Ex-lærer gør grin med islam-ballade på skole

Tidligere lærer går i rette med kritikere af kontroversielt facebookopslag.

Et billede af en 4. klasse-elev i bededragt har udløst skarpe politiske meninger og en ophedet debat.

Det er Nørrevangsskolen i Randers, der har lagt billedet op på skolens facebookside med ordene: "I 4b har vi i Religion arbejdet med Islam, og i dag viste Hadi tøj, som man har på, når man beder."

Mange forældre har reageret på opslaget, hvor der både er argumenter for og imod, at skolen på den måde har beskæftiget sig med islam. 

Det er "en misgerning", at en muslimsk skoledreng har fået lov til at fortælle om islam i skoletiden. Det mener Frank Nørgaard, der her ses, da han i 2018 modtog Ridderkorpset. 
Det er "en misgerning", at en muslimsk skoledreng har fået lov til at fortælle om islam i skoletiden. Det mener Frank Nørgaard, der her ses, da han i 2018 modtog Ridderkorpset.  Foto: Bjarne Lüthcke - Ritzau Scanpix

Fyret med tilbagevirkende kraft

Billedet har også fået medlem af byrådet i Randers, Frank Nørgaard (DF), til tasterne på Facebook, hvor han blandt andet har skrevet følgende kommentar:

"Så faldt folkeskolen i Randers Kommune desværre også for islam! Danske elever bliver igen tvunget til at blive beriget med islams undertrykkende kultur (...)"

quote Da jeg så billedet, vidste jeg med det samme, at det ville skabe ballade. 

Frank Nørgaard, DF, Randers

Den ophedede debat, der er fulgt i kølvandet på skolens opslag, har fået tidligere lærer, Poul Rubach, til at gøre grin med de kritiske kommentarer, der er skudt afsted mod skolen. 

I et opslag på facebook spørger han blandt andet, om han kan blive fyret med tilbagevirkende kraft, fordi han engang har været med til at undervise i, hvordan Dakota-indianerne tilbad deres guder. 

Ikke forkyndende undervisning

Poul Rubach, der var lærer i 25 år, fejer kritikken fra Frank Nørgaard til side. Han mener, at læreren har fulgt læseplanen til punkt og prikke.

- Læreren har brugt det materiale, ministeriet har lagt ud på nettet. I læseplanen står der, hvad man skal inddrage i undervisningen, og at man skal tage udgangspunkt i det omgivende samfund, siger Poul Rubach til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter: 

- Læreren har metodefrihed, og der var en dreng i klassen, som havde en viden om den muslimske kultur. Læreren skal inddrage de unge. Der er ikke noget forkyndende undervisning i det.

Der er omkring 500 elever på Nørrevangsskolen i Randers. Skolen har to til tre klasser på hvert klassetrin.
Der er omkring 500 elever på Nørrevangsskolen i Randers. Skolen har to til tre klasser på hvert klassetrin.

Helt ude i hampen

Ifølge Poul Rubach, der er medlem af Radikale Venstre, handler Dansk Folkeparti i Randers mod dansk lovgivning i den pågældende sag. 

- En lokalpolitiker skal forvalte den lov, der eksisterer. Det er helt ude i hampen, at han går til angreb på skolen. Her har de skudt sig selv i foden, siger han til TV 2 ØSTJYLLAND.

Frank Nørgaard kalder situationen fra Nørrevangsskolen i Randers for "en misgerning, som er direkte underminerende for Danmark" og "finder det utilstedeligt i en folkeskole".

- Poul Rubach har ret i, at man skal følge en læseplan, men jeg tror ikke, at hverken læreren eller drengen har fortalt om, hvad islam medbringer af undertrykkelse af kvinder, homofobi og tvangsægteskaber. Man fortæller ikke hele sandheden. Islam er ikke fredens religion, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Poul Rubach var skolelærer i 25 år - i dag har han sin egen køreskole.
Poul Rubach var skolelærer i 25 år - i dag har han sin egen køreskole.

Religionsfrihed - ikke religionslighed

Ifølge Frank Nørgaard behøver islam ikke blive "udbasuneret" i det offentlige rum.

-  Jeg blev provokeret. Vi har religionsfrihed i Danmark, men vi har ikke religionslighed. Man har ikke gjort noget ulovligt, men man har gjort mere, end der er nødvendigt for at opfylde loven inden for religionsundervisning, lyder det.

I sit opslag på facebook giver Poul Rubach nogle eksempler på, hvordan elever i hans tid som lærer har belyst forskellige kulturer og religioner - heriblandt islam - i forbindelse med projektopgaver.

"Dansk Folkeparti vil nok opfatte disse skole-aktiviteter som indoktrinering; for mig er det blot et udtryk for læring", skriver han.

Debatten i forbindelse med opslaget på Nørrevangsskolens facebookside har været ophedet. 
Debatten i forbindelse med opslaget på Nørrevangsskolens facebookside har været ophedet. 

TV2 ØSTJYLLAND har via Nørrevangsskolen forsøgt at få kontakt til den muslimske drengs forældre for at høre, hvordan de har oplevet den ophedede debat i forbindelse med skolens facebookopslag. 

Ifølge skoleleder Martin Hyldgaard Larsen forsøger forældrene at få ro omkring situationen, og de ønsker ikke at udtale sig til pressen.

Charlotte Broman Mølbæk SF

Politiker går ind i sag fra Randers om lange ventetider

557e8bc2-a63c-4d11-89b9-a1287f5b2460

Aarhusiansk restaurant laver finte for at omgå regel om bordbestilling

IMG_9390

Hunden Osvald hjemme igen efter 15 dage: - Jeg er virkelig målløs

øl alkohol bar værtshus fadøl

Partier vil afskaffe "fjollet" regel på restauranter og barer inden genåbning

Billede 17.04.2021 20.48.44

Biltræf endte med 70 sigtelser

170421 digi 2 affaldsindsamling

Hundeposer, Gammel Dansk og en ble med tis: Campingplads samler 113 kilo skrald på få timer

Dagens mest læste