Bliver vi nogensinde forældre?

Bliver vi nogensinde forældre?

Det er et kapløb, kun enkelte ud af millioner gennemfører. Den, der kommer først, har vundet. I en fusion af DNA deler cellerne sig. Fra en til to. Fra to til fire. Fra fire til otte. Snart et foster. Efter ni måneder – et barn.

Det er bare ikke altid, det går så let.

Februar 2007 - Søs og Frederik

Der falder ikke meget sne i Berchtesgaden i Sydtyskland det år. Frederik er afsted som skiguide. Han pakker skiene og tager til Østrig, hvor sneen ligger tungere. På en lille pension i Saalbach-Hinterglemm, kan de godt bruge en skiguide for et par måneder.

Søs er på vinterferie med sin lillebror. De skal besøge hendes onkel og tante på deres pension i Østrig. Den selvsamme som Frederik netop har fået job på. Sneen lyser mørket op, da hun ankommer sent om aftenen.

De tilbagelægger mange kilometer af pister sammen den uge. Går lange ture, med sneen dalende ned over dem. Glemmer at stige af skiliften af ren og skær fordybelse i samtalen. Og hinanden. Holder i hånden under tæppet i opholdstuen. Der er god kemi. Det er ferie, og det er uforpligtende.

Søs tager tilbage til Esbjerg, da ugen er omme. Her er hun vokset op. Mor og far blev skilt, da hun var tre år. Begge har fundet nye partnere, og Søs har søskende til begge sider. Når hun leger Far, Mor og Børn, er hun moren. Og i teenageårene tjener hun sine lommepenge som babysitter. En dag skal hun også selv være nogens mor.

Det bliver ikke svært at holde kontakten med Søs. Da Frederiks tid som skiguide slutter to måneder efter, vender han også hjem til Esbjerg. Her er han vokset op i en kernefamilie med mor, far og en bror. Når han en dag – langt ude i fremtiden – får en søn, skal de spille fodbold på plænen. Ligesom han gjorde med sin far.

Sommeren går på hæld, og Frederik og Søs tager på jordomrejse. I tre måneder. De bliver nødt til at prøve det – og hinanden af. De kan jo altid rejse hjem, hvis det ikke går. Søs er nok mere kærester med Frederik, end Frederik er med hende.

Det ændrer sig en aften i Las Vegas. I varmen fra boblebadet på hotelværelset forsvinder den stikkende tilbageholdenhed ved at binde sig. Det står klart for Frederik, at Søs er kvinden, han ser sin fremtid sammen med.

Februar 2013

- Frederik, vi bliver jo heller ikke yngre…

- Hvad mener du?

- Jeg tænkte bare på, om det ikke var snart, at vi skulle begynde at prøve at blive forældre?

Uden for soveværelset summer det filippinske byliv. Skylinen tårner sig op, tronende over slummen.

Imens – lige der i soveværelset i den lille lejede lejlighed i Manila, seks år efter de først mødte hinanden – beslutter Søs og Frederik sig for, at de skal være forældre.

Oktober 2014 - Røde stænk

Døren går op. Frederik smider tasken ved døren og trækker jakken af.

- Den er positiv, siger Søs og går ham i møde fra køkkenet.

Hun stopper lige foran Frederik. I hånden har hun en lille hvid plastikpind.

- Hvad mener du?

Frederik træder et skridt tilbage. Kigger på Søs og så på graviditetstesten i hendes hånd.

- Jeg er gravid, siger Søs og kigger på ham.

En bølge af chok går igennem Frederik. Han havde ikke troet, det ville gå så hurtigt. De var jo kun lige begyndt.

- Er du sikker på, at vi skal have det her barn?, ryger det ud af ham.

Søs rynker brynene. Skuffelsen rammer hende som en kold mur.

- Ja, selvfølgelig skal vi da det, siger hun.

Der går et par dage, før chokket lægger sig hos Frederik. Tager den slags ikke normalt længere tid? Et halvt år? Eller et helt år?

Søs’ tanker er allerede på babyindkøb.

Hvilken barnevogn er bedst? Hvor mange bodystockings skal vi have klar? Og hvad skal baby egentlig hedde?

Det skal nok gå. Frederik har jo ni måneder til at blive klar.

Men der går ikke mere end en uge.

Søs opdager de første røde stænk i trusserne om eftermiddagen. En murren i maven minder hende konstant om, at der er noget, der ikke er, som det skal være. Google fortæller, at det er meget normalt at bløde lidt.

Om aftenen skal de overbringe den gode nyhed til Søs’ mor og stedfar. De skal være bedsteforældre. Glæden er stor.

Men i løbet af aftenen vokser Søs’ tvivl til samme størrelse. Det bliver ved med at bløde. Flere gange må hun rejse sig fra middagsbordet for at gå ud og tjekke. "Er der nu mere? Eller mindre?"

Løbet er kørt, tænker hun på vejen hjem fra restauranten. Om natten udstøder kroppen det, der skulle have været fosteret til deres første barn.

Februar 2015 - Udenfor

- Hvor er det fantastisk, skat!

Frederiks smil går fra det ene øre til det andet. Det bobler i Søs’ mave, og hun knuger sig ind til ham.

De har netop forladt lægen. Hun kunne bekræfte det svar, graviditetstesten havde givet dem i morges: Søs er gravid!

- Vi bliver sådan en fin lille familie!

Lykken er overvældende og nærmest løfter dem afsted over rimfrosten i græsset. Abortens sorte skygge forsvinder med den kolde februar-dags blændende frostsol. Aldrig har de – begge – været mere klar. Det kan ikke gå galt to gange i træk.

- Det er hos lægen. Et øjeblik…

Søs trommer utålmodigt med fingrene. Der er gået lidt over en uge, siden hun og Frederik forlod lægen med et positivt svar. I nat har hun ikke sovet meget.

- Hvad kan jeg hjælpe med?, lyder det så fra telefonen.

Søs fortæller om de smerter, der har holdt hende vågen hele natten.

- Det er sikkert bare ligamentsmerter. Det er meget normalt. Dine ledbånd skal strække sig i takt med, at din livmoder vokser, siger lægesekretæren.

Det var det samme svar Søs fik, da hun søgte på Google. Men det føles bare meget voldsomt.

Skal det virkelig gøre så ondt?

- Du har jo aldrig været gravid før, så du ved jo ikke, hvordan det føles, siger lægesekretæren og afslutter samtalen.

Om natten er Søs fanget i et smertehelvede på badeværelset. Hun forsøger at kalde på Frederik og venter bare på, at blodet skal begynde at løbe. Det kan kun være endnu en abort. 

- Går det, skat?, spørger Frederik bekymret, da han åbner bildøren.

Søs svarer ikke. Hendes hud er helt bleg, og hænderne ryster, da hun spænder sikkerhedsselen. Hun knuger armene ind til maven.

Frederik må støtte hende, da de går ind ad dørene til sygehuset i Skejby.

- Vi er der lige om lidt.

Søs’ ben giver efter under hende. Det sortner for øjnene.

Graviditeten har sat sig uden for livmoderen. Overlægen er ikke i tvivl. Søs skal opereres. Tårerene triller ned ad Søs’ kinder, imens de smertestillende piller får lov at virke. Frederik knuger hendes hånd.

"Hvorfor nu os igen?"

En kort tur hjem for at hente tøj og mad til indlæggelsen. Så tilbage til hospitalet hvor Søs burde være kørt til opvågning efter operationen. Det er hun bare ikke. Frederik tager fat i alt, hvad han kan finde af personale.

"Hvad er gået galt?"

Det føles som en evighed.

- Vi var nødt til at fjerne den ene æggeleder, fortæller lægen, da Søs endelig døsigt slår øjnene op.

Beskeden rammer Søs og Frederik som et chok.

"Hvad så nu?"

De bliver sendt hjem med beskeden om, at det nok skal gå alligevel. Helt tomme. Og en æggeleder fattigere.

Juli 2015 - Tredje gang er lykkens gang

Chokket lægger sig, og smerterne fortager. Fire måneder efter står Søs igen med en positiv graviditetstest. Håbet er tilbage. Men det samme er en bidende nervøsitet.

Søs tjekker for blod, hver eneste gang hun bevæger sig ud på badeværelset. Frederik er opmærksom på selv det mindste stik eller niv hos Søs.

En weekend må Frederik ringe til vagtlægen. Søs er opløst i gråd. Følelsen er skræmmende bekendt. Kroppen har endnu en gang udstødt fosteret.

- Lad os nu bare bestille den tid til lægen, siger Søs.

Frederik tøver. Det med at lave en familie er jo ikke noget, man gør ved at gå til lægen og blive henvist til en eller anden klinik.

Vi er ikke sådan et par, der ikke kan få børn.

- Skal vi ikke prøve selv bare lidt længere?, spørger Frederik.

Han vil ikke lægge kontrollen over sin barnløshed i andres hænder.

Søs rydder hylden med make-up. I en klar pose på gulvet ligger halvtomme shampoo-flasker og skyllemiddelsbeholder. Det skal ud.

