Politimand efter video med vild overhaling: Her er reglerne

En video viser, at en bilist krydser spærrelinjen i et sving for at overhale en gruppe cyklister. Vicepolitiinspektør Heine Hansen genopfrisker reglerne.

00:53

VIDEO: Du kan se overhalingen og høre vicepolitiinspektøren forklare færdselsreglerne her.

Tirsdag besøgte TV2 Østjylland Klank Efterskole for at lave et indslag om unge cykelryttere og færdselssikkerhed, da der pludselig opstod en potentielt farlig situation, mens kameraet rullede. 

De unge cyklister kører to og to side om side på vejen, da en bil kommer kørende bagfra og overhaler cyklisterne på trods af to streger på vejen og et sving forude. 

Læs også Cykelsæsonen står for døren - Vi skal dele vejen med bilisterne

Videoen af den vilde overhaling delte vi på vores Facebook-side, og det fik mere end 600 brugere til at reagere i kommentarsporet med overraskelse, frygt og kritik af både bilen og cyklisternes færdsel. 

- Godt, der ikke skete noget, den røde bil er under alt kritik.

- Der er fuldt optrukket, ergo må CYKLERNE vise hensyn.

Læs også Her er vinderne og taberne: Seks østjyske kommuner skal betale millioner

Sådan lød det blandt andet i kommentarerne. Derfor har vi nu bedt Heine Hansen, der er vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi om at forklare færdselsreglerne én gang for alle. Og det viser sig, at både cyklisterne og bilisten kunne have optrådt mere sikkert og hensynsfuldt i situationen. 

Hør selv i videoen øverst i artiklen.