Efterlyst kvinde fundet: Borger undrede sig
En 35-årige kvinde forsvandt torsdag i Odense, men er nu fundet i Randers i god behold
Nordjyllands Politi meddelte kort før klokken 17.00, at den 35-årige kvinde, som forsvandt torsdag i Odense, er fundet i Randers i god behold.
Det var en borger, som undrede sig over, at den 35-årige kvinde stod og så forladt ud.
- Borgeren ringede derfor til politiet og fandt ud af, at hun var efterlyst, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Kenneth Taanquist.
Vagtchefen oplyser, at kvinden efter omstændighederne har det godt, og at familien er blevet underrettet.
Manglede penge til taxa
Den 35-årig kvinde kommer fra Aalborg, men blev fredag formiddag meldt savnet efter et besøg hos sin søster i Odense.
Hen på eftermiddagen fredag kunne Fyns Politi oplyse, at kvinden var set både ved Odense Banegårdcenter og igen ved banegården i Fredericia.
I Fredericia spurgte hun om prisen på en taxatur til Aalborg, men hun havde ikke pengene og forsvandt derefter igen.
På baggrund af de oplysninger formodede Fyns Politi, at hun var på vej hjem mod Aalborg.
Og det, tyder alt på, var rigtigt, i og med hun blev fundet i Randers - kun en god times bilkørsel fra Aalborg.