila Sortland fra Nye Borgerlige er enig.
- Jeg vil aldrig nogensinde være med til, at vi sulter dyr til døde i biodiversitetens tegn.
Hvad er forskellen på en nationalpark og en naturnationalpark?
- Nationalparker har sin egen lov, men der er ikke nogen særskilt naturbeskyttelse i loven. Af den grund er både skovdrift og landbrug almindelig i nationalparkerne. Det hæmmer biodiversiteten i nationalparkerne meget. Ofte er byområder også inkluderet i nationalparker.
- Naturnationalparker har endnu ingen selvstændig lovgivning, men en sådan er på vej, ifølge miljøministeren. Forventningen er, at naturnationalparker friholdes 100 procent fra skov- og landbrug og al anden produktion, og at de i første omgang etableres på statslige arealer. Naturen udvikler sig så vidt muligt på sine egne præmisser i naturnationalparker og dækker over store, sammenhængende arealer. Naturlig hydrologi genoprettes, og græssende dyr sættes ud for at skabe dynamik og højere biodiversitet.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
