Ingrids og Emils teenageliv - set gennem mobilskærmen
De er 16 år. De ser intet usædvanligt i at have 1000 venner på Facebook. Når de vågner, er der i løbet af natten tikket 31 beskeder ind på Snapchat.
De er 16 år. De ser intet usædvanligt i at have 1000 venner på Facebook. Når de vågner, er der i løbet af natten tikket 31 beskeder ind på Snapchat. De mærker abstinenser, når der ikke er wifi.
@Ingrid er den ene teenager
Navn: Ingrid Viuff
Alder: 16 år
Snapchat score: 946.404
Facebook-venner: 1094
Instagram: følger 835 følgere 640
@Emil er den anden teenager
Navn: Emil Kaan Genc
Alder: 16 år
Snapchat score: 113.456
Facebook-venner: 524
Youtube: Abonnerer på 36 kanaler
@Ingrid og @Emil fra Lisbjergskolen har ladet os kigge med på deres mobil en ganske almindelig dag i januar 2018. Velkommen ind i deres univers - der kan virke lukket for den uforstående forældregeneration – men for de unge handler om relationer og fællesskab.
Morgen 06:30
@Ingrid står op.
Hun tjekker som det første sin mobil - en iPhone 6S med lyserødt cover.
De røde tal i højre hjørne af hendes apps lyser genkendeligt op. Hun har fået flere beskeder fra sine venner i løbet af natten og morgenen. 31 beskeder på Snapchat og 4 på Messenger.
Hun svarer nogle af dem og sender en godmorgen-besked til andre.
Morgen samme tid
Samme tid ikke så langt derfra er hendes klassekammerat @Emil ved at stå op.
Han begynder dagen med at sætte sit hår og tage deodorant på. Derefter tager han tøj på og går ned i køkkenet for at spise morgenmad.
Under morgenmaden tjekker han sin mobil.
I løbet af natten er der tikket beskeder ind på alle sociale medier og på SMS.
Han går meget op i at være på snapchatstreaks med sine venner, og han tjekker derfor, at hans streak-venner har sendt ham et billede på Snapchat.
Hvad er snapstreak?
Hvis du og din ven har snappet til hinanden inden for 24 timer mere end tre dage i træk, så har I opnået en snapstreak.
Tallet ved siden af streak-emojien fortæller, hvor mange dage I har holdt streaken kørende.
For at holde den kørende skal begge snapchattere sende et billede (ikke bare en chat) til hinanden inden for en periode på 24 timer. Mange unge sender derfor en ”godmorgen-snap” til hinanden for at holde streaken kørende. Hvis du ser et timeglas foran din vens navn, så ved du, at streaken er ved at udløbe. I kan hurtigt sende en snap til hinanden for at holde den ved lige.
Han er streakvenner med over 30. Det vil sige, at han har snappet med dem inden for 24 timer de seneste tre dage i træk. Nogle har han snappet med i næsten 200 dage, og der er gået næsten sport i det for ham.
Bagefter går han op på sit værelse og pakker sin taske. Han har lidt travlt, da han skal til lægen, så han når ikke at sende sit streakbillede, inden han skal af sted.
Morgen kort efter
@Ingrid Hun står foran spejlet, hvor hun lægger make-up og sætter hår, samtidig med at hun er på sin mobil.
Hun sender et godmorgen-billede til nogle af hendes veninder på Snapchat.
I køkkenet spiser hun sin morgenmad stående og svarer på nogle beskeder fra sine venner.
Hun stresser ikke over det. Hun behøver ikke at svare på alle beskeder. Nogle kan hun godt vente med, og andre svarer hun aldrig tilbage.
Hun scroller også ned af Instagrams uendelige strøm af billeder, der udgør en blanding af memes, selfies, skønhedstips, mad og reklamer. Det er hendes yndlingsmedie sammen med Snapchat.
Derefter børste hun sine tænder, og kl. 7.30 tager hun bussen i skole.
Formiddag
@Emil kommer lidt senere i skole, da han først skal en tur til lægen.
I venteværelset hos lægen får han endelig tid til at tage sit streakbillede.
Udover at Snapchat-streaks er blevet en sport for ham, så er Snapchat også det medie, han oftest bruger til at kommunikere med sine venner.
Han bruger også Snapchat i skolen den her dag til at sende billeder til sine venner af sit kreative speciale.
9. klasseeleverne har ingen almindelige timer i den her uge. I stedet for arbejder de på et projekt, som de skal fremlægge for klassekammerater og familie senere på dagen.
@Emil har lavet et træbord, der kan foldes ud.
Formiddag samme tid
Den kreative uge gør, at @Ingrid er mere på de sociale medier i skolen, end hun plejer at være.
Normalt er hun det kun i pauserne. Men lærerne er mindre strikse i forhold til brugen af mobiltelefon og computer end normalt, og det betyder, at @Ingrids mobil ryger op af lommen og tilbage igen flere gange i løbet af formiddagen.
På Facebook har Ingrid over 1000 venner. Det bekymrer hendes forældre lidt, siger hun.
Det er dog mennesker, som hun ved, hvem er, og det ville hun ønske, at hendes forældre forstod.
Hun indrømmer dog, at der er nogle, som hun ikke kan huske, hvem er og ikke har fået slettet endnu.
Frokostpause 12:00
Klokken 12.20 er både @Ingrids og @Emils skærm helt sort.
De ældste elever har frokostpause, og mobiltelefoner er forbudt. Lærerne tager dem og beholder dem resten af dagen, hvis eleverne bliver set med dem fremme.
Det er sket for Ingrid én gang og Emil tre gange.
Det er deres klasselærer, der har besluttet, at de ikke må bruge mobiltelefonen i frokostpausen, for at de skal være mere sociale, og selv om den er svær at undvære, er de godt tilfredse med reglen.
To telefoner ligger urørte på bordet, imens eleverne spiser hjemmebragte sandwich eller menuen fra kantinen, der denne dag består af hummus, salat, brød, frikadeller og vegetarbøffer.
En pige har sin mobil i en læderlomme om halsen. Et kort øjeblik tager hun den op og kigger på den, og så glider hun den grinende tilbage i lommen. Ingen siger noget.
Ferie uden net
Både @Ingrid og @Emil har prøvet at undvære de sociale medier i længere tid end en frokostpause.
Da @Ingrid var på ferie med sin familie i Cuba, var hun uden internet i, hvad der føltes som tre uger minus en halv time. Det var en hård, men lærerig oplevelse.
@Emil, der har familie i Tyrkiet, har måtte undvære internet i 5 uger.
Eftermiddag 14:00
@Ingrid og @Emil har fri, men da de skal fremlægge deres kreative speciale kl. 16 for klassen og familien, bliver de fleste på skolen.
@Emil sender en video til sine venner på Snapchat fra hallen, hvor deres projekter er udstillet.
Også @Ingrid sender et par videoer af sted. Hun og en veninde har lavet en digtsamling, som er pyntet med 170 levende lys.
Hun lægger også et billede op på Instagram af sin klassekammerat Anna-Kathrine, der spiser en pizza.
Der er stor forskel på, hvad de sender på Snapchat, og hvad de offentliggør på Instagram og Facebook.
Snapchat viser virkeligheden, imens Instagram er en redigeret og forskønnet udgave.
@Emil er enig. Han har endnu ikke fået lagt nogle billeder ud på sin Instagram-profil, da han endnu ikke har fået taget det helt rette billede.
Aften
Efter fremvisningen er @Emil helt færdig.
Han laver aftensmad sammen med familien, og bagefter sender han nogle få snaps frem og tilbage med sine venner.
