Politiet advarer: Del ikke billeder fra ulykker og kriser

Med udgangspunkt i en konkret episode advarer politiet nu mod at dele billeder fra ulykker og folk i krise

Østjyllands Politi opfordrer folk til ikke at dele billeder og videoer fra ulykker og folk i krise (arkivfoto)
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En ulykkelig 40-årig mand kravler ud på et tag og nægter at komme ned. En forhandler fra politiet ankommer til stedet, og efter to timer lykkedes det ham at tale manden ned, så han ikke kommer noget til.

Mens dette spiller sig ud, bliver betjente opmærksomme på, at flere personer står og filmer med deres telefoner,

Episoden får nu Østjyllands Politi til at opfordre til, at man ikke deler billeder fra ulykker og folk i krise, og at man sletter materiale, hvis man har det liggende.

Vi har nok at gøre med at sikre den bedst mulige løsning på opgaven, men vi kommer til at bruge meget energi på noget, som ikke pårør personen.
Christian Juliussen, vicepolitiinspektør, Østjyllands Politi.

Hos politiet oplever de også, at de skal bruge ressourcer på andre ting end det, de egentlig er til stede for, når folk kommer for tæt på med kameraerne.

- Vi har nok at gøre med at sikre den bedst mulige løsning på opgaven, men vi kommer til at bruge meget energi på noget, som ikke pårør personen, siger vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi Christian Juliussen.

- Så er der også det etiske i at dele billeder fra de her situationer. Det sker også i andre situationer med færdselsuheld og så videre.

Kan give bødestraf at dele billeder

Christian Juliussen opfordrer til at folk prøver at sætte sig ind i, hvordan det vil være for en selv, hvis billeder bliver delt, inden man lægger tingene ud på nettet.

- Man kan vende situationen om og tænke over, hvordan man selv ville have det, hvis det var en selv eller ens pårørende, siger vicepolitiinspektøren.

En ting er, at det kan være ubehageligt for personerne at få delt billeder og videoer, men det kan faktisk også være strafbart, hvis man deler materiale fra den slags episoder, fordi man kan gøre sig skyldig i at krænke de personer, som er blevet filmet eller fotograferet.

- Strafferammen er op til seks måneders fængsel, men det vil i de fleste tilfælde nok give en bødestraf, siger Christian Juliussen.

Oplever ofte at folk er nysgerrige

Hos Østjyllands Politi er det langt fra noget nyt, at folk tager kameraet frem, når politiet forsøger at udfører deres arbejde.

- Når det er på motorvej, er det alment kendt, at der ofte danner sig kiggekøer i modsatte side. Det giver et godt billede på nysgerrigheden omkring episoder. Vi ser også tit, at folk har behov for at optage. Men problemet er, hvis de deler billederne, eller når de kommer så tæt på, at det næsten er forstyrrende for politiarbejdet, siger Christian Juliussen.

- Det kan fjerne fokus fra den egentlige opgave. Det betyder, at vi enten får en dårligere løsning, eller at vi må bruge flere ressourcer, og det betyder, at der er andet, der bliver nedprioriteret, siger Christian Juliussen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her