Dokumenter afslører: Stort auktionshus byder selv på varerne

Da Langelandsfestivalen i sommeren 2023 gik konkurs, øjnede Michael Martin Jensen muligheden for at gøre en god handel via auktionshuset Campen Auktioner.

- Da jeg så kataloget, kunne jeg frygtelig godt tænke mig at købe nogle bord-bænkesæt til min primitive campingplads, fortæller han.

Michael Martin Jensen sad derfor klar, da Campen Auktioner med hovedsæde i Randers i august åbnede en række online-auktioner over den kuldsejlede festivals mange ejendele.

Han har stor erfaring med den slags. For han har som kunstinteresseret købt mange værker på auktioner gennem årene. Også over nettet.

Men da han sad og bød på varerne hos Campen Auktioner, fik han en mærkelig fornemmelse.

- Prisen går lidt for hurtigt op. Er der virkelig så mange, der er interesseret i bord-bænkesæt fra Langelandsfestivalen?, spørger han.

Michael Martin Jensen vandt auktionen og fik de fem bord-bænkesæt hjem til sin campingplads. Dem er han som sådan glad for.

Men hans, som han selv udtrykker det, konspiratoriske hjerne kredser om, hvem han faktisk sad og bød imod under auktionen. Kunne det være virksomhedens egne folk?

Byder selv på auktionerne

TV2 Østjylland har fået kontakt til en tidligere ansat hos auktionshuset. Han optræder anonymt, da han har underskrevet en tavshedsklausul. TV2 Østjylland er bekendt med hans fulde identitet og har set dokumentation for ansættelsesforholdet.

Og nu kan TV2 Østjylland fortælle, at auktionshusets egne medarbejdere byder med, når varer bliver sat til salg online.

- Jeg synes, der skal være gennemskuelighed i auktionsbranchen, og det skal være sådan, at man kan få tingene til en fair pris, siger den tidligere ansatte.

Vedkommende har vist TV2 Østjylland en række dokumenter over afsluttede auktioner. Ifølge den tidligere medarbejder viser dokumenterne, hvilke personer der har vundet en række konkrete auktioner på Campen Auktioners hjemmeside. 

Af dokumenterne fremgår det endda, at auktionshusets ejer, Finn Campen, i flere tilfælde selv har været inde og byde. Og at varerne i de auktioner, som auktionshuset selv vinder, efterfølgende bliver 'taget hjem' til nul kroner.

Ifølge den tidligere medarbejder sker det, så de samme varer kan sættes på auktion igen på et senere tidspunkt. Men den tidligere ansatte frygter, at det samtidig betyder, at kunder risikerer at betale en kunstigt forhøjet pris, hvis de ender med at vinde auktioner hos Campen, fordi kunderne ikke er klar over, at de reelt sidder og byder mod auktionshuset selv.

- Jeg tænker ikke, det er fair, pointerer den tidligere medarbejder.

- Det er ikke rimeligt

Går man ind på auktionshusets hjemmeside, kan man se en lang række auktioner. 

Man kan også finde den auktion, Michael Martin Jensen deltog i. Det er bare ikke muligt at se budhistorikken eller hvem, der har vundet de enkelte auktioner.

Michael Martin Jensen kan altså umuligt vide, om han også sad og bød mod Campen Auktioners egne medarbejdere, da han i sin tid gjorde sit køb.

Men oplysningerne fra den tidligere medarbejder gør ham bekymret for, om han og andre kan stole på auktionshuset.

- Det er sgu for dårligt, for så ved man jo ikke, hvem man er oppe imod. Jeg synes ikke, det er rimeligt over for mig som køber, at Campen Auktioner selv byder med, uden at jeg ved, at de gør det, siger han.

Når han handler kunst hos andre auktionshuse, er han, fortæller han, vant til, at de opererer med en såkaldt mindstepris, der oplyses på forhånd. Det, mener han, er mere fair.

- Der må gerne være en åben mindstepris, og så må man selv overveje, om man vil give det for varen, siger han.

Mindstepris og hjemkøbsret

TV2 Østjylland har igennem uger forelagt Campen Auktioner den kritik, der bliver rejst af deres online-auktioner.

Auktionshuset bekræfter, at medarbejdere selv kan byde på varer, der sættes til salg, men afviser urent trav. De opererer, oplyser de, med en såkaldt ’hjemkøbsret’, hvor sælger kan byde på egne varer eller lade andre gøre det.

I et skriftligt svar til TV2 Østjylland skriver Campen Auktioner blandt andet, at: 

- Begreberne mindstepriser og hjemkøbsret er almindelig praksis blandt de førende danske auktionshuse. Mindstepriser og hjemkøbsret skaber tryghed for sælgerne, så deres effekter ikke sælges langt under den forventede værdi.

Campen Auktioner skriver videre, at ”… man i auktionsbranchen generelt ikke oplyser mindstepriserne.”

På Campen Auktioners hjemmeside kan man faktisk læse om hjemkøbsret og se en video om det. Men hverken begrebet eller det konkrete hjemkøbsrets-beløb er oplyst i betingelserne under de enkelte auktioner. 

Og det har hidtil ikke stået nogen steder, at medarbejdere kan byde.

I det skriftlige svar til TV2 Østjylland lyder det fra Campen Auktioner, at man i videoen på deres hjemmeside kan se, ”…hvorfor fleksibiliteten ved hjemkøbsretten er en fordel for både køber og sælger i forhold til en fast mindstepris. I videoen forklarer vi også, at sælgeren kan give en tredjepart fuldmagt til at byde varen med op til hjemkøbsprisen. Denne fuldmagt kan sælger også give til auktionshusets ansatte. Dette har vi desværre ikke fået præciseret i videoen, men det vil vi gøre fremadrettet.”

