Kommunen har sund økonomi - alligevel mister Betty sin café og Alina sin lærer
Borgerne i Silkeborg har svært ved at forstå, hvorfor en sund vækstkommune skal spare 78 millioner kroner næste år. Lokalpolitiker kalder på mere frihed til at lægge budgettet.
Der er temadag på Gjern Skole. Eleverne er inddelt i mindre hold, hvor de skal lære om det forhistoriske Danmark. Et afbræk fra den normale tavleundervisning.
Men det kan snart høre fortiden til.
Jeg får helt oprigtigt ondt i maven
Der er bebudet besparelser på 13,3 millioner kroner på folkeskolerne i Silkeborg, og skolebestyrelserne frygter, det betyder færre lærere.
- Jeg får helt oprigtigt ondt i maven. Vi kan ikke finde millioner på karton og tusser. Det er mennesker, vi skal spare på, og jeg er bange for, det går ud over trivslen, siger Jesper Lund Klaris, formand for skolebestyrelsen på Voel Skole.
Det er lejrskole, temadage eller bare almindelig undervisning med to lærere, som kan stå for skud. Især det sidste er noget, som 9-årige Alina Nexø er glad for.
- Man får lidt hurtigere hjælp, og hvis nu man har nogle konflikter, så kan man gå ud med den ene lærer, mens den anden kan undervise de andre børn. Sådan at alle de andre ikke skal sidde og vente, siger Alina Nexø.
Også de ældre mærker sparekniven
På Fårvang Ældrecenter har de allerede mærket besparelser, som har lukket deres ældrecafé.
- Det gav så meget liv til beboerne på plejehjemmet, fortæller Annelise Poulsen, frivillig i Venneforeningen.
Flere af byens ældre borgere må nu spise derhjemme alene, hvilket Annelise Poulsen og de andre frivillige har bemærket skaber ensomhed.
- De skal tænke på de ting, det så koster, når vi skal lave mad til de ældre, der ikke kan komme herned. Og hvad med det sociale, det mangler de jo også, siger Jonna Sommer, frivillig i Venneforeningen.
Men det er ikke gjort med det. Der er udsigt til endnu en sparerunde på ældreområdet i Silkeborg.
Der er stort set ikke nogen lokalpolitikere, der tager systemet op til diskussion, og så bliver det ikke ændret
Ekspert: Besparelser er et valg
Silkeborg Kommune har på sin hjemmeside forsøgt at forklare, hvorfor der skal spares. Her skriver kommunen blandt andet.
Væksten i befolkningen giver flere skatteindtægter til velfærd. Derfor bruger Silkeborg Kommune hvert år normalt flere penge på velfærd end året før (…) men kommunens indtægter og udgifter skal balancere, og det kan betyde besparelser, skriver Silkeborg Kommune på hjemmesiden.
Niels Jørgen Mau Pedersen er projektchef ved VIVE. Han peger på en anden årsag til besparelserne.
- Inflationen i 2022 kom overraskende, og derfor er man måske kommet til at ligge lidt for højt på udgifterne, og så er man nødt til at reducere, fortæller han.
Det går så markant ud over vores velfærd, så nogen bliver nødt til at råbe op
Årsagen, til at Silkeborg kommune vil have balance i budgetterne, skal findes i budgetloven, hvor staten fastsætter et loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge på velfærd og byggerier.
Men faktisk kunne kommunerne godt vælge at overskride loftet for at undgå at spare.
- Umiddelbart har det ikke nogen konsekvenser. Vi har haft de her udgiftslofter siden 2010-12-stykker, og der har ikke været nogen bøder på udgiftssiden i hele den periode. Men selvfølgelig er der en lidt større risiko for, at man bliver trukket i bloktilskud, hvis man har en overskridelse, men det gælder mere for kommunerne som helhed. Så det er i virkeligheden mere et internt spørgsmål mellem kommunerne og KL, mener Niels Jørgen Mau Pedersen.
Faktisk har frygten for at overskride budgettet og komme i et dårligt lys blandt kollegaerne sandsynligvis været årsag til, at landets 98 kommuner mellem 2011 til 2017 har brugt 31,5 milliarder kroner mindre end de havde fået lov at bruge. Det svarer til godt 9.000 offentligt ansatte om året.
Alene i 2020 havde kommunerne et samlet underforbrug på 2,9 milliarder kroner, som FOA har beregnet kunne have givet eksempelvis en times ekstra rengøring om ugen til alle 122.500 i hjemmeplejen eller gratis idræt og en computer til alle 715.000 skoleelever.
Lokalpolitiker ønsker mere frihed
Niels Jørgen Mau Pedersen mener, budgetloven tynger kommunerne, så han kan godt forstå, hvis nogle kommuner kunne ønske mere frihed.
- Man kunne godt diskutere, om man kunne lempe budgetloven på nogle punkter, måske se udgifterne over flere år. Der er stort set ikke nogen lokalpolitikere, der tager systemet op til diskussion, og så bliver det ikke ændret, siger han.
Men 1. viceborgmester og formand for Kultur-, Fritids-, Outdoor- og Idrætsudvalget i Silkeborg Kommune Johan Brødsgaard (B) vil gerne have mere frihed.
- Og med frihed tænker jeg også bedre økonomiske rammer. Jeg synes, vi er nået til et punkt, hvor det går så markant ud over vores velfærd, så nogen bliver nødt til at råbe op omkring det her, mener Johan Brødsgaard.
Derfor har han også lavet et debatindlæg i den lokale avis og forsøger at påvirke sine kollegaer i København.
- Jeg råber op til de folk, der er i mit parti på Christiansborg i forhold til kommunernes rolle. Generelt set har kommunerne brug for en større stemme på Christiansborg, siger han.
Den 19. september 2023 skal Silkeborg byråd førstebehandle næste års budget og indtil videre finde besparelser for 78 millioner kroner.
