Hun tabte sig 15 kilo og vejede alt, hun spiste - men én kommentar ændrede alt

Tårerne pressede sig på, mens hun modvilligt sank den sidste bid.

Det var Frederikke Pedersens 18-års fødselsdag, og hendes forældre havde fyldt huset med gæster. Dugen var på bordet, og der var hyret en kok til at bage stakkevis af pandekager.

Mens gæsterne tog for sig om bordet, faldt en kommentar, der fik Frederikke Pedersen fra Aarhus til at gå i panik. En kommentar om, at det da var dejligt at se så god en appetit fra fødselsdagsbarnet.

Den dag gik det for første gang rigtigt op for Frederikke Pedersen, hvor meget kontrollen med mad og træning styrede hendes liv.

Men hun havde ingen idé om, hvor lang og hård en kamp, der lå foran hende.

I TV 2 Echo-programmet ‘Korpset’, hvor 14 unge aspiranter prøver kræfter med et kursus stærkt inspireret af optagelsesforløbet for danske elitesoldater, fortæller Frederikke Pedersen om sin kamp med spiseforstyrrelsen Ortoreksi.

En lidelse, der betegner et fanatisk forhold til sundhed, hvor den syge har så stort et fokus på sund mad og træning, at det kan være svært at have en normal hverdag.

Hjertesorg og kontroltab

Præcist hvornår spiseforstyrrelsen begyndte at spire i Frederikke Pedersen, er hun ikke helt klar over. Men der skete i hvert fald noget, da hun som 17-årig brød med sin kæreste gennem tre år.

Fra den dag havde hun ikke længere den daglige tryghed, ungdomskæresten havde givet hende. Hun kunne ikke længere tegne fremtiden for sit indre blik. Pludselig gik hun fra at bruge alt sin energi på at spille håndbold på eliteplan og fjolle rundt med sine venner, til at blive besat af, hvad alle andre tænkte om hende. Syntes drengene fra gymnasiet, at hun var lækker nok? Var hun sådan en, man gerne ville være sammen med? Var hendes krop lige så flot, som de andre pigers?

Bruddet med kæresten sendte hende ud i et kontroltab over både hverdagen og tankerne.

- Uden ham, vidste jeg ikke, hvem jeg var. Det var som om en del af min identitet forsvandt, siger Frederikke Pedersen.

Midt i tankemylderet og det uvante fandt Frederikke Pedersen noget, hun stadig kunne kontrollere: Mad og træning. Her kunne hun selv sætte grænserne og sikre, at de blev overholdt.

Grøntsager, proteinpulver og 15 kilo lettere

Og så tog det ellers fart. Frederikke Pedersen talte kalorier, vejede sin mad og fulgte strikse træningsplaner i en grad, så hun på et tidspunkt var lidt over 15 kilo lettere, end hun er i dag. Men hendes 52 kilo var langt fra bare skind og ben. For ligesom for andre, der lider af Ortoreksi, handlede det ikke kun om at blive tynd. Det handlede om at blive muskuløs og slank for at leve op til det klassiske ideal om en 'sund' krop.

Når Frederikke Pedersen begynder at forklare, hvordan hun spiste og trænede, kan man næsten få indtryk af et ret kedeligt liv: Skyr eller en lille deciliter havregryn til morgenmad. Grøntsager og magert, tørstegt kød til aftensmad. Ingen frokost, sukker, frugt eller kulhydrater. Maksimalt 700 - 800 kalorier om dagen, og dertil seks timers træning dagligt.

Men ret hurtigt forstår man, hvor altopslugende, drænende og ikke spor kedeligt de mange regler og systemer var for Frederikke Pedersen.

I flere år så hun stort set kun sine venner i skolen og til håndboldtræningen. Resten af hendes vågne timer blev oftest brugt i et fitnesscenter, og hun undgik altid byture, fredagsbarer, sommerhusture og middage med veninder. Hun brugte tonsvis af kræfter på at komme med undskyldninger for, hvorfor hun aldrig kunne mødes til en drink, og hvorfor hun hverken spiste morgenbrød og lasagne med de andre, når hun var på håndboldlejr.

Sundt eller vanvittigt?

Men det ændrede ikke på, at Frederikke Pedersen selv syntes, at det kørte for hende, og at hun egentlig bare levede sundt. Alligevel brugte hun meget af sin energi i løbet af dagen på at skjule for sine omgivelser, hvor restriktivt hun egentlig levede. For mange i hendes omgangskreds havde ikke samme opfattelse som Frederikke Pedersen.

Især hendes forældre var bekymrede. For mens Frederikke Pedersens fokus var på protein-smoothies og kogt broccoli, var de optagede af, hvordan hun undgik aftensmaden og aldrig rørte rundstykkerne i weekenden.

- Jeg syntes jo, at det var dem, der var galt på den. At det var mig, der spiste fornuftigt, og at det var unfair, at jeg skulle stikke ud, fordi jeg ikke fyldte mig med pasta og chokolade, forklarer Frederikke Pedersen.

Hendes forældre ville have hende til at søge professionel hjælp. Men det lykkedes hende at overtale dem til, at en kostvejleder i stedet lagde en plan, der skulle få hendes vægt op.

Forbudte løbeture

Og så begyndte løgnene ellers at pible frem. For bare tanken om at skulle spise både brød og fedtholdig avocado, som planen beordrede, fik kvalmen til at bølge gennem halsen på hende. Så hun lod være. Og for at forbrænde lidt ekstra, bildte hun sine forældre ind, at hun gik en tur for at få lidt frisk luft, men stak så i løb, så snart hun havde forladt huset.

Frederikke Pedersen blev iskold, når det kom til de små løgne, der kunne opretholde hendes restriktive vaner.

- Det eneste, der betød noget for mig, var at få lov at beholde systemerne i, hvordan jeg spiste, siger Frederikke Pedersen.

Og løgnene blev så integrerede i hende, at hun efter flere år, hvor hun ellers opfattede sig selv som rask, begyndte på dem igen.

Denne gang over for sin nye og nuværende kæreste.

Et helt nyt fokus

Ham mødte Frederikke Pedersen, nogle år efter at hun som 18-årig var flyttet til Aarhus for at starte på studie og begynde på en frisk. Her blev Frederikke Pedersen fuldstændig bidt af crossfit-træning. Af at slæbe sandsække, løfte tungt og kravle i reb.

Træningen havde et helt andet fokus, end hun før havde været vant til. Nu trænede hun pludselig for at blive stærk og for at opnå resultater - ikke for at have kontrol over at opnå et bestemt udseende.

Og det var her, Frederikke Pedersen for alvor begyndte at tale om sin spiseforstyrrelse i datid.

- Jeg tænkte helt klart, at jeg var rask, siger Frederikke Pedersen.

- Jeg spiste meget mere, end jeg havde gjort i flere år, og jeg kunne endda gå en tur ned på havnen og spise en is i weekenden, hvis det var det, jeg ville.

Med andre ord var Frederikke Pedersen overbevist om, at hun endelig havde sluppet den spiseforstyrrelse, der fik selvhadet til at bruse i hende dengang til hendes 18-års fødselsdag, hvor hun modvilligt klemte et par pandekager ned.

Hvorfor vejer du din mad?

Lige indtil hendes nye kæreste en dag bemærkede, at hun vejede sin frokost. Han kiggede hende undrende over skulderen og spurgte, hvad hun havde gang i.

Først forstod Frederikke Pedersen ikke hans spørgsmål. Hun havde jo efterhånden vejet sin mad i mange år. Og hvis hun gerne ville opnå gode crossfit-resultater, måtte hun jo lægge sig i selen.

Men hendes nye kæreste, der havde undervist crossfit-atleter i en del år og derfor kendte alt til sammenhængen mellem træning og kost, gjorde det klart for hende, at hendes restriktive facon var usund.

Det rykkede noget i Frederikke Pedersen. For inderst inde vidste hun godt, at han havde ret. Hun havde ikke rystet spiseforstyrrelsen af sig. Hendes fokus havde ændret sig - men maden og træningen styrede stadig hendes liv.

Nedlukningen blev hendes redning

Alligevel gik der flere år, før Frederikke Pedersen var klar til at handle på den viden. Anledningen blev, at hun og kæresten var hjemsendt under coronapandemien. Og fordi de var sammen hele tiden, kunne hun ikke længere skjule sine vaner for ham.

I stedet begyndte Frederikke Pedersen at give slip. Til hendes store overraskelse var det faktisk helt okay.

- Jeg mistede jo kontrollen fuldstændigt. Jeg blev selv syg med corona, og så kunne jeg jo bare ikke træne. Og det var simpelthen en lettelse, siger Frederikke Pedersen.

I takt med at Frederikke Pedersen begyndte at spise mindre struktureret og springe træningen over, når energien ikke var til det, fik hun det meget bedre.

Og pludselig så hun scenen fra sin 18-års fødselsdag i et helt andet lys.

- Nu kunne jeg se, hvor syg jeg egentlig var dengang. Hvor meget jeg var blevet hjernevasket af at se andre på sociale medier være så besat af en sygeligt sund livsstil, at jeg troede, det var normalt, siger Frederikke Pedersen.

Et sidste skub

Frederikke Pedersen er i dag færdiguddannet psykolog og har sin egen praksis, hvor hun hjælper unge, der lider af spiseforstyrrelser.

Hun elsker stadig at bevæge sig og dyrker stadig crossfit på højt niveau. Hun synes selv, at hun har fundet balancen. Men selvom hun for længst er begyndt at se spiseforstyrrelsen som fortid, har behovet for kontrol været til stede indtil for ganske nylig.

Men noget ændrede sig for Frederikke Pedersen under optagelserne til ‘Korpset’. Her anede hun ikke, hvilke både fysisk og psykisk hårde udfordringer hende og de andre 13 deltagere ville blive udsat for. Men siden hun vendte hjem fra 'Korpset' har hun for eksempel ikke haft en eneste dårlig træning. For udfordringen lærte hende, at hun faktisk sagtens kan trives, selv når tingene sejler, og det blev samtidig det sidste skub Frederikke Pedersen manglede, før hun endelig turde slippe kontrollen helt.