Sommerhusområde drukner: Beboere må tisse i spande

Sommerhusområdet ved Grenaa Strand er oversvømmet, og kloakken kan ikke følge med. Det betyder, at nogle beboere ikke kan bruger deres toiletter.

Udgivet Opdateret
Kloakvandet står så højt i Lars Nielsens sommerhus, at toilettet ikke kan bruges. Foto: Privatfoto

En murerspand i brusenichen til at gå i bad. Og en spand til tis. 

Lars Nielsen og hans samlever har taget primitive redskaber i brug i deres sommerhus ved Grenaa Strand, efter de opdagede, at kloakvandet var steget. 

- Kloakvandet var 10-15 centimeter fra toiletbrættet, så den var helt galt. Først troede vi, det måske var vores egen brønd, der var noget galt med, men da jeg løftede dækslet på landevejen kunne jeg se, at vandet også her var helt oppe ved kanten, siger Lars Nielsen. 

Vandet stod meget højt, da Lars Nielsen løftede et dæksel på vejen. / Foto: Privatfoto

Hverken bad eller toilet kunne derfor bruges, og hans kæreste måtte i stedet tisse i en spand. 

- Det er helt vildt jo. Jeg talte med en anden sommerhusejer herude, der sagde, at de havde været nødt til at skide i haven. Vi kan ikke gøre noget andet end at vente på, at nogen tager sig af problemet, siger Lars Nielsen. 

Store mængder vand

Tommy Glindvad er formand for områdets sommerhusforening og han vurderer, at omkring 100 ud af cirka 650 sommerhusgrunde er oversvømmede. Det er de færreste steder, vandet er nået ind i husene, men der står store mængder vand i udhuse, på veje og i haver. 

Det er sommerhusforeningens ansvar at stå for afvanding af området - og det er der udfordringer men, fortæller Tommy Glindvad. 

Lars Nielsens sommerhusgrund er oversvømmet. / Foto: Privatfoto

Men selve kloakeringen er en opgave, der hører under vandselskabet AquaDjurs. 

Her bekræfter direktør Palle Mikkelsen, at der er store udfordringer. 

- En af vores pumpestationer flytter ikke vandet, som det skal. Så vi har fået en entreprenør til at grave dernede og har sendt et kamera ind i et rør, som viser, at der er fremmedlegeme i røret, som gør, at vi ikke kan få pumpet nok vand væk, siger Palle Mikkelsen. 

Han fortæller, at mistanken lige nu går på, at det et kabel fra noget anlægsarbejde, der ved en fejl er blevet skudt ind i røret. 

Folk løsner på dæksler 

Derudover er området kun spildevandskloakeret. 

Det betyder, at der ikke er kapacitet i kloakkerne til andet end spildevand. Og når så mange grunde er oversvømmet, mistænker Palle Mikkelsen også, at nogle grundejere har løftet på kloakdæksler rundt omkring, for at få regnvandet til at løbe væk fra deres hus.

- Der er nogle, der i diskretion løsner dæksler på grunden for at få overfladevandet væk. Folk er i panik, så jeg forstår det sådan set godt. Men det er rigtig skidt for kloakkerne, for der er ikke kapacitet til regnvandet også, siger han.

Han regner med, at problemet med den ene pumpestation bliver løst i løbet af fredag, og såfremt der ikke bliver ledt for meget regnvand i kloakkerne, skulle alle toiletter og afløb gerne være oppe at køre igen fredag. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her