Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Rapporter peger på dårlige forhold i danske grisestalde

En række fødevarekontroller, som Dagbladet Information har fået aktindsigt i, giver nyt indblik i forholdene som danske grise lever under.

Avisen har fået adgang til i alt 240 fødevarekontroller, som viser problemer i danske stalde med grise, der har klovbylde, skuldersår, ledbetændelse og en række andre lidelser.

- Mange af de velfærdsproblemer, der nævnes her, er skader og betændelsestilstande, som primært er udløst af den måde, grisene bliver holdt på, siger Lene Juul Pedersen, som forsker i grise hos Aarhus Universitet.

Styrelsen har ikke givet indsigt i de 44 mest alvorlige sager, fordi de har været så grove, at der er sket politianmeldelse, og fordi, at styrelsen så ikke længere er forpligtet til at give aktindsigt.

/Ritzau/

døde køer

Læs også

50 døde køer fundet hos landmand