Ærgerlig kunstner bag fjernet skulptur: - Det var et mesterværk

Siden 2003 har Vanddragen været en fast del af bybilledet på Store Torv i Aarhus.

I dag blev den fjernet, og selvom den alle årene har været genstand for stor debat, så var der særligt én, der i dag stod tilbage med en dårlig smag i munden.

- Det er smadder ærgerligt. Virkelig ærgerligt. Jeg synes, at det er en mærkelig beslutning fra Aarhus Kommunes side at fjerne et originalt kunstværk, og jeg er selv utroligt utilfreds med det, siger Elisabeth Toubro til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun er kvinden og kunstneren bag Vanddragen med det officielle navn Torvenes Brøndsløjfe, der efter 17 års overlevelseskamp, hvor den både er blevet kritiseret for ikke at passe ind i bybilledet, brugt som pissoir og af flere rådmænd forsøgt fjernet, nu har givet op.

Både pissoir og legeplads

Med sin beliggenhed centralt på Store Torv, hvor mange ynder at vælte forbi McDonald's i de sene nattetimer, har et stort problem med skulpturen været, at den ofte er blevet brugt som pissoir af folk, der havde fået lidt for meget indenbords.

- Det har desværre været en ting med den her skulptur, at den er blevet brugt som pissoir. Sådan er folk. Vi drikker os fulde, vi skal tisse, og hvor går vi så hen, siger Elisabeth Toubro og fortsætter:

- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle blive et problem, men den må været bygget således, at man kunne gemme sig bag den, og så har den jo været bedre end en port til det formål.

Hun mener dog ikke, at det var problematisk, når skulpturen blev brugt som pissoir om natten og som legeplads for børn om dagen.

- Der løber heldigvis tilstrækkeligt med vand igennem, så pisset er væk og skulpturen renset ret hurtigt, siger hun.

Byder kritik velkommen

Vanddragen blev indviet den 1. oktober 2003, og selvom der allerede inden indvielse var problemer med vandet, der flød over og dannede store pytter på torvet, var det en stolt kunstner, der dengang kunne præsentere sit værk for aarhusianerne.

- Jeg havde det strålende den dag. Jeg syntes, at det var et mesterværk, og det gør jeg fortsat den dag i dag. Den passede fantastisk godt ind på pladsen, siger Elisabeth Toubro.

Siden er der dog flydt meget vand gennem skulpturens spiraler.

Tre rådmænd til at besejre Vanddragen

Udover de funktionelle problemer, er værket blevet kritiseret for, at den bare ikke var særligt pæn eller ikke passede æstetisk ind på Store Torv, og det blev derfor flere gange diskuteret, om skulpturen skulle flyttes et andet sted hen.

I 2005 forsøgte daværende rådmand, Poul B. Skov (K) forgæves at få skulpturen flyttet, ligesom hans efterfølger, Peter Thyssen (R), også måtte se sig slået, indtil rådmand Bünyamin Simsek (V) altså kunne skabe et flertal for det i år.

- Jeg tog fra starten det synspunkt, at når man får penge til noget, der står i det offentlige rum, så skal man kunne tåle det, der kommer. Van Gogh og Rembrandt er der også mange, der ikke kan lide. Sådan er vilkårene, siger Elisabeth Toubro og fortsætter:

- Det er godt, at der er debat, fordi det starter en diskussion om ikke bare skulpturen, men hvordan vi er som aarhusianere, og hvad pladsen skal kunne. Jeg har kun noget i mod det, når det går over og bliver personligt.

Græder ikke i dag

Selvom Torvenes Brøndsløjfe - eller Vanddragen, som den hedder i folkemunde - i dag blev kørt på et mørkt kælderdepot, så er det ikke nødvendigvis en sorgens dag for kunstneren.

- Jeg har vidst det i noget tid, så jeg græder ikke i dag, men der har været en sorgens dag for mig, Elisabeth Toubro.

Selvom hun er ked af, at den nu kommer på depot, så forventer hun ikke, at offentligheden har set det sidste til hendes kunstværk.

- Forhåbentlig kommer der en dag, hvor den unge generation vokser op og får magt, og godt kan se, at den skulptur, de elskede og legede på som små, da skal tilbage på Store Torv, siger hun og fortsætter:

- Vanddragen har stået i 17 år, og det er der ikke mange af mine værker, der har. Nu får den en lille pause, og så kommer den forhåbentlig igen.