Smitten vil stige, men er der grund til bekymring? Her er tre eksperters bud
Om en måned vil 2000 danskere blive smittet om dagen, men til efteråret vil kurven være knækket, forventer eksperter.
Fredag trådte den seneste genåbning af landet i kraft.
Blandt andet er forsamlingsloftet nu hævet fra 25 til 50 indendørs og fra 75 til 100 udendørs, mens elever på landets uddannelser endelig kan vende tilbage til klasselokalerne på fuld tid.
Læs også
Men samtidig registrerede Danmark fredag det næsthøjeste antal smittede siden januar.
Så hvor meget kan vi forvente, at smitten kommer til at stige? Er der grund til bekymring? Og hvornår kan vi regne med at få has på coronavirussen?
Det har TV 2 her samlet tre eksperters bedste bud på.
I juni kan 2000 blive smittet om dagen
Ifølge Henrik Nielsen, overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital, og Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, er det helt normalt, at smitten stiger, når restriktionerne lempes.
Læs også
Derfor forventer de også begge, at smittekurven bliver ved med at kravle opad i løbet af juni.
- Jeg bliver ikke overrasket, hvis vi om en måned har omkring 2000 positive test om dagen og en positivprocent på omkring 1, siger Henrik Nielsen.
Og spørger man Hans Jørn Kolmos, lyder de tal som et fornuftigt bud.
- Vi ser nu konsekvenserne af den brede genåbning af samfundet, og det er nok ikke helt ved siden af med et par tusinde daglige smittede, vurderer han.
Læs også
Viggo Andreasen er dog mere optimistisk. Han er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, og regner netop nu på forskellige scenarier for, hvordan smitten kan udvikle sig fremover.
- Hvis vi holder et kontakttal på 1,3, hvilket svarer til, at vi holder afstand og bruger coronapasset en måned endnu, vil epidemien komme op på cirka 1500 smittede i løbet af juni, fortæller han.
Får ikke alarmklokkerne til at ringe
Alligevel er de tre eksperter ikke videre bekymrede.
- Det er jo på en måde en tredje bølge, men stigningen er ikke så stejl som tidligere. Så det er ikke noget, der får alarmklokkerne til at ringe, siger Henrik Nielsen.
Vaccinationerne af de ældste og mest sårbare betyder nemlig, at smitten lige nu først og fremmest spredes blandt unge. Og derfor forventer overlægen ikke markant flere indlagte på landets hospitaler.
Læs også
Og ifølge Viggo Andreasens beregninger kommer vi slet ikke i nærheden af de indlæggelsestal, som ved årsskiftet pressede sundhedsvæsenet i bund.
- Vi forventer, at man kan komme op på omkring 60 indlæggelser om dagen. Men når det er yngre mennesker, er forventningen, at det bliver mindre alvorlige sygdomsforløb end tidligere, fortæller han.
Til efteråret er coronaen under kontrol
Samtidig viser de matematiske modeller, at smitten formentlig kommer til at toppe omkring 1. juli.
Men ifølge Viggo Andreasen er det estimat helt afhængig af, hvor hurtigt landet lukker op, og om vaccinekalenderen udskydes endnu en gang.
- Der er lige nu et kapløb mellem udrulningen af vacciner, og hvor hurtigt epidemien vokser. Men omkring den dato forventer vi at nå et punkt, hvor vaccinerne begynder at vinde, forklarer han.
Læs også
Både Hans Jørn Kolmos og Henrik Nielsen forventer da også, at pandemien er helt under kontrol til september.
Lige nu er planen, at alle voksne danskere skal have tilbudt en vaccine inden udgangen af august.
- Så vil bølgen være nedadgående igen, fordi der efterhånden ikke er særligt mange tilbage i Danmark, som er ubeskyttet. Og så har epidemier det med at dø ud af sig selv, fortæller Henrik Nielsen.
Mutationer kan slå os tilbage til start
Alligevel er det ifølge eksperterne for tidligt at slippe roret helt.
Det forventes nemlig, at sommerens varme vejr og udeliv ligesom sidste år vil gøre det sværere for coronavirussen af sprede sig. Men det er ingen garanti, understreger Hans Jørn Kolmos:
- Vi har med nogle mere smitsomme varianter at gøre end sidste år. Så de to effekter kan risikere at ophæve hinanden.
Læs også
Samtidig hænger risikoen for endnu en ny mutation fortsat som en sort sky over de lyse fremtidsudsigter.
For bliver covid-19 pludseligt resistent overfor de vacciner, flere end en million danskere allerede er blevet stukket med, kan vi ifølge Henrik Nielsen blive slået tilbage til start.
- Både i år og de kommende år vil det nok være en blivende opgave for myndighederne at holde øje med, om en resistent virus pludseligt dukker op. For så kan vi i værste fald bliver nødt til at starte forfra, siger han.