Stort dyk: Kommune stopper investering på børneområdet
Fald i antal børn vil påvirke byggerier, og om forældre kan få opfyldt deres førsteprioritet til institution.
94 ud af landets 98 kommuner har fået nedjusteret, hvor mange børn i aldersgruppen nul til seks år de har udsigt til at have i 2035.
Det fremgår af en ny fremskrivning fra Danmarks Statistik, skriver Politiken.
Cirka halvdelen af kommunerne har over 10 procent færre børn i 2035, i forhold til hvad Danmarks Statistik hidtil har skønnet, viser en beregning, som Dansk Erhverv har foretaget på baggrund af tallene.
I Skanderborg har man måttet nedjustere med 18 procent.
Trine Frengler (S), der er formand for Børn- og ungeudvalget i Skanderborg Kommune, fortæller, at hun i sin tid som politiker aldrig har prøvet, at børnetallet blev sat ned.
Og det får betydning for byggeri af nye institutioner. Et byggeri, der skulle påbegyndes om tre år, bliver bremset, fortæller hun til avisen.
Den største nedjustering målt på antal ses i København, hvor der forventes 8120 færre børn i 2035, end man hidtil har troet.
I starten af juni viste en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, at danske kvinder vil føde væsentligt færre børn frem mod 2030, og derfor forventes befolkningen først at runde seks millioner i 2028.
Det vil få betydning for den danske økonomi, lød det dengang fra Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar til Ritzau.
- Med færre børn vil der blive færre udgifter i den offentlige sektor til institutioner, skoler og så videre, sagde han.
I den anden ende af aldersspektret forventes andelen af aldersgruppen på 80 år og ældre at stige markant.
Ved indgangen til 2024 udgjorde befolkningsgruppen fem procent af befolkningen. Fra 2047 og frem ventes den andel at stige til ti procent, viser tallene fra Danmarks Statistik fra starten af juni.
Med den nedjusterede andel af børn og stigende andel af ældre vil det på den længere bane også betyde færre i den såkaldt arbejdsdygtige alder.
