Kæmperne ingen vil have: Vindmøller opstilles ved kommunegrænser
I de østjyske kommuner opføres vindmøller ved kommunegrænserne – også til gene for nabokommunens borgere. ’Et demokratisk problem’ mener forsker.
Grøn energi? Ja, tak.
I din baghave? Niksen biksen.
Sådan har de fleste det nok med udsigten til vindmøller fra køkkenvinduet eller terrassen i haven.
Og når der i de østjyske kommuner opføres nye, store vindmøller eller eksisterende erstattes med nye og større, sker det ofte helt ude ved kommunegrænsen - få kilometer fra nabokommunen.
Men borgerne i nabokommunen har ikke samme muligheder for at præge de politikere, der træffer beslutningen, som borgerne i den kommune, der opsætter vindmøllerne.
Det er et demokratisk problem, vurderer forsker i kommunal politik ved Aarhus Universitet Søren Serritzlew.
- Politikerne vil jo gerne genvælges, og ved denne løsning minimerer de, hvor mange af deres egne vælgere de kommer til at genere med det, siger Søren Serritzlew.
”Vi har ikke noget at sige på denne her side af fjorden”
Den problemstilling mener Lone Vinge Mikkelsen at kende. Hun har sommerhus i første parket til Randers Fjord syd for Mellerup, hvor hun og familien bor størstedelen af året og på sigt gerne vil bo hele tiden.
Sommerhuset er godt nok beliggende i Randers Kommune, men udsigten strækker sig over fjorden og ind i nabokommunen Norddjurs. Og lige der, på den anden side af vandet, vest for Hollandsbjerg i Norddjurs Kommune, er der store vindmølleplaner.
Lige nu står der 11 vindmøller på 92 meter i højden, som Lone Vinge Mikkelsen ikke føler sig generet af. Men de kan snart blive erstattet af nogle større, da der i Norddjurs Kommune arbejdes med en ansøgning om at udskifte dem med 12 nye vindmøller på op til 180 meter i højden.
Samtidig skal vindmøllerne rykkes tættere på fjorden.
Planer, som Lone Vinge Mikkelsen er fuldkommen uforstående over for, fordi området er en naturpark.
- Jeg er i den grad tilhænger af grøn energi. Vi ville også selv gerne have solceller på vores tag, men det måtte vi ikke, fordi det er et naturområde. Og det kan jeg godt respektere, for det er vigtigt, at vi værner om naturen. Men jeg kan ikke forstå det, når man så gerne vil bygge så store vindmøller her. I min optik hører de til på havet.
Det frustrerer Lone Vinge Mikkelsen, at hun ikke kan bruge sin stemme imod de politikere, der sidder på beslutningen.
- Vi har ikke noget at sige på denne her side af fjorden. Jeg har ikke mulighed for at straffe de politikere, der træffer de her beslutninger, til næste kommunalvalg. I en eller anden grad er det en slyngelstreg fra deres side, når de stiller vindmøllerne, hvor de ikke selv har mange borgere, men der er mange i Randers Kommune.
Eksemplet fra Randers Fjord er langt fra enestående.
TV2 ØSTJYLLAND har spurgt de ti østjyske kommuner, hvor der de seneste fem år er opsat vindmøller, og hvor der er planer - vedtaget eller ej - om at gøre det. Og der tegner sig et tydeligt billede af, at vindmøllerne i de fleste tilfælde placeres tæt på nabokommunerne.
Politikere kan med rette afvise vindmølle-naboer
Hvorfor politikerne har tendens til at placere vindmøllerne på grænsen til naboen, er der ifølge forsker Søren Serritzlew i store træk to årsager til.
Den ene er af praktisk karakter, for der skal være en vis afstand til bebyggelse fra vindmøllerne, og områderene ved kommunegrænserne er typisk tyndtbefolkede.
Den anden af politisk karakter – og dermed problematisk:
- For politikerne, der skal placere vindmøllerne, vil den opgave uanset hvor de placerer dem - altid medføre utilfredse borgere, for ingen vil have vindmøller i baghaven. Og derfor giver det god mening at placere vindmøllerne tæt på en kommunegrænse - væk fra sine egne vælgere, siger Søren Serritzlew.
Han mener, det er et demokratisk problem.
- For hvis en anden kommune sætter vindmøller op ved siden af din grund, er det jo fuldstændig lige så træls og genererende, som var det din egen kommune. Den eneste forskel er, at det er sværere at gøre noget ved.
