TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
20. maj 2022, kl. 12:09
- Opdateret: 20. maj 2022, kl. 12:51
- Mere end 30 dage gammel

Anholdt kvinde i plejehjemssag sigtet for drab og drabsforsøg

Politiet løfter nu sløret for, hvad den midaldrende kvinde i sagen fra Plejecenter Tirsdalen i Randers er sigtet for.

VIDEO: Direktør for Sundhed, Kultur og Omsorg i Randers Kommune Thomas Krarup er påvirket af sagen, og fortæller at kommunen samarbejder med politiet.
  • MAOT 2
    Mads Otte
    Lokalreporter i Randers Kommune

Har du oplysninger i sagen, kan TV2 ØSTJYLLANDs lokalreporter i Randers Kommune, Mads Otte, kontaktes på tlf. 27 42 13 34 eller på mail til maot@tv2oj.dk.

Fredag har Østjyllands Politi valgt at offentliggøre, hvad den anholdte kvinde i den ellers så mørkelagte sag fra Tirsdalens Plejecenter i Randers-bydelen Kristrup er sigtet for.

Den mistænkte kvinde er foreløbig sigtet for et tilfælde af drab samt tre forsøg på manddrab og subsidiært kvalificeret vold begået i februar og marts i år.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Det er en meget alvorlig sag, og der ligger rigtig meget efterforskningsarbejde forude, før vi har afklaret, hvad der præcist er sket.
Brian Voss Olsen, politiinspektør, Østjyllands Politi

- I starten af marts fik vi en anmeldelse om uforholdsmæssigt mange indlæggelser fra plejehjemmet på Randers Sygehus. På den baggrund iværksatte vi en omfattende og intensiv efterforskning. Det gjorde, at vi 14. marts foretog anholdelse af den nu fængslede kvinde, som blev fremstillet i grundlovsforhør 15. marts, siger leder af efterforskningen i Østjyllands Politi Brian Voss Olsen til TV2 ØSTJYLLAND. 

- Vi har stadig et stort og omfattende efterforskningsarbejde foran os. Det er en meget alvorlig sag, som vi ser meget alvorligt på, og der er mange ting, vi skal have bundet en sløjfe på. 

Gerningsstedet er - som det hele tiden har været fremme - Plejecenter Tirsdalen i Randers-bydelen Kristrup, hvorpå alle ofrene var bosiddende.

tirsdalen-tidslinje-small

'Meget alvorlig sag'

Ifølge sigtelserne skulle den mistænkte kvinde bevidst have givet forkert og farlig medicin til de fire ofre, hvilket, ifølge sigtelserne, var en medvirkende årsag til, at en ældre kvinde afgik ved døden, og at en anden ældre kvinde og to ældre mænd blev indlagt stærkt svækkede.

blå blink politi politibil

Læs også

Politiet efterlyser tasketyve for røveri

Hidtil har politiet ikke ønsket at oplyse meget i sagen, men det ændrer sig så nu.

- Vi er nu så langt fremme i vores omfattende efterforskning, at vi, i samarbejde med anklagemyndigheden, har vurderet, at grundlaget for de dobbeltlukkede døre ikke længere er til stede, siger Brian Voss Olsen.

Ønsker nu ro

Politiinspektøren understreger dog, at grundlovsforhøret og efterfølgende retsmøder har været afholdt for lukkede døre, hvorfor politiet alene kan offentliggøre sigtelserne og kendelsen for varetægtsfængsling.

Den sigtede kvinde er omfattet af navneforbud.

Det kan vanskeliggøre og påvirke efterforskningen, hvis ikke den sigtede fortsat er varetægtsfængslet.
Kristina Skovbo Hauerslev, dommer, Retten i Randers

- Vi har brug for ro i forhold til efterforskningen, og selvom jeg har forståelse for den store interesse fra offentligheden, så ønsker vi af hensyn til den omfattende efterforskning og de lukkede døre i grundlovsforhøret, samt efterfølgende retsmøder, ikke at oplyse yderligere detaljer om sagen på nuværende tidspunkt, siger Brian Voss Olsen.

Retten vurderede på baggrund af et grundlovsforhør den 15. marts, at der var begrundet mistanke om kvalificeret vold over for de fire ofre, hvilket blev oplyst i forbindelse med kendelsen om varetægtsfængslingen.

Rystet borgmester og udvalgsformand

Udviklingen i sagen får nu også borgmester Torben Hansen (S) og formanden for omsorgsudvalget i Randers Kommune, Ellen Petersen (S), til at komme en fælles udtalelse. 

- Det berører os dybt. Det er chokerende, at der er mistanke om en forbrydelse. Nu skal politiet have ro til efterforskningen. Vi er meget tilfredse med, at Randers Kommune i denne svære situation gør et stort arbejde for at tage hånd om de berørte både beboere, pårørende og medarbejdere, lyder det fra de to politikere.

Borgmester Torben Hansen er dybt berørt over den seneste udvikling i sagen fra Plejecenter Tirsdalen.
Borgmester Torben Hansen er dybt berørt over den seneste udvikling i sagen fra Plejecenter Tirsdalen.

Også omsorgsdirektøren er berørt af mistanken om en forbrydelse. 

- Hver dag går vi på arbejde med det formål at drage omsorg for vores beboere, tilføre livskvalitet og hjælpe dem. Vi er chokerede. Det ved jeg, at medarbejderne også er. Vi har fra Randers Kommunes side arbejdet helt tæt sammen med politiet og stillet al viden og dokumentation til rådighed, og det fortsætter vi naturligvis med, siger Thomas Krarup, direktør for Sundhed, kultur og omsorg i Randers Kommune.

