Omdiskuteret forældreplatform fylder ét år
Det er kun et år siden, AULA erstattede det forhadte Forældreintra. Der er blevet brugt 400 millioner på den stadig meget omdiskuteret elektroniske kontaktbog.
Den elektroniske kontaktbog mellem skoler og hjem, AULA, fylder ét år. AULA afløste det udskældte 'Forældreintra', og der blev brugt 400 millioner kroner på systemet.
Kommunikationsplatformen deler vandene. Nogle forældre er godt tilfredse, mens andre bestemt mener, at der er plads til forbedringer.
Læs også
- Det er nemt at komme ind på. Jeg bruger den, når der kommer en besked, og der er noget, jeg skal forholde mig til, fortæller René Sand, som er far til Kamille på Korshøjskolen i Randers.
TV2 ØSTJYLLAND testede familien Sand i tre simple opgaver på AULA.
- Find dagens lektier
- Søg om ferie uden for skoleferierne
- Hvad gør man, hvis en i familien bliver testet positiv for corona?
Det var tre opgaver, som familien Sand nemt kunne finde ud af.
Læs også
Men hos foreningen Forældrestemmen er de ikke nær så tilfredse med fødselaren. De mener, der er plads til forbedringer.
- Jeg synes især her det sidste halve år, hvor der har været corona, som har gjort AULA endnu mere vigtigt, der er nogen, der bliver sat af, siger Janus Boye som er formand for Forældrestemmen.
Dialog er nøgleordet
For at blive dus med kommunikationsplatformen kræver det, at forældrene selv kan styre, hvordan og hvornår de bruger kontaktbogen, mener Andreas Rasch-Christensen, som er forsker ved forskningscenteret for pædagogik og dannelse.
- Et system kan være et supplement, men det kan aldrig erstatte det konkrete møde mellem forældre og lærere, nøgleordet er nemlig dialog, og spørgsmålet er hvor velegnet den her type systemer er til den her typer dialog, fortsætter Andreas Rasch-Christensen, der forsker i landets folkeskoler.
Læs også
Han ønsker nemlig ikke, at AULA bliver erstattet med forældremøderne. Ifølge ham er det vigtigt at skolen holder øje med de forældre, der ikke benytter AULA.
- Det er måske de allervigtigste forældre at holde kontakten med, så vi kan ikke komme hele vejen gennem et system, og vi må også ty til andre midler, understreger Andreas Rasch-Christensen, der forsker i landets folkeskoler.