TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
9. jun 2023, kl. 16:50
- Mere end 30 dage gammel

Vandværk nødt til at lukke for vandet: Hold igen med at vande græsset

- Det er bare ærgerligt at bruge dyre og energitunge ressourcer på at rense og filtrere drikkevand, der ender i haven, siger Ove Andersen, formand for Thorning Vandværk.

Torsdag aften sendte Thorning Vandværk en opfordring ud til sine 650 brugere om at stoppe med at vande haven omgående. Arkivfoto.
Torsdag aften sendte Thorning Vandværk en opfordring ud til sine 650 brugere om at stoppe med at vande haven omgående. Arkivfoto.
  • PAHE
    Palle Herløv

"Kære forbrugere. Luk venligst for eventuel havevanding nu!"

Sådan skrev det lille privatejede vandværk i Thorning nordvest for Silkeborg på sin Facebook-side torsdag aften.

Kort efter valgte vandværket at lukke for vandet til de 650 forbrugere fra omkring midnat og frem til ved totiden. Trykket faldt, og der kom kun ganske lidt vand ud af hanerne hos dem, der måtte have haft brug for vand på det tidspunkt af døgnet.

Det fortæller Ove Andersen, der er formand for vandværket.

- Vi har ikke problemer i vores vandkilde. Altså i vores grundvandslomme. Der er vand nok at hente op dernede fra, men vi kan simpelthen ikke nå at rense og filtrere det. Det er derfor, vi nu opfordrer folk til at tænke sig om og bruge vandet med omtanke, siger Ove Andersen.

- Det er dyrt drikkevand, der bliver brugt på at hælde direkte ud i haven, hvis man vælger at vande sin tørre græsplæne lige nu.

Vores opfordring er derfor, at man enten lader helt være eller prioriterer at bruge vandet på planter i drivhuset
Ove Andersen, formand, Thorning Vandværk

Vandværket kan se på sine målere, at der har været et kontinuerligt merforbrug den seneste tid, som de vurderer, næppe skyldes et brud på ledningsnettet.

- Vi er overbeviste om, at det her ekstra høje forbrug skyldes havevanding som følge af tørken, og det er bare ærgerligt at bruge dyre og energitunge ressourcer på at rense og filtrere drikkevand, der ender i haven. Vores opfordring er derfor, at man enten lader helt være eller prioriterer at bruge vandet på planter i drivhuset eller på det, man kalder for punktvanding i urtehaven, siger Ove Andersen.

Kan plænen holde til tørken?

  1. Torben Ribergaard, faglærer i anlægsgartneri ved Jordbrugets Uddannelsescenter Århus

    - Jeg vil anbefale, at man lever med det, for plænen bliver grøn igen, og hvis man går i gang med at vande, er det med at blive ved, og vi ved ikke, hvor længe tørken skal vare, siger Torben Ribergaard og nævner blandt andet sommeren i 2018 hvor tørken varede frem til august.

    - Det der med at sjatvande, det duer ikke. Altså at man giver plænen noget at drikke, så den bliver pænt grøn, og så går man igen. Det går ikke. Så dør plænen først. Så gør man græsplænen en bjørnetjeneste.         

    Til gengæld er der andet, man kan gøre for den grønne plæne, påpeger faglæreren og nævner gødning og eftersåning, ligesom man kan hjælpe plænen ved at hæve klippehøjden, når det er meget tørt.

Brud er synlige

Når vurderingen går på, at det formentlig ikke skyldes et ledningsbrud, er det fordi, den slags ofte bliver meget synlige. Det kan nemlig få eksempelvis et fortov til at styrte sammen, lave våde pletter i asfalten på grund af vand nedefra eller strømme med vand hen over en vej.

- Så melder folk ind med det, og vi kan kontakte folk, som kan hjælpe os med at få løst problemet, siger Ove Andersen.

Han tilføjer, at folk bør huske på, at de godt nok betaler en lille pris til vandværket men derudover "adskillige gange mere" i vandafledningsafgift til kommunen.

- Den afgift betaler man altså også, selv om man hælder vandet ud i haven.

Vander greenkeeperen sin plæne?

  1. Michael Lindholm Jepsen, stifter af DM Greenkeeping

    - Lige nu bugner mailen hos os med spørgsmål om, hvorvidt plænen skal være gul, og hvorfor får den brune pletter, og det er altså tegn på, at det er tørke nu, Med 14 millimeter regn i maj begynder plænerne stille og roligt at tørre ud, fortæller ejeren af plænefirmaet, der har et par råd til haveejerne.

    - Når græsplænen begynder at være gullig, skal man stoppe klipningen, og den allersidste klipning skal være i højeste trin, for så skygger græsset for dets vækstpunkt, og græsset er klar til at gå i dvale, siger Michael Lindholm Jepsen. 

    Selv går han ikke i panik over en tør periode.

    - Som greenkeeper vil jeg faktisk ikke vande min egen have. Jeg vil følge de gode råd med, at jeg slutter i højeste trin på min plæneklipper, så jeg hjælper græsplænen.

    - Og så er et andet godt råd at lade være med at bekymre dig om din have, når det er tørt. Fokuser på solskinnet og det tørre vejr og nyd terrassetimerne i stedet for.

Del
facebook mail

Læs også

  • tørke vanding mark

    Er som støv: Markerne skriger på vand

    31. maj
  • 20230606-203130-L-8640x5760ma

    Voldsom tørke presser vandværker

    8. jun
  • Vanding

    Tørken er her: Her er gartneres tips til vanding

    7. jun

Mest sete

  • Henriette Aabenhuus

    28-årig kvinde blev fundet død efter bytur - eksperter kalder teori om selvmord for usandsynlig

    06:48
  • image0000011

    Måtte ringe efter hjælp: Pludselig stank der af terpentin på badeværelset

    Søn 14:26
  • Vejbro rives ned 2

    Motorvej totalspærres i timevis

    11:49
  • Design uden navn (22)

    Mystisk sag vækker uro: - Uhyggeligt hvis morder ikke er fundet

  • Rockwool duotone

    Politikere vil boykotte stor, dansk virksomhed, men må ikke

  • Blev vores datter myrdet_ WEB

    11 år efter datterens mystiske død: Har fået ro i sjælen

  • Design uden navn (22)

    Ellemann bekræfter: CO2-afgift på landbrugsproduktion

  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev smidt væk: - Ærgerligt, når det sker

  • Henriette Aabenhuus

    28-årig kvinde blev fundet død efter bytur - eksperter kalder teori om selvmord for usandsynlig

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • betonklodser Frederiksgade terrorsikring

    Måtte springe for livet på gågade: 34-årig idømt anbringelse

  • drab gudrunsvej gellerup

    Sigtet for to drab på unge kvinder fortsat fængslet

  • Vejbro rives ned 2

    Motorvej totalspærres i timevis

  • politi politibil patruljevogn 112

    Barfodet tyveknægt på spil

  • afdelingen for psykoser på AUH

    Nu står ansatte frem: - Den er helt gal på psykiatrisk afdeling

  • TobiasMortensen2

    Tobias er ejendomsmægler om dagen og ravn om natten

  • Den Gamle By

    Her er de nominerede til ny arkitekturpris - du bestemmer vinderen

  • 20230622-170122-L-8640x5760ma

    Ekstrem varme på vej

  • Bilbrand Harlev

    Voldsom bilbrand på p-plads

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet