74-årig mand er anholdt for seksuelt overgreb mod pige
En mand på 74 år mistænkes for at have begået seksuelle overgreb mod en pige i flere måneder. Tirsdag fremstilles han grundlovsforhør i Retten i Aarhus.
En mand på 74 år mistænkes for at have begået seksuelle overgreb mod en pige på ni år.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Politiet er ved at efterforske sagen, og en anklager vil tirsdag forsøge at få manden varetægtsfængslet.
Det sker i et grundlovsforhør tirsdag formiddag ved Retten i Aarhus, oplyser politiet.
Her er det kommet frem, at offeret i sagen er en pige på ni år.
Stået på syv måneder
Manden sigtes for at have forgrebet sig på barnet igennem godt syv måneder - fra marts til oktober i år.
Han skal have afklædt pigen og blandt andet befølt hende.
Den 74-årige svarede med lav stemme på dommerens spørgsmål og sad med bøjet hoved, rapporterer Århus Stiftstidende.
Detaljerne i sagen holdes hemmelige, da afhøringen foregår bag lukkede døre.
Det skyldes hensynet til den fortsatte efterforskning.