Mens vennepar rundt om Søs og Frederik får deres første barn, tager hun kontrollen i det lille hjem.

Køleskabet bugner af grøntsager. Fra nu af skal de spise økologisk og undgå alt, hvad der hedder parfume og parabener.

Faktisk skal de undgå alt, hvad der hypotetisk set kan være årsag til, at de stadig ikke er blevet forældre.

Der går halvandet år, fra Søs og Frederik tager beslutningen om at blive forældre, til de beslutter sig for at få hjælp. Nu skal der svar på bordet. Efter to aborter. En graviditet uden for livmoderen. Utalige tårer og sommerfugle i maven.

Hvad er det, der er galt med os?

Lægen henviser dem til en fertilitetsklinik i Aarhus. Pludselig må grøntsagerne vige plads for sprøjter og hormoner, der skal sætte gang i Søs’ ægproduktion.

Maj 2016 - Drej, stik, tryk 

Frederiks øjne flakker henover manualen, de har fået udleveret på klinikken.

”Stik kanylen ind i bunden af hudfolden i en vinkel på 45° på hudoverfladen”

Han læser sætningen for femte gang, inden han lægger papiret fra sig og tager en dyb indånding. Søs sidder i bar mave på det nedslåede toiletlåg.

På kanten af håndvasken ligger kanylen og en brugt spritserviet.

- Er du klar?, spørger hun og kigger op på Frederik.

Han nikker og tager kanylen fra håndvasken. Med to fingre tager Søs fat i en hudfold af det bare maveskind.

Frederik bliver kridhvid i ansigtet, da han sætter sig ned på knæ foran hende. Han drejer på kanylen. Indstiller den rette mængde hormon. Tager en dyb indånding, og lader så den lille spidse nål trænge igennem Søs’ hud.

Hans øjne møder hendes.

- Gør det ondt?

Hun ryster let på hovedet. Frederik trykker stemplet i bund og lader hormonerne strømme ind i hendes krop.

Drej, stik og tryk bliver en fast rutine i Søs’ og Frederiks liv.

Hver aften klokken 21.30 stikker Frederik Søs i maven.

Mængden af hormon er lagt i skema. Antallet af stik er lagt i skema. Om der skal stikkes i højre eller venstre side – er lagt i skema.

Faktisk er der ikke meget, der ikke er lagt i skema. Alt kredser om Projekt Baby. 

Søs er løbende til scanning for at tjekke æggenes udvikling.

En gang om måneden, klokken 7.30, afleverer Frederik sædprøve i et plastikbæger i et lille sterilt rum på klinikken. Uden for døren sidder mænd på rad og række og venter på, at det bliver deres tur.

Klokken 10 tager de sammen ind på klinikken igen.

Søs lægger sig med benene oppe, og Frederiks oprensede sædceller bliver indført med en kanyle og et plastikrør.

Der er hverken plads eller overskud til at se venner. Koncentrationen på arbejde er nærmest ikkeeksisterende. Sex er reduceret til en mekanisk akt. Alt med et og samme mål – Vi SKAL være forældre.

Og så går der 14 dage med venten. Håb og forventninger.

"Har jeg ikke lidt kvalme nu? Er mine bryster faktisk ikke lidt ømme?"

De har fem forsøg. Alle gange ender ud med en negativ graviditetstest og en massiv skuffelse som eneste resultat.

I er det, vi kalder ufrivilligt barnløse

Der er ingen grund til, hvorfor Frederik og Søs ikke skulle kunne blive gravide. Derfor har de heller intet mål at arbejde mod. Der er intet, de kan gøre, andet end bare at blive ved. For ingen ved, hvorfor lige præcis de to ikke skal være forældre.

De ender med mærkatet: Ufrivilligt barnløse.

Sammen med 50 andre par bliver de inviteret til et møde om deres videre muligheder på Hospitalsenhed Horsens. Bare den dag, til det ene møde, er 50 andre par passagerer på den samme rutsjebanetur som dem.

Lykkebrus i maven, når graviditetstesten viser to positive streger. Skuffelse og magtløshed, når graviditeten endnu en gang mislykkes.

Alligevel føler de sig helt alene i verden.

Hvordan kan vi være så mange, uden at vi ved det? Hvorfor er der ingen, der taler om det?

Barnløshed i Danmark:

Hver tiende kvinde i Danmark får enten aldrig børn eller får færre end ønsket. Tæt på hver fjerde mand får aldrig børn.

De seneste ti år er antallet af behandlinger i forbindelse med kunstig befrugtning steget med næsten 40 procent.

Knap 5000 børn eller otte procent af årgangen blev undfanget efter kunstig reproduktion på en dansk fertilitetsklinik i 2016.

- Du lægger dig bare der, Søs, siger sygeplejersken og peger på den velkendte briks med to sorte pudder til fødderne.

- Vi kan begynde ægudtagningen om et øjeblik.

Søs placerer sig med fødderne i vejret. Det giver et lille jag, da lægen fører den tynde nål op gennem hendes underliv og rammer æggestokkene.

Væske siver ud i det tilstødende laboratorium. Laboranten sidder klar med øjet til mikroskopet, og Frederiks hånd er som fasttømret til Søs’. På en lille skærm kan de følge med, da en grålig skygge pludselig viser sig.

- Der er ét æg! lyder det ude fra laboratoriet.

- 2 – 3 – 4 – 5 – 6 æg

Der er en lille pause. Søs og Frederik kigger forventningsfuldt på hinanden. Det er mere, end de havde gættet på hjemmefra. Væsken siver videre.

- 7 – 8 – 9

Der er pause igen. Frederik knuger Søs’ hånd.

- 10 – 11 – 12

Pause. Lykken bobler i maven på dem begge.

- 13 – 14 – 15 æg, lyder det så fra laboratoriet.

Frederik kysser Søs. Det er næsten ikke til at tro. 15 æg!

De forlader afdelingen snurrende af forventning. Turen hjem til Højbjerg i Aarhus er noget mere behagelig, end den var til Horsens.

Siddende med Frederiks morgenfriske sædprøve i et lille bæger på maven var Søs rædselsslagen for, at selv det mindste bump på vejen kunne ødelægge cellerne.

Men sædprøven var nået sikkert frem, havde opretholdt kropstemperatur, og var i samme øjeblik ved at finde vej til hver af de 15 udtagne æg.

Fem dage efter kan Søs og Frederik igen køre mod Horsens. Hele 12 af de 15 æg er blevet befrugtet. Otte af dem kan fryses ned og sættes op inden for de næste fem år.

Et æg bliver sat op. Og går tabt.

Blødningen kommer 14 dage efter. Endnu et æg bliver sat op.

Så er der igen – endnu en gang – bare tilbage at vente.

Maj 2017 - Parret der ikke kunne blive forældre

Klokken er fem om morgenen. Kun fuglene – og så Søs – har tænkt på at stå op. Frederik ligger stadig under dynen og kan høre Søs pusle ude på badeværelset.

Testen er anderledes, end dem hun ellers har brugt. På den her vil der komme et blåt kryds, hvis den er positiv.

Hun er vågnet med en underlig fornemmelse. Hendes menstruation er ikke kommet. Hun skal bare lige teste for at se.

Det blå kryds toner frem i stavens ene ende. Søs kigger længe på det.

"Var det nu også et blåt kryds, der betød positiv? Eller skulle det være streger?"

Hun går ind på soveværelset og tænder lyset. Frederik misser med øjnene.

- Søs, hvad er det du laver? Kom nu bare i seng, siger han søvndrukkent.

Søs sætter sig på sengekanten og rækker ham indlægssedlen fra graviditetstesten.

- Prøv lige at læs den her. Skal det være et kryds eller to streger?, spørger hun.

Frederik retter sig op i sengen og tager imod det krøllede papir.

- Et kryds, siger han så.

- Så er jeg gravid, siger Søs og lyser op i et stort smil.

Frederik trækker hende ind til sig i sengen. Lægen har selv placeret det befrugtede æg. "Nu kan det da umuligt gå galt."

December 2017 - I en lejlighed i Højbjerg...

Har en børneseng fået sin egen plads i et hjørne af soveværelset.

En kasse med legetøj står klar til at blive spredt ud over stuens gulv.

I kommoden tager en garderobe form.

På væggen hænger en pakkekalender. Fyldt med små gaver til et endnu ufødt barn.

I maven ligger en lille pige. Snart skal Søs og Frederik endelig være forældre.

- Jeg glæder mig til det hele. De hårde timer og de sjove timer. Det præg vi skal sætte på hende. Og alle de kys og kram, hun skal have.

- Det er fars lille pige. Jeg vil lære hende en masse ting, vise hende hele verden og bare råbe: Det her er min datter!

Lykken har bidt sig fast i Søs og Frederik. Hele lejligheden emmer af forventning til det, der kommer.

Frygten for endnu en gang at miste. Magtesløsheden. Og de mange angstfyldte besøg til badeværelset for at tjekke for blod. Alt det er borte. Det har det været fra det øjeblik, Søs mærkede de første spark og misdannelsesscanningen viste, at alt var, som det skulle være.

Fertilitetsliv

Den lille pige bliver resultatet af tre års hård kamp. Hun er sat til at komme til verden den 11. januar 2018.

- Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at det skulle blive så svært. Vores ide om, hvordan det ville være at blive forældre, lå så langt fra den kamp, vi har kæmpet for at stå, hvor vi er nu, fortæller Søs og Frederik, siddende i den lejlighed der snart kommer til at danne ramme om en lille familie. 

Både Søs og Frederik har været nede at skrabe bunden. Hverdagen har været vendt på hovedet af scanninger, sædprøver, faste stikketider og sorte tankemønstre.

Vejen ud har været åbenhed. Søs og Frederik fandt i forløbet ud af, at de langt fra var ene om at skulle kæmpe for at blive forældre.

- Pludselig fandt vi ud af, at det ene og det andet par i vennekredsen også havde haft problemer. Til informationsmødet om behandlingen i Horsens sad der 50 andre par. Der var så mange mennesker, og alligevel var det så svært at finde nogle at spejle sig i og dele tanker og erfaringer med. Fordi det simpelthen er et tabu at tale om barnløshed, siger Søs.

De beslutter sig begge for at åbne op overfor deres venner og deres arbejdspladser. Overskuddet til hyggelige middage med vennepar og tunge opgaver på arbejdet er minimalt. De føler sig utilstrækkelige. Derfor er det en kæmpe lettelse at kunne dele, hvorfor randene under øjnene er lidt mørkere nogle dage, og salgsrapporten endnu ikke er færdig.

I sommeren 2016 vender de ideen om at lave en blog og skubbe til det tabu, de selv har været så kede af har dækket over forløbet. De vil lave et forum for andre par, der har svært ved at blive forældre.

- Vi googlede selv enormt meget, fordi vi havde så mange spørgsmål. Men hver gang vi fandt noget, var det enten forældede artikler, gamle nedlagte blogs eller sider, hvor vi skulle scrolle gennem babybilleder og ammeråd, før vi endelig fandt noget, siger Søs.

I april 2017 gik Fertilitetsliv.dk i luften. Der går ikke længe, før de første læsere klikker sig ind. Søs og Frederik deler fortællingen om deres første abort. Graviditeten udenfor livmoderen. Den anden abort. De mange inseminationsforsøg. Reagensglasbehandlingen. Og alle de tanker og følelser der har fyldt imens.

De giver også plads til andre par, der står i samme situation. Jo flere erfaringer fra forskellige vinkler, jo bedre.

- Vi får nærmest dagligt mails med tak og rosende ord for, at vi har startet sitet. Og det er strømmet ind med par, der gerne vil skrive på bloggen. Der er så mange, der gerne vil have et sted, hvor de kan komme af med deres tanker og spejle sig i nogle andres, siger Søs.

Når de bloggere, der skriver på Fertilitetsliv.dk, bliver gravide, kommer nye til. Ellers går ideen med bloggen tabt. For Frederik er håbet, at også endnu flere mænd tager sig mod til at dele deres tanker på bloggen.

- Som mand i hele det her cirkus af barnløshed står du meget på sidelinjen. Det er kvindens krop, der er i fokus, og du står ved siden af og holder i hånd. Der er ikke nogen, der spørger dig, hvordan du har det. Der er ikke nogen grund til at opretholde en facade og holde krampagtigt fast i din stolthed, når du står i en livskrise, som det her er, siger Frederik.

Bare en måned efter bloggens første indlæg bliver Søs gravid. Men bloggen fortsætter, selvom parret skal være forældre i januar.

- Vi kan mærke, at vi har fat i noget rigtigt. Vores historie kan stadig hjælpe andre, der står i samme situation, selvom vi nu er videre, siger Søs.

Bloggen er i dag oppe på 25.000 unikke besøgende og 155.000 sidevisninger. 

TEKST Henriette Rigmor Olsson

PRIVATBILLEDER Søs Bødker Dinsen og Frederik Kjærgaard

ØVRIGE BILLEDER/VIDEO Henriette Rigmor Olsson

MANILA SKYLINE Scanpix, Francis R. Malasig

UDVIKLING/DESIGN Kristine Helms

REDAKTØR Jamilla Sophie Alvi

TAK til EmbryoScope, udviklet af Vitrolife A/S for video af celleudvikling

TAK til Maigaard Fertilitetsklinik

Udgivet januar 2018