71-årig mister livet efter kollision med krondyr

En 71-årig mistede livet, da han kørte af vejen efter at have kørt ind i et krondyr nær Rønde.

Udgivet Opdateret
Manden døde natten til lørdag efter at have ramt et krondyr. Foto: SpotFoto

En 71-årig mand mistede fredag aften livet, efter at han kørte ind i et krondyr på Ny Lufthavnsvej i nærheden af den østjyske by Rønde.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Jens Rønberg.

Vagtchefen forklarer, at manden ramte krondyret og derefter kørte af vejen, hvad der formentlig har været årsagen til, at han mistede livet.

De præcise detaljer omkring hændelsesforløbet er dog endnu ikke helt klarlagt.

Politiet har derfor haft en bilinspektør til stede på ulykkesstedet for så godt som muligt at slå fast, hvad der egentlig er foregået.

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Mandens pårørende er blevet underrettet om hændelsen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her