Østjyske kommuners vindmølleplaner
I Randers Kommune er der de senere år for eksempel opsat seks vindmøller ved Allestrupgård øst for Gassum og cirka tre kilometer fra grænsen til Mariager Kommune. Syv vindmøller ved Ilshøj cirka fem kilometer fra grænsen til Norddjurs Kommune, tre vindmøller ved Trikelshøj et par kilometer fra kommunegrænserne til både Mariagerfjord og Viborg kommuner. I Randers arbejder man ligeledes med at udvide vindmølleområdet ved Overgaard i det nordligste hjørne af kommunen, hvor man gerne vil udskifte de eksisterende 30 vindmøller med 46 nye.
I Norddjurs Kommune arbejdes der med planer om at erstatte 11 eksisterende vindmøller med 12 større ved Hollandsbjerg i den vestlige del af kommunen ved Randers Fjord og grænsen til Randers Kommune.
I Aarhus er der udlagt områder til nye vindmøller ved Kasted et par kilometer fra grænsen til Favrskov, ved Vosnæs lige ved grænsen til Syddjurs Kommune samt på Aarhus Havn. Derudover ligger der også ansøgninger fra to private lodsejere, som endnu ikke er færdigbehandlet.
I Favrskov Kommune arbejdes med planer om vindmøller ved Hallendrup lige ved kommunegrænsen til Randers. Og længere mod Syd i Odder Kommune har man sidste år opført to vindmøller ved Tendrup Vestermark vest for Hundslund et par kilometer fra grænsen til Horsens Kommune, ligesom der er planer om vindmøller ved Torrild et par kilometer fra grænserne til både Horsens og Skanderborg kommuner.
I Skanderborg Kommune har man i samarbejde med Silkeborg Kommune opsat i alt tre vindmøller ved grænsen mellem de to kommuner vest for Låsby – to på Skanderborg-siden og en enkelt på Silkeborg-siden.
I Silkeborg Kommune arbejders der derudover med planer om opsætning af tre vindmøller i den nordlige del af kommunen nordvest for Demstrup få kilometer fra grænsen til Viborg Kommune.
Både Syddjurs og Horsens kommuner oplyser, at der ikke er opsat vindmøller de seneste fem år hos dem, og at der ikke er planer om det i den kommende tid.
På Samsø arbejdes der med planer om at udbygge de 10 kystnære vindmøller syd for øen i Kattegat.
Ud over de nævnte steder er der i Kommuneplaner muligheder for at etablere områder til vindmøller, men disse er ikke medtaget, da det endnu er meget ukonkret og langt fra sikkert, at der arbejdes videre med det.
Sådan har vi gjort: Vi har spurgt de ti østjyske kommuner, om der de seneste fem år er opsat større vindmøller hos dem, og om hvorvidt der arbejdes med planer om det – vedtaget eller ej.
Ifølge ham kan man som borger i nabokommunen hverken straffe politikerne til det næste kommunalvalg eller blive hørt, som var man borger i vindmølle-kommunen:
- Reglerne om afskærmning, støjgrænser og kravet om en høring vil stadig være gældende. Men hvis man forsøger at rejse politisk debat – altså invitere borgermøder og komme i dialog med politikerne om beslutningen vil politikerne kunne afvise det. Og også med en vis ret, for det er en politisk beslutning i en anden kommune, siger Søren Serritzlew.
Eksperter er uenige om politisk spekulation
Roger Buch, der forsker i kommunal politik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener ikke, det er sandsynligt, at kommunalpolitikerne spekulerer i at genere nabokommunens borgere frem for deres egne.
- Ved vindmøller er der jo altid nogen, der bliver generet, og de skal de nok råbe op, også selvom de bor i en anden kommune. Man skal jo ikke glemme medierne – og dem har man adgang til, uanset hvor man bor. Og derfor kan det altså stadig blive et problem for borgmesteren, selvom man ikke er borger i kommunen, siger Roger Buch og afviser, at der i realiteten er tale om et demokratisk problem.
Ifølge ham er der kun ét redskab, man ikke kan bruge som vindmølle-nabo i en anden kommune.
- Man har ikke vælgersanktionen – altså truslen om, at man ikke vil stemme på borgmesterens parti næste valg.
Uanset om politikerne spekulerer i hellere at ville genere nabokommunens borgere end sine egne, er der ikke rigtig nogen god løsