Regeringen vil lokke flere på fuldtid med lønløft
Det skal være normen at arbejde på fuldtid i velfærden, siger regeringen i nyt udspil.
Regeringen vil give et lønløft til udvalgte faggrupper for at få flere til at arbejde på fuldtid.
Det fremgår af et nyt udspil til trepartsforhandlingerne, som regeringen repræsenteret af finansminister Nicolai Wammen (S), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) præsenterer mandag.
- Det skal være normen at arbejde på fuldtid i velfærden, ligesom det er i andre brancher, skriver regeringen i udspillet.
Lønløftet er målrettet fire faggrupper: Sygeplejersker, pædagoger, fængselsbetjente samt social- og sundhedsassistenter.
Tre milliarder skal løse udfordringer
Udspillet kommer som svar på blandt andet udfordringer med antallet af medarbejdere og rekrutteringer i sundhedsvæsnet.
Regeringen afsætter tre milliarder kroner til at gøre det mere attraktivt at vælge fag inden for velfærdsområdet. Det kan udmønte sig i et lønløft på 2500 kroner om måneden til medarbejdere, der ændrer visse arbejdsbetingelser som for eksempel arbejdstiden.
På pressemødet konstaterer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, at der med tiden kun bliver endnu mere brug for sygeplejersker.
- Vores ønske om at flere skal gå op i tid og tage del i vagterne, flugter en til en med anbefalingerne fra Robusthedskommissionen. Vi er nødt til at sætte ind nu, der er generelt et stort pres på vores sundhedssektor og ældrepleje, og det bliver kun endnu værre i fremtiden, siger Sophie Løhde på pressemødet.
Det skal være mere attraktivt at tage del i de skæve vagter, mener hun.
Regeringen stiller syv krav for at få del i lønløft
Offentligt ansatte skal arbejde flere timer om ugen, lyder det fra regeringen i udspil om lønløft.
Regeringen lægger op til, at blandt andet sygeplejersker og fængselsbetjente skal arbejde fuldtid og tage skæve vagter for at få del i lønløft.
Regeringen foreslår tre milliarder kroner til en pulje, så udvalgte faggrupper kan få et lønløft på 2500 kroner for at leve op til nogle modkrav.
Læs dem her:
* Det skal være muligt at tiltrække og fastholde kvalificeret personale til sundheds- og ældreplejen, så der er nok personale til omsorg og nærvær med den enkelte borger.
* Det skal være trygt at aflevere børn i vuggestuen eller børnehaven blandt personale, der har overskud til at sikre ro, pædagogik og nærvær.
* Omkring hver femte sygeplejerske i regionerne arbejder på skæve tidspunkter i mindst halvdelen af arbejdstiden. De har brug for mere hjælp fra kollegerne. Det skal gøres mere attraktivt at påtage sig vagter, ligesom det skal kunne betale sig at arbejde på fuldtid.
* Det skal være normen at arbejde på fuldtid i velfærden, ligesom det er i andre brancher. Flere skal op i tid, og det skal kunne betale sig at arbejde på fuldtid.
* Sygefraværet skal nedbringes, og der skal igangsættes et arbejde med at følge op på Robusthedskommissionens anbefalinger om at skabe et godt arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet.
* Lønstrukturerne i den offentlige sektor skal fremover være mere dynamiske, så arbejdskraften i højere grad tiltrækkes til de områder, hvor der er størst behov.
* Danmark lever af stærke virksomheder, som afsætter deres varer i hele verden. Den offentlige løndannelse skal derfor afhænge af de private erhvervs lønudvikling.
Kilde: Finansministeriet.
'Engangsforestilling'
Finansminister Nicolai Wammen understreger dog, at regeringens indblanding i arbejdsmarkedets forhandlinger med lønløftet er en "engangsforestilling".
Regeringen har mødt kritik fra andre faggrupper såsom Politiforbundet for at skabe mere utilfredshed end glæde ved at udelukke andre fag fra lønløftet.
Finansministeren siger på pressemødet, at pengene ville blive smurt for "tyndt ud", hvis flere faggrupper skulle have del i dem, og så ville ingen "for alvor få glæde af det".
