Børnepsykolog: Den her får jeg hug for, men jeg mener det - hold jeres vuggestuebarn hjemme

- Det er så trist. Dét, vi byder vores børn lige nu, er så trist, og jeg er meget bekymret.

Sådan lyder det fra børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, når man spørger hende, hvordan hun ser på den hverdag, de helt små børn møder i deres dagtilbud og på skolen efter genåbningen af Danmark.

Hun undrer sig over, at man i forbindelse med retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen og den politiske beslutning om at indlede genåbningen med de små børn ikke har taget fat i BUPL og børneorganisationer for at finde en god måde at løse børnenes opstart på.

- For den her løsning er ikke god, siger Margrethe Brun Hansen.

BUPL oplyser til TV 2, at man ikke er blevet inddraget i arbejdet med genåbningen af dagtilbud og skoler, og at man deler mange af de bekymringer, som Margrethe Brun Hansen giver udtryk for.

Vuggestuebørnene er for små til retningslinjerne

Ifølge børnepsykologen er hun især bekymret for vuggestuebørnene, som efter hendes mening har bedst af indtil videre at blive hjemme hos deres forældre.

Det skyldes blandt andet, at de 0-3-årige i fem uger har været hjemme hos deres forældre, men nu mange steder skal afleveres ved en gul streg.

- Der skulle i virkeligheden have været tale om en ny indslusning, som når barnet begynder i institution, hvor forældre er med på stuen, og barnet langsomt kan slippe mors hånd, når det er trygt. Det er der ikke taget højde for, fordi man har ikke spurgt de rigtige, siger Margrethe Brun Hansen.

Ifølge hende er vuggestuebørnene ganske enkelt for små til at køre efter myndighedernes retningslinjer.

- Hvis man som forælder på nogen måde kan holde sit lille vuggestuebarn hjemme, så gør det. Dét kommer jeg til at få nogle hug for, men jeg mener det, siger Margrethe Brun Hansen.

Børnepsykologens anbefaling gælder også for børn, der er i den kommende tid skal starte i vuggestue for første gang.

Det vilde Peter Plys-legeområde

Margrethe Brun Hansen, der selv er uddannet pædagog, fremhæver, at landets pædagoger har knoklet for på meget få dage henover påsken at kunne opfylde de mange regler fra sundhedsmyndighederne.

I retningslinjerne er der blandt andet opstillet krav til, hvor meget plads der skal være omkring børnene, ligesom de skal inddeles i grupper og zoner. Men i farten er det blevet glemt, at der er tale om børn og ikke voksne, mener psykologen.

Et af hendes forslag er rullende dage, hvor nogle børn kom i daginstitution mandag, onsdag og fredag i den ene uge, mens de i den anden kom afsted tirsdag og torsdag. På den måde kunne børnene have været sammen med deres venner og yndlingspædagog eller -lærer, når de var i institutionen og på skolen.

Det er ikke sket, og derfor er børnene flere steder blandt andet blevet mødt af voksne i gule veste og med afspærringstape, som politiet bruger ved blandt andet ulykker. Og de har oplevet ikke at komme i gruppe med deres bedste venner – som de på grund af reglerne derfor heller ikke må lege med i fritiden i den nærmeste fremtid.

Men hvis man havde givet pædagogerne mere end en uge til at tænke på mere børnevenlige løsninger, så havde der ifølge Margrethe Brun i stedet for afspærringstape været opstillet grønne planter, og zonerne var måske blevet til det stille Grisling-område eller det vilde Peter Plys-legeområde.

- Hvor kunne vi dog have undgået mange, mange problemer, hvis man havde inddraget personer, der har forstand på børn, i arbejdet. I virkeligheden er det ret arrogant, siger hun.

Er det ikke noget, man som forælder og pædagog i den krisesituation, vi lige nu er i, må leve med - at tingene lige nu går stærkt, og at der vil ske fejl, sådan som statsminister Mette Frederiksen mange gange har sagt?

- Ikke i det her tilfælde. Alle skal yde noget, det skal børn også forstå, men måden, vi gør det på, er vigtig. Med små børnehjerter og -hjerner må man ikke lave fejl. Jeg er bange for, at det her ikke kommer til at gå godt, og at vi får nogle børn, som vi giver angst, usikkerhed og utryghed, siger Margrethe Brun Hansen.

Adskillelse af venner kan skabe uoprettelig skade

Det gælder også i forhold til skolebørnene, der lige nu oplever at være adskilt fra deres venner, selvom de er startet i skole igen.