Randers Kommune har af hensyn til efterforskningen ikke yderligere kommentarer.

Sidder fortsat fængslet

Det seneste nye, vi før i dag har hørt i sagen, er fra den 11. maj, hvor den sigtede kvinde for tredje gang var for retten. 

Det skulle her besluttes, om hun fortsat skulle sidde varetægtsfængslet. Hvilket dommeren valgte at gøre. Så kvinden sidder varetægtsfængslet frem til 8. juni.

20200330-132355-L-6000x4000ma

Læs også

Tunge kufferter sender tre i fængsel

- Det kan vanskeliggøre og påvirke efterforskningen, hvis ikke den sigtede fortsat er varetægtsfængslet, lød det fra dommer Kristina Skovbo Hauerslev.

- Der er begrundet mistanke om, at den sigtede har gjort sig skyldig i som minimum at overtræde paragraf 245 stk. 1 i straffeloven, fortsatte hun.

Den paragraf omhandler legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter og har en strafferamme op til seks år fængsel. 

'Vil påvirke efterforskning'

Da kendelsen blev afsagt i retten, var den sigtede tydeligt berørt og påvirket af afgørelsen. Hun valgte ifølge kendelsen ikke at afgive forklaring i retten.

Meget andet nyt kom der ikke frem i retten, da dommeren efter anmodning fra anklageren valgte at lukke dørene for offentligheden.

- Det kan vanskeliggøre efterforskningen, hvis der kommer mere offentligt frem i sagen, lød det i rettens kendelse. 

Sagen tager sit udspring i sager om mistænkelige genindlæggelser og et dødsfald på Plejecenter Tirsdalen i Randers-bydelen Kristrup.
Sagen tager sit udspring i sager om mistænkelige genindlæggelser og et dødsfald på Plejecenter Tirsdalen i Randers-bydelen Kristrup.

Frygter kriminel handling

Tidligere har TV2 ØSTJYLLAND fortalt om Henrik Madsen, hvis mor fra Plejecenter Tirsdalen i en kortere periode var indlagt tre gange med mystiske forgiftninger. 

Han er overbevist om, at hans mors indlæggelser er en del af den verserende politisag.

- Jeg kan ikke undgå at tænke, der ligger en bevidst handling bag min mors forgiftninger. Det er forfærdeligt at tænke på, har Henrik Madsen tidligere fortalt til TV2 ØSTJYLLAND.

Henrik Madsen frygter, at hans mor er blevet forgiftet bevidst.
Henrik Madsen frygter, at hans mor er blevet forgiftet bevidst. Foto: Privat
Del
facebook mail

Læs også

  • Retten i Randers

    Anholdt i mystisk plejehjemssag skal blive i fængsel

    11. maj
  • Tirsdalens Plejecenter drone

    Plejehjemsleder to dage før anholdelse: INGEN vil skade beboere

    9. maj
  • Bjarne Overmark

    Efter afsløringer på plejehjem: Vil have langt mere kontrol med medicin

    8. maj
  • Tirsdalens Plejecenter

    Læge hejste flaget: Medicin forsvandt fra Randers-plejehjem

    8. maj
  • voxpop tirsdalen plejehjem

    Lokalbefolkning rystet: - Det er skrækkeligt, at det kan lade sig gøre

    7. maj
  • Tirsdalens Plejecenter drone

    Afsløring: Flere beboere fra plejehjem indlagt med forgiftninger i mystisk sag

    6. maj
  • 20160823-110336-3-5809x3878ma

    Retsmediciner: Stof fundet i Henriks mor kan være farligt for ældre

    6. maj
  • Henrik Madsen

    Henriks 80-årige mor på plejehjem indlagt tre gange med forgiftninger

    5. maj
  • Tirsdalens Plejecenter

    Bekymring for medicin-svigt: Tilsyn rykkede ud til plejehjem

    29. apr
  • Tirsdalens Plejehjem

    Afsløring: Politiet efterforsker mystisk sag på plejehjem

    27. apr
maot

Hej! Jeg hedder Mads,
og jeg er lokalreporter
i Randers Kommune

maot@tv2oj.dk • 27 42 13 34 •

Mest sete

  • Se billeder og video fra tirsdagens vilde vejr

    Tir 09:37
  • [Tilpasset] DMJX

    Loft falder ned: Skole evakueret

    Tir 11:25
  • Forsikring vand

    Efter kraftig regn: Særligt en by er hårdt ramt

    Tir 15:16
  • Thor_by_MikeDouglas-11

    Efter ni år, ni måneder og 16 dage er Thorbjørn hjemme igen

  • 20190320-094402-7-3197x2131ma

    Ulv slap fri i Ree Park og dræbte 31 flamingoer

  • Michael Zederkof 2

    Michael vil have hjælp til at dø: - De har ikke prøvet det selv

  • 130223 Aktiv dødshjhælp 22 Still

    Lars foreslog aktiv dødshjælp - Det Etiske Råd siger nej

  • fejer vand1

    Vand fossede ind i butik – oprydning vil tage flere dage

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • Se billeder og video fra tirsdagens vilde vejr

  • Alex Aria Zelina Balógh

    Alex er stadig hjemløs: - Der sker intet

  • miaogtrine

    Løvens Hule deltager jubler - har solgt virksomheden

  • Design uden navn (49)

    Frygter cykeltyverier - med god grund

  • 20210108-223028-7-4124x2749ma

    Politiet anholder 51-årig efter overfald på yngre mand

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet