Mand tog ladt jagtgevær med på værtshus

Politi fandt oversavet jagtgevær ladt med to patroner på mandens bopæl.

Østjyllands Politi vil ikke oplyse, om varetægtsfængslet 40-årig er kendt af politiet i forvejen (genrefoto). Foto: Martin Sylvest Andersen - Scanpix

En 40-årig mand er søndag blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for besiddelse af skydevåben på offentlig sted.

Læs også Nadja mistede sine elskede på 30 dage: Nu søger hun omsorg på nettet

Det oplyser Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

- Han indfandt sig på et værtshus i Randers, hvor vidner fortæller, at de ser et oversavet jagtgevær, siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Per Bennekow.

Politiet får en anmeldelse kort efter klokken 22, hvor manden netop er blevet set med våbnet på Sct. Pedersgade i Randers. 

Læs også Malenes 'så kør dog hjem'-skilt satte internet i brand

Ladt med to patroner

Politiet finder efterfølgende manden på hans adresse, hvor betjente også finder et oversavet jagtgevær, der er ladt med to patroner.

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvorfor den 40-årige mand tog et ladt våben med på værtshus, eller hvordan manden bar våbnet. 

Læs også Mystisk hul på sti: - Min lille hund var tæt på at falde i det

Politiet vil ikke oplyse, om manden er fra Randers, om han truede nogen med geværet eller om han er kendt af politiet i forvejen.  

- Jeg kan sige, at det ikke er noget banderelateret, siger vagtchef Per Bennekow til TV2 ØSTJYLLAND.

Den 40-årige blev klokken 11 fremstillet i Retten i Randers.

Læs også Drenge smed redningskrans efter redningskrans i vandet