TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
22. mar 2021, kl. 12:29
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Stig Tøfting tabte væddemål og vandrer nu fra Aarhus til grænsen

Den 167 kilometer lange vandretur vil tage seks dage, og undervejs bliver der samlet ind til kræftramte børn og deres familier.

Stig Tøfting (th) og journalist på TV 2 NEWS Palle Jensen.
Stig Tøfting (th) og journalist på TV 2 NEWS Palle Jensen. Foto: TV 2
{{
  • Astrid Skov Andersen

Mandag morgen klokken 9 satte fodboldekspert og tidligere fodboldspiller Stig Tøfting afsted på en 167 kilometer lang vandretur.

Tilbage i november var han nemlig så skråsikker på, at Donald Trump ville genvinde præsidentposten i USA, at han indgik et væddemål med TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

På højkant var en vandretur fra den enes hjem til den andens.

Mirco Reimer-Elster boede dengang i Flensborg, så den aarhusianske fodboldekspert skal altså gå fra Aarhus til grænsen. Hvis Tøfting passerer grænsen, skal han i isolation i fire dage, hvilket ikke kan forenes med jobbet som fodboldekspert på TV3 Sport.

9946e3a8-32e3-4b16-b0e9-ffa445ac4cd5
Læs også:
Aarhusiansk teater opfører Stig Tøftings liv

Vinderen skulle egentlig stå klar med en middag i hjembyen, men det er på grund af coronanedlukning skiftet ud med take-away ved grænseovergangen i Kruså - ti kilometer fra Flensborg.

Følg Tøfting på turen

Turen vil vare seks dage og begynder mandag 22. marts 2021.


Alle dage starter turen klokken 9.


Mandag 22. marts: Fra Viby Badmintonhal til Hotel Opus i Horsens (36 km).

Tirsdag 23. marts: Fra Horsens til Hotel CabInn i Vejle (29 km).

Onsdag 24. marts: Fra Vejle til Hotel Scandic i Kolding (21 km)

Torsdag 25. marts: Fra Kolding til Haderslev Idrætscenter (31 km).

Fredag 26. marts: Fra Haderslev til Hotel Europa i Aabenraa (26 km).

Lørdag 27. marts: Fra Aabenraa til grænsen ved Kruså (24 km).

'Make Aarhusianeren gå again'

Stig Tøfting og Mirco Reimer-Elster kender ikke hinanden og har aldrig mødt hinanden. Men under valgkampen ytrede Stig Tøfting sig så skråsikkert om valgresultatet på sociale medier, at Mirco Reimer-Elster udfordrede ham til et væddemål.

De to har dog lidt til fælles, idet Mirco Reimer-Elster er fan af fodboldklubben Hamborg, som Stig Tøfting spillede for i 1993-1995 og igen i 2000-2002.

Derfor havde Mirco Reimer-Elster taget sin Hamborg-fodboldtrøje på i studiet, da han ønskede Stig Tøfting god tur.

Mirco Reimer-Elster ønsker Stig Tøfting god tur iført sin Hamborg-fodboldtrøje
Mirco Reimer-Elster ønsker Stig Tøfting god tur iført sin Hamborg-fodboldtrøje Foto: TV 2

- Nu er 'Make America Great Again' - MAGA - blevet til 'Make aarhusianeren gå again', og det er vi mange, der er glade for, lyder det kækt fra væddemålets vinder.

Det er nemlig ikke første gang, at Stig Tøfting sætter en vandretur på højkant i et væddemål. Og taber.

I 2019 kom han til at love, at han ville gå fra sit hjem i Aarhus til Herning, hvis FC Midtjylland skulle vinde over Brøndby IF. Midtjyderne vandt, og Tøfting måtte ud på en 80 kilometer lang gåtur.

Den tidligere landsholdsspiller har spillet i AGF ad flere omgange, ligesom han også har været en tur i Randers FC.
Den tidligere landsholdsspiller har spillet i AGF ad flere omgange, ligesom han også har været en tur i Randers FC. Foto: Jacques Demarthon / Scanpix Danmark

Gøgl i den gode sags tjeneste

Denne gang vil vandreturen tage seks dage, og undervejs vil Stig Tøfting samle ind til Børnecancerfonden & KidsAids, der arbejder for at give kræftramte børn og deres familier gode oplevelser i en tid med alvorlig sygdom.

Man kan donere penge, og der vil blive lavet daglige auktioner, hvor man blandt andet kan byde på en paddletenniskamp mod Thomas Graversen og Stig Tøfting.

Mirco Reimer-Elster slutter sig lørdag til Stig Tøfting og går med på turens sidste strækning fra Aabenraa til Kruså.

- Jeg synes, at det er enormt fedt og flot, at vi har gjort det til gøgl i den gode sags tjeneste, siger Mirco Reimer-Elster.

- Der er mange ting, vi måske er uenige om, når det kommer til amerikansk politik, men vi er enige om, at man kan bruge sin platform til at gøre en forskel, siger han.

Joe Biden vandt det amerikanske præsidentvalg med 306 valgmænd over for Donald Trumps 232.

{{
  • Nyt stort underholdningsprogram fredag aften på TV 2
  • Ekspert hylder Barcas målshow: - Fuldstændig vanvittigt
  • Fortnite, Minecraft og andre spil er krænkeres nye vej ind i børneværelset
facebook twitter mail

Mest sete

  • Rebecca Steffin

    Rebecca må ikke få biologiske børn, selvom hun gerne vil

  • Min Købmand Laurbjerg studerende elregning

    Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned

  • Hjælp! Hvor er mine penge?
    Bjarne Frost Jensen

    I december fik Bjarne en regning, der væltede det hele

  • hugo helmig

    Nævn: Paludan-medie krænkede ikke privatlivets fred

  • sophie løhde

    Kræftpatienter venter for længe - ny plan igangsættes

  • Nordlys

    Se østjydernes flotte billeder af nordlyset i aftes

  • østjyllands politi

    Bilsælger får tre års fængsel i sag om momssnyd og luksusbiler

  • Fregatten Jylland

    Fregatten bliver reddet af stort millionbeløb

  • Hjælp! Hvor er mine penge?
    Bjarne Frost Jensen

    I december fik Bjarne en regning, der væltede det hele

  • AUH Drone Aarhus Universitetshospital

    I dag står regionen skoleret i kræftsag

  • auh

    Sundhedsøkonom frygter, at kræftsag "er toppen af isbjerget"

  • uheld kanalvej

    Frontalt sammenstød spærrede vej

  • Rebecca Steffin

    Rebecca må ikke få biologiske børn, selvom hun gerne vil

  • Frygter flere dødsulykker når skolebørn skal krydse stor vej

  • Politi politibil

    Politiet bankede på i går - i dag fik han over to års fængsel

  • Henrik Rejnholt

    - Vi skal ikke have flere lig på bordet, inden det her bliver løst

  • 200622 Vanvidskørsel dødskrydset

    Vilde tal afslører massive problemer i dødskryds

  • Hjemløse mindsted Christina Strauss

    Hjemløse får mindested: - Jeg har været til over 100 begravelser

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok