Varevogn på fartpilot torpederer campingvogn

Varevogn kørte med fartpilot, da uheldet skete.

Udgivet Opdateret
Sådan så den havarerede campingvogn ud efter sammenstødet. Foto: presse-fotos.dk

Dele af Herningmotorvejen var i flere timer spærret, efter en varevogn og en bil med campingvogn havde været i et sammenstød på motorvejen.

Det oplyser Anders Olesen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Bilen med campingvogn kørte foran varevognen på motorvejen i vestgående retning, da førstnævnte bremsede.

- Det opdager varevognen for sent. Den havde autopilot på og rammer hjørnet af campingvognen, som ryger af bilen, og så rammer campingvognen autoværnet, siger vagtchefen.

Uheldet skete omkring klokken 10.42 mellem Funder og Bording, og over middag torsdag var dele af motorvejen fortsat spærret i vestgående retning.

- Lige nu er Vejdirektoratet i gang med en kran for at få hejst den her campingvogn væk, siger vagtchefen.

Ingen personer er ifølge vagtchefen kommet til skade.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her