Partier vil forebygge partnerdrab: Efterlyser tættere samarbejde mellem myndigheder

Det skal være lettere for politi, sundhedsvæsen og sociale myndigheder at dele oplysninger om ustabile borgere, mener flere partier.

Det skal være lettere for politi, sundhedsvæsen og sociale myndigheder at dele oplysninger om ustabile borgere for at forhindre partnerdrab i fremtiden, mener flere partier.

Udmeldingen kommer, efter der onsdag faldt dom i sagen mod Flemming Mogensen, der tilbage i januar for anden gang slog sin samlever ihjel. Første drab skete for 26 år siden, hvor han blev idømt ti års fængsel. 

Drabet i år på hans ekskone Freyja Egilsdottir skete til trods for, at Flemming Mogensen havde søgt hjælp hos læge og i psykiatrien, hvor han blev afvist.

Ifølge flere eksperter kunne drabet i januar være undgået, hvis myndighederne havde haft et tættere samarbejde på området. Det efterlyser partier nu fokus på. 

Problematisk, mener flere partier

En af dem er Socialistisk Folkeparti, som kalder det et kæmpe problem. Partiets retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), mener derfor, at der fra politisk side skal ske en ændring.

Også Konservative mener, at det er et problem.

- Det er da dybt problematisk, at der er barrierer på tværs af myndighederne, så man ikke kan blive klogere på det, hinanden ved, siger Konservatives retsordfører, Britt Bager (C).

- Det er på ingen måde hensigtsmæssigt, siger hun. 

Britt Bager er retsordfører for Konservative.
Britt Bager er retsordfører for Konservative.

Det mener Venstre også. 

- Jeg synes, det er problematisk, at der er benspænd i de her situationer for at sige det rent ud, siger partiets retsordfører, Preben Bang Henriksen.

- Har vi nogen som helst mulighed for at hindre bare nogle enkelte drab om året af den her kategori, så skal vi selvfølgelig gøre det, siger han.

- Det er den alvorligste form for kriminalitet, vi taler om overhovedet her, siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.
- Det er den alvorligste form for kriminalitet, vi taler om overhovedet her, siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.

Det bakker Alternativet også op om.

- Hvis du har slået nogen ihjel, og du går med selvmordstanker og vredestanker, som lige præcis er tanker, der nogle gange kommer før, man slår nogen ihjel igen, siger Alternativets retsordfører, Torsten Gejl (Å).

- Så skal der altså være noget, der går i gang, siger han.

En sag for justitsministeren

Flere af partierne, heriblandt Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Venstre, peger på at inddrage justitsministeren.

- Jeg kommer til at bede ministeren om at redegøre for, om der er basis for en lovændring her, siger Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har ikke ønsket at stille op til interview og henviser i stedet til partiets retsordfører, Kasper Sand Kjær (S). 

Karina Lorentzen Dehnhardt er retsordfører for Socialistisk Folkeparti.
Karina Lorentzen Dehnhardt er retsordfører for Socialistisk Folkeparti.

- Vi sætter arbejdet i gang  

Socialdemokratiets retsordfører henviser til, at der allerede er rammer inden for den eksisterende lovgivning til at videregive følsomme oplysninger, hvis der er god grund til det. Det burde have været tilfældet i den konkrete sag, siger Kasper Sand Kjær. 

- Men det kan også være, vi bliver nødt til at kigge på nogen lovændringer for at sikre, man kan give de relevante oplysninger videre, siger Kasper Sand Kjær og tilføjer: 

- Men det er jo godt, at der er så bred politisk opbakning til, at vi gør noget ved det, og at vi kan få et bedre system for, at myndigheder taler bedre sammen. 

Kasper Sand Kjær er Socialdemokratiets retsordfører.
Kasper Sand Kjær er Socialdemokratiets retsordfører.

Til spørgsmålet om, hvornår et sådant samarbejde bliver stablet på benene, kan Socialdemokratiets retsordfører ikke sætte et konkret tidspunkt på, som det er nu. 

- Det tror jeg er for tidligt at sige. Nu sætter vi arbejdet i gang, og så må vi se, hvor langt vi kan komme inden for den eksisterende lovgivning, og om der er brug for at ændre noget af den lovgivning vi har, siger Kasper Sand Kjær (S) og fortsætter:   

- Og også hvilke muligheder, vi har inden for de EU-regler, som er til for at beskytte borgernes data, siger han.