Vi har også spurgt Campen Auktioner, hvordan de håndterer deres ”hjemkøbsret”, når kunden har indtastet en maksimumpris (autobud). Det har Campen Auktioner ikke svaret os på.

'Bondefangeri' og på kant med loven

Metoden er dog langt fra så uproblematisk, som Campen Auktioner giver udtryk for, lyder det fra flere sider. TV2 Østjylland har forelagt oplysningerne for Michael Bank Christoffersen, der er kunstrådgiver og vant til at deltage i online auktioner i ind- og udland. 

Han mener, at Campen Auktioners fremgangsmåde skaber et ulige forhold mellem køber og sælger.

- Hvis de ansatte hos Campen også kan byde på et værk, så er der intet, der siger, at de ikke bare sidder og byder ud i luften og puster værdien, stemningen og passionen op uden at have en intention om at købe. Så er det – undskyld jeg siger det – bondefangeri, siger Michael Bank Christoffersen.

Der findes ikke særskilt lovgivning for, hvordan en online-auktion skal forløbe, men Jan Trzaskowski, der er ekspert i markedsføringsret på Copenhagen Business School, efterlyser gennemsigtighed hos Campen Auktioner.

- I markedsføringsloven er der et krav om, at forbrugerne skal have den information, der er nødvendig, for at de kan træffe en informeret beslutning. Her mangler der noget information, der gør, at det i udgangspunktet er i strid med markedsføringsloven, siger han.

Jan Trzaskowski påpeger desuden, at der kan være andre brud på markedsføringsloven ved den måde, tingene kører på hos Campen Auktioner.

- Det er købers ansvar, at man ikke byder mere, end man har lyst til. På den anden side kan man argumentere for, at man bliver fanget i en spiral, der gør, at prisen går op. Hvis den spiral er drevet af udbyderen selv, kan man sagtens argumentere for, at der er tale om en aggressiv handelspraksis, som også er ulovlig efter markedsføringsloven, siger han.

Også hos Forbrugerrådet Tænk vækker fremgangsmåden undren.

- Jeg synes, det lyder som en relativ uhæderlig handelspraksis, at man i det skjulte sidder og skævvrider priserne og gør priserne højere for dem, der skal købe de her ting, siger politisk chef hos Forbrugerrådet Tænk Uffe Rabe Krag.

- Det er dårlig moral

TV2 Østjylland har anmodet om et interview med Campen Auktioner for at få en uddybende forklaring på, hvad det er, der foregår ved firmaets online-auktioner, og hvorfor køberne ikke bliver oplyst, at auktionshusets egne medarbejdere kan byde med.

Undervejs i dialogen foreslår Campen Auktioner, at TV2 Østjylland taler med formanden for auktionslederforeningen, Mogens Broe-Andersen. Det skal - ifølge Campen Auktioner - vise, at deres metoder er normal praksis i auktionsbranchen. 

Men Mogens Broe-Andersen oplyser, at han ikke kan udtale sig om online-auktioner, da Auktionslederforeningen udelukkende beskæftiger sig med traditionelle, fysiske auktioner.

- Selvom det er et af auktionslederforeningens medlemmer, der nu er kommet i vinden med det her, så kan jeg jo ikke godt beskæftige mig med deres aktivitet i forbindelse med nogle helt andre regler, som ikke har noget med auktionsleder og gøre, siger han.

- Jeg blander mig heller ikke i, om de får en fartbøde, siger Mogens Broe-Andersen.

Efter ugers dialog om et interview melder Campen Auktioner tilbage, at de sender et skriftligt svar på kritikken. Svaret i dets fulde længde kan læses herunder. TV2 Østjylland har også rakt ud til auktionshusets ejer, Finn Campen, vedrørende de bud, han personligt har lagt. Den del har han ikke svaret på.

Nu ændrer de betingelserne

Dagen før publiceringen af denne artikel, kontakter Campen Auktioner TV2 Østjylland med nye informationer. Nu har de besluttet at ændre deres auktionsbetingelser, så det fremgår, at auktionshusets medarbejdere selv kan deltage i auktionerne.

- Hos Campen Auktioner sætter vi altid kunden i centrum og stræber efter at sikre, at både sælgere (indsættere) og købere (bydere) føler sig velinformerede og velkomne.

- For at sikre gennemsigtighed og orden, har vi nøje specificeret og opdateret informationen, så den præciserer muligheden for at delegere hjemkøbsretten.

Af betingelserne fremgår det nu blandt andet, at: 

- Sælgere kan også bemyndige en tredjepart, herunder medarbejdere fra Campen Auktioner, til at udøve hjemkøbsretten på deres vegne.

Hvad Michael Martin Jensen angår, så har Campen Auktioner tidligere bekræftet over for TV2 Østjylland i deres skriftlige svar, at en enkelt person, med tilknytning til auktionshuset og med et oprigtigt ønske om at erhverve de omtalte fem bord-bænke sæt, har afgivet to bud, men personen forlod auktionen, da den nåede 1.200 kroner. Efterfølgende har Campen Auktioner fremsendt budhistorikken som dokumentation for, at der også var andre bydere på den pågældende auktion.

Michael Martin Jensen har hele tiden haft en mærkelig fornemmelse. Nu er han blevet lidt klogere. Og han giver ikke meget for Campen Auktioners forklaring.

- Jeg synes, det er dårlig moral. Jeg tror jo, jeg er oppe mod en regulær kunde, som ønsker varen. Campen ønsker jo ikke varen, de ønsker bare at score et salær. Jeg vil da aldrig nogensinde byde der mere.