Ifølge Margrethe Brun Hansen tager det lang tid for børn at danne varige venskaber, og det kan skabe "ubodelig skade", hvis man pludselig får at vide, at man ikke må være en del af det fællesskab, man har været vant til.

Det handler om udviklingspsykologi. For børnene er venskaber i børnehaven og skolen nemlig vigtigere end både forholdet til deres pædagoger og lærere - og endda forældre. Det skyldes, at børnene danner relationer, der er så dybe, at de betror sig til hinanden om ting, som de ikke deler med voksne.

Derudover genspejler børnene sig i deres venskaber, og det bliver ifølge psykologen meget svært for de børn, der er blevet adskilt, igen at blive en del af et fællesskab, som vennerne i mellemtiden har haft med andre.

- Angsten for at være udelukket fra en gruppe er noget af det mest smertefulde, et barn kan opleve, siger Margrethe Brun Hansen.

Som forælder skal du ikke holde dig tilbage: Råb op

Af samme grund er det vigtigste arbejde derfor lige nu ifølge børnepsykologen at få børnenes relationer til at hænge sammen på trods af regler om adskillelse og inddeling i grupper.

Konsekvensen kan nemlig være, at nogle børn får en ulykkelig skolegang – også på sigt - og derfor skal man som forælder ikke holde sig tilbage med at råbe op, lyder rådet.

- Hop op og fald ned på reglerne og alvoren i situationen, og bed institutionen og skolen om at trylle. Det er børn, vi snakker om. Det er deres glæde og lykke, men også hvordan de kommer til at betragte deres barndom.

Må man som forælder ikke også acceptere, at der er nogle kameler, man i en krisesituation må sluge af hensyn til fællesskabets bedste?

- I en krisetid skal man også lytte til folk, og det her kan fortsætte i lang tid endnu. Alle ved, at situationen er usædvanlig, og at alt ikke er eller kan være optimalt, men man bliver nødt til at turde erkende, hvis man har begået fejl, og ikke stædigt holde fast i nogle skabeloner, der ikke har været gennemtænkte, siger Margrethe Brun Hansen.

Hun håber derfor, at myndigheder, institutioner og skoler ikke venter og ser, hvad der sker, men at man allerede fra den kommende uge begynder at ændre på de fejl, der ”af gode mennesker er blevet begået i farten”.

- Ellers er jeg bange for, at det for børnene kan gå hen og blive noget, der minder lidt for meget om et eksperiment.

Forældre skal bygge videre på de seneste fem uger

Til de mange forældre, der med uro eller ligefrem ondt i maven afleverer deres børn i dagtilbud eller skole, lyder rådet, at de skal glemme tanker om at være til besvær i en situation, hvor pædagoger, lærere og flere i forvejen har travlt.

- Det er en svær tid for forældre også. Hvis man er ked af det, skal man ringe og snakke med personalet. Og hvis man ikke føler, at det, man gør, er godt nok, skal man tale med venner eller andre om det, siger Margrethe Brun Hansen.

For lige nu er det allervigtigste for børnene, at de voksne mobiliserer endnu mere overskud for at gøre overgangen til den nye virkelighed så tryg og kendt som mulig.

- Børnehaven og skolen er i opløsning. Vennerne er i opløsning, men min familie, mit hjem og min seng er, som de har været de sidste uger. Byg derfor videre på de seneste uger, og vær mere sammen med jeres børn i stedet for at gå tilbage til gamle mønstre, siger Margrethe Brun Hansen.

BUPL: Vi er bekymrede

BUPL oplyser til TV 2, at også pædagoger er bekymrede for, om genåbningen er sket både sundhedsmæssigt og pædagogisk forsvarligt med tanke på den hast, det er foregået i.

BUPL har samtidig en bekymring for, hvad der sker i de kommende uger, når endnu flere forældre skal aflevere deres børn for at gå på arbejde.

- Vi hører fra kommunerne, at skoler og institutioner allerede har nået deres maksimale kapacitet for, hvor mange børn de kan tage imod under de nuværende sundhedsmæssige retningslinjer, siger Birgitte Conradsen, der er næstformand i BUPL.

TV 2 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen, der henviser til Statsministeriet. Her har det heller ikke været muligt at få en kommentar inden artiklens udgivelse.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser til TV 2, at minister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ikke har yderligere kommentarer i forhold til tidligere udmeldinger om, at genåbningen ifølge hende er forsvarlig, fordi ministeren ellers ikke ville have godkendt den.