Færre penge til privatskolerne: - Vi vil ikke kun være en skole for de privilegeredes børn
Regeringen vil styrke folkeskolen, men på bekostning af fri- og privatskolerne, der står til at miste 3.000 kroner pr. elev.
I Danmark er der omkring 550 privat- og friskoler. I de 10 østjyske kommuner er der 58 af slagsen, som nu risikerer at miste et statsligt tilskud på cirka 3.000 kroner pr. elev om året, viser beregninger fra Finansministeriet.
Regeringen foreslår nemlig at sænke den såkaldte koblingsprocent, så staten betaler mindre af fri- og privatskoleelevernes tilskud.
Vi ønsker ikke at være en skole for de privilegeredes børn. Vi vil gerne være en skole, der appellerer til alle.
Og det kan ramme mange friskoler hårdt.
Blandt andet på Ugelbølle Friskole på Djursland, hvor både børn og voksne i længere tid har glædet sig til at få mere plads. Men planen om udvidelse skal aflyses, hvis Socialdemokraterne kommer igennem med deres forslag.
- Det vil gælde for alle skoler, at man enten skal få flere indtægter, eller også skal man reducere sine omkostninger. Det vil betyde hos os, at vi får svært ved at optage de børn, som bor her lokalt, og børnene i de familier, der har valgt at flytte til byen netop fordi, der er en friskole. Vi kunne godt tænke os at udvide, og det ser svært ud, hvis man skærer i koblingsprocenten, siger skoleleder på Ugelbølle Friskole Michael Kjær til TV2 ØSTJYLLAND.
Ærgerligt for det danske skolelandskab
I dag har Ugelbølle friskole 238 elever, hvis forældre alle betaler for at gå der. Indtil nu er godt tre-fjerdedele af prisen pr. barn dog blevet betalt af staten i form af den såkaldte koblingsprocent på 76 procent.
Et tilskud, som socialdemokratiet nu foreslår sat ned til 71 procent.
Og det er ærgerligt for det danske skolelandskab, mener skolelederen.
- Det, at der er overvejelser omkring ændring af koblingsprocenten, lader til at være et politisk ideologisk projekt i højere grad end, at det er baseret på nogle pædagogiske overvejelser om, hvad der er bedst for det danske skolelandsskab. Jeg synes, at det er ærgerligt, at det skal være udgangspunktet, siger han.
Friskolen har stor betydning for lokalområdet, mener René Povlsen, der er forældre til tre børn på skolen.
- Friskolen er et godt samlingspunkt for en by som denne. Det er vigtigt for et område som det her, at der er en skole, hvis der skal komme nye folk til. Hvis de sætter koblingsprocenten ned, mister vi alt det, der hedder udvikling af skolen, siger René Povlsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Friskolen kom efter folkeskolen
Ugelbølle Friskole blev grundlagt i 2012 i kraft af, at den lokale folkeskole lukkede. Friskolen var altså ikke grunden til, at folkeskolen forsvandt. Og det er en vigtig pointe, mener skolelederen.
Det er vigtigt for et område som det her, at der er en skole, hvis der skal komme nye folk til. Hvis de sætter koblingsprocenten ned, mister vi alt det, der hedder udvikling af skolen.
- De steder, hvor de lokale administrationer har besluttet, at skolerne skal lukke, er jo der, hvor friskolerne har taget over. En forældregruppe, der går sammen og siger ’vi vil stadig have en skole’. Det synes jeg, er socialt ansvar, siger Michael Kjær.
Læs også:
Udsigten til det lavere statstilskud kan ifølge skolelederen få alvorlige konsekvenser for Ugelbølle Friskole.
- Der er også familier, som er presset økonomisk og som ikke synes, at de har mulighed for at sende børnene hen på den lokale friskole, og det vil vi gerne undgå. Vi ønsker ikke at være en skole for de privilegeredes børn. Vi vil gerne være en skole, der appellerer til alle, siger Michael Kjær.
Der bliver taget hensyn
Men ifølge socialdemokratiets uddannelsesordfører Jens Joel, bliver der taget hensyn til friskoler som Ugelbølle, hvor der ikke længere er en lokal folkeskole i byen.
- Vi er meget opmærksomme på, at de steder, hvor der er blevet lavet en friskole, hvor der plejede at være en folkeskole, skal holdes fri af det her, ligesom vi også gerne vil belønne dem, der tager et særligt socialt ansvar, siger uddannelsesordfører Jens Joel (S) til TV2 ØSTJYLLAND.
Derfor foreslår Socialdemokratiet at afsætte en pulje på 75 millioner kroner, som skal fordeles mellem folkeskoler i yderområder og skoler med en høj andel af socialt udsatte børn.
Jens Joel påpeger desuden, at de fleste skoler godt kan klare sig, selvom koblingsprocenten sættes ned.
- Der er et overskud på 300 millioner kroner om året på fri og privatskoler. Vores forslag sigter for at fjerne det overskud, altså den overbetaling, der har været af fri- og privatskolerne, siger Jens Joel.
Formand for Friskolerne Peter Bendix mener, at Jens Joel strammer den ved at sige, at der er tale om overbetaling til fri- og privatskoler. Han mener, at en lavere koblingsprocent vil resultere i flere skoler med underskud.
Koblingsprocenten har tidligere været på 71 procent, men steg til 76 procent under VLAK-regeringen.
