Trænger du til frisk luft? Her er de bedste naturperler under COVID-19

Der findes udflugtssteder i Aarhus Kommune, som er mere oplagte i denne tid end andre. Her kommer en guide.

Mariendal Strand er ifølge Aarhus Kommune et af de steder, man skal kigge hen imod i denne tid. Foto: Leif Giversen

Aarhus Kommune oplever, at ikke alle er gode nok til at holde afstand, især ved populære naturspots. Så her kommer en guide til de mindre besøgte udflugtssteder, hvor der også er lidt højere til himlen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har indført et forbud mod at samles mere end 10 personer på samme sted, og myndighederne opfordrer generelt til afstand.

Det har flere steder i Aarhus været et problem for nogen at overholde. Eksempelvis ved Marselisborg Dyrehave, Egå Engsø og i nærheden af de udendørs fitnessparker.

Kan lade sig gøre at komme ud

Men hvorfor overhovedet bevæge sig ud? Hvis du er rask og ikke har været ude at rejse, kan det være gavnligt med en smule frisk luft.

Det er godt at bevare en normalitet i hverdagen for vores mentale sundhed. Vi skal ud at få noget sol i hovedet.

Lise Høyer, praktiserende læge, Aarhus

Det slår praktiserende læge Lise Høyer fast. Hun har dog en række gode råd til, hvordan du bedst nyder solskinnet og den friske luft uden at risikere smittespredning.

Lise Høyer er praktiserende læge i Aarhus, og herunder er hendes gode råd, hvis du opholder dig i naturen for tiden.

1. Lad være med at røre ved for meget

 

- Man kan roligt gå en tur i skoven, så længe man ikke rører ved ting som skraldespande og udendørstræningsudstyr, siger Lise Høyer til TV2 ØSTJYLLAND.

Vær også ekstra opmærksom ved legepladser, lyder hendes råd.  

Læs også Corona i børnehøjde – syv spørgsmål stillet til Børnetelefonen

- Det er godt at bevare en normalitet i hverdagen for vores mentale sundhed. Vi skal ud at få noget sol i hovedet, siger Lise Høyer. 

2. Sæt din ven på bagsædet på vej til skoven

  Foto: Bent K. Rasmussen - Scanpix

- Når du kører bil, er du i et lukket rum. Derfor skal du lade personen, du kører med, sidde omme bagved. Så er du på den sikre side, siger Lise Høyer.

Men en lille køretur sammen skal ikke forhindre én i at komme ud.

- Man skal selvfølgelig en tur i skoven med sin ven, men man skal bare være forsigtig på køreturen derhen, siger Lise Høyer.

Læs også Nej, hvidløg beskytter ikke mod coronavirus - og 13 andre myter

3. Hold ekstra afstand på løbeturen 

  Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix

- Det er fint at komme ud og løbe, men hold 30 centimeter større afstand, end du normalt vil gøre, siger Lise Høyer.

En løbe- eller gåtur i forårsvejret kræver ifølge Lise Høyer hverken mundbind eller tørklæde foran munden.

- Du skal ikke være bange for at trække vejret, når du passerer andre, så længe du husker at holde en god afstand, siger Lise Høyer.

Læs også Er du hjemme med dine børn? De her aktiviteter kan I lave

Ud over disse råd har Lise Høyer en tommelfingerregel, som man kan tage med sig i alle situationer.

- Overordnet set så skal man blot skrue 50 procent ned for den fysiske kontakt, siger Lise Høyer. 

00:54

VIDEO: Hør flere råd fra læge Lise Høyer. Interviewet er fra den 19. marts.

Luk video

Her kan du se Sundhedstyrelsens råd til, hvordan du kan forebygge smitte af ny coronavirus. Foto: Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens har desuden disse anbefalinger for færden i det offentlige rum:

  • Hold 1-2 meters afstand til andre mennesker
    Smitte overføres hyppigt via dråber, som smitter fra person til person ved fx nys og host.
    Undlad håndtryk, knus og kram.
    Minimér din færden på steder, hvor mange mennesker typisk færdes, f.eks. supermarkeder.
    Hold ekstra afstand til mennesker, som ser syge ud samt personer i risikogrupper.
    Sæt dig med et sædes afstand fra andre.
     
  • Hold god håndhygiejne og vær ekstra opmærksom på dine hænder
    Smitte kan overføres via hænder, hvis man rører ved andre eller genstande med virus på hænderne.
    Vask hænder hyppigt og grundigt og undlad at røre dig selv i ansigtet.
    Undgå så vidt muligt at røre ved håndtag, elevatorknapper og lignende.
     
  • Vis hensyn, hvis du skal hoste eller nyse
    Nys eller host i et engangslommetørklæde eller albuebøjningen

Hvis du er syg og har symptomer, så hold dig hjemme og følg vores anbefalinger nedenfor.

Læs alle Sundhedsstyrelsens råd på hjemmesiden her.