Band skulle spille på Sølund: Turnerer i stedet på bosteder

Da Sølund Musik-Festival er blevet aflyst, er bandet 'The Mumes' i stedet taget på tur, hvor de spiller på bosteder.

'Sådan Nogen Som Os', 'Efterår', 'Volvo B18 - 210'.

Normalt spiller Aarhus-bandet 'The Mumes' danske covernumre på Sølund Musik-Festival, der skulle være løbet af stablen i denne uge - men ikke i år.

quote Hvis de måtte, så havde de overfaldet os med krammere og kys hele ugen.

Jesper Gadegaard, projektleder, Musik & Medieværkstedet

Coronakrisen har nemlig aflyst festivalen, men det betyder ikke, at instrumenterne er blevet pakket i kælderen. Musikerne i bandet, der er psykisk udviklingshæmmede, har i stedet turneret rundt på bosteder i Jylland og på Fyn, hvor de har spillet for beboerne.

Et initiativ der er blevet taget rigtig godt imod ifølge Jesper Gadegaard, som til daglig arbejder på Musik & Medieværkstedet i Aarhus. 

- Jeg har oplevet så meget taknemlighed, som jeg aldrig nogensinde har oplevet før. Hvis de måtte, så havde de overfaldet os med krammere og kys hele ugen, siger Jesper Gadegaard, projektleder for bandets sommertur, til TV2 ØSTJYLLAND. 

12 bosteder på Fyn og i Jylland 

I alt har bandet spillet på 12 bosteder, og turens sidste koncert blev spillet lørdag eftermiddag i Skanderborg. Her var der stor begejstring for musikken.

- Jeg synes, de er rigtig gode. De spiller rigtig god musik, og det er rigtig godt, især når Sølund er aflyst, siger Amanda Baggesen, beboer på Bostederne Skanderborg, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Selvom beboerne nød musikken, var der dog stadig ærgrelse over, at Sølund 2020 er aflyst. 

- Det er træls, at Sølund er aflyst, fordi jeg kan lide at komme derned. Så plejer jeg at tage derned og møde en masse andre, siger Mette Foged Jensen, beboer, Bostederne Skanderborg.

Amanda Baggesen fra Bostederne Skanderborg var glad for, at 'The Mumes' kom forbi. 
Amanda Baggesen fra Bostederne Skanderborg var glad for, at 'The Mumes' kom forbi. 
Unknown

Brand tæt ved nyrenoveret kulturhus

20210515-110842-L-1920x2751we

Dagens konfirmand kom tidligt i kongelig lære

Skærmbillede 2021-05-15 kl. 11.30.13

Trist majvejr fortsætter så langt øjet rækker

IMG_0209

play VIDEO: Kom med på jagt efter forsvundet anker

Lige nu
COVID-19 corona test forum horsens

liveblog COVID-19 LIVE: Speciallæge i infektionssygdomme: Potentiale for en betydelig smittespredning

Lisbjerg forbrænding

Nu begynder afbrændingen af mink i Lisbjerg

Dagens mest læste