To personer kørt på hospitalet efter voldsomt uheld på hovedvej
Politi måtte lave omkørsel gennem landsby.
To personer er blevet kørt på hospitalet efter et voldsomt færdselsuheld på Viborgvej primærrute A26 ved Fårvang.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.
- Uheldet sker, fordi en mand af uvisse årsager trækker over i den modsatte kørebane, hvor en varebil næsten er helt ovre i grøften for at undgå et uheld, siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch, og fortsætter:
- Manden rammer dog alligevel varebilen, og det er nok til, at hans bil snurrer rundt på siden og bliver ramt af en tredje bil.
Det er manden, der forårsager uheldet, og en passager i den tredje bil, der er blevet kørt til tjek på Regionshospitalet Viborg.
Ifølge vagtchef Jens Claumarch tyder det ikke på, at nogen er kommet alvorligt til skade.
Uheldet blev anmeldt til politiet få minutter før klokken 16.
I forbindelse med uheldet lavede politiet en omkørsel gennem Fårvang. Klokken 18 er Viborgvej dog blevet ryddet, så biler atter kan køre på hovedvejen
Uheldet blev anmeldt til politiet få minutter før klokken 16.