@Emil sender til sin ven:
Ven svarer @Emil :
@Emil svarer sin ven:
Ven svarer @Emil :
Ven skriver igen:
@Emil svarer sin ven:
Ven svarer @Emil :
@Emil svarer sin ven:
Ven svarer @Emil :
@Emil afslutter:
Ud over Snapchat er @Emil glad for at bruge Youtube, hvor han ser nyheder og filmtrailers.
Han tjekker også Facebook, inden han går i seng. Han ser det som det vigtigste sociale medie, da det er dér, han holder sig opdateret med, hvad der sker i hans taekwondo-klub, og hvornår han skal træne.
Bagefter går han i seng.
Status på dagen er, at skoleprojektet har krævet hans fulde opmærksomhed, og han har været mindre aktiv på de sociale medier, end han plejer at være.
Aften 19:00
@Ingrid kommer hjem fra fremlæggelsen. Hun falder i søvn med det samme og vågner først to timer senere.
Da hun vågner, tjekker hun sine beskeder på Snapchat og tager en test på Messenger.
Hun skriver også med en veninde over Messenger
Den samme veninde har hun taget et billede af fra fremlæggelsen og lagt op på Instagram. I løbet af aftenen følger hun med i, hvor mange der liker det, og hvad folk skriver.
Det hele foregår på computeren og på mobilen på hendes værelse, hvor hun udmattet efter en lang dag i skole ligger og hører noget musik.
Omkring kl. 22.30 går hun i seng.
Epilog
I forhold til at bruge internettet og søge viden ligger de danske unge helt i den europæiske top, viser tal fra Eurostat fra 2016.
De ældre skolebørn har samtidig europarekord i den tid, de bruger foran computer, tablet eller tv'et. Sådan var resultatet i en undersøgelse, som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og internationale forskere sidste år stod bag.
Måske sidder du lige nu og tænker: Gad vide om @Ingrids og @Emils hjerner bliver brændt af, når de hver morgen vågner til et hav af beskeder og kæmper for at opretholde deres streaks på snapchat. Så det har vi spurgt Stine Liv Johansen om. Hun er medieforsker og indgår i et fælleseuropæisk forskningsprojekt, hvor 0-8-åriges brug af digitale medier i hverdagen kortlægges i 180 familier i 18 lande.
Stine Liv Johansen siger: ”Der er ikke belæg for at sige, at brugen af mobiltelefoner gør noget bestemt ved unge menneskers hjerner. Der er derimod stærkt empirisk og historisk belæg for, at voksne altid har haft de her bekymringer omkring børn og unges mediebrug, og at vi har en generation af unge, der i det store billede formentlig har det bedre og opfører sig pænere end nogensinde før. @Ingrid og @Emil er formentlig to meget typiske repræsentanter for danske teenagere, der bruger forskellige sociale medier til at opfylde forskellige behov for kommunikation, oplysning og underholdning. Både @Ingrid og @Emil er bekymrede for at blive ’afhængige’. Jeg er mest bekymret for, at vi bruger ordet afhængig om noget, der handler om mere eller mindre hensigtsmæssige vaner og omgangsformer. Derved sygeliggør vi noget, som er helt normalt, i stedet for at tage en mere konstruktiv diskussion om, hvordan vi gerne vil have det sammen i vores sociale fællesskaber.”
Hvordan får jeg lov til at kigge med ind i datter eller søns liv på sociale medier?
”Mange voksne er måske usikre på, hvordan de skal gribe det an, så det ikke føles som om, man snager. Det allervigtigste er, at man lader være med at fordømme. Lader være med at stå med løftede øjenbryn og give udtryk for, at man synes, det de unge er optagede af, er dumt eller spild af tid. Så lukker man helt sikkert ned for dialogen. Hvis du ikke forstår det, de laver, så spørg – og lyt!”
Credits
Tilrettelagt og skrevet: Camilla Nielsen
Udvikling og design: Kristine Helms
Redaktør: Jamilla Sophie Alvi
Tak til: Lisbjergskolen – særligt @Ingrid & @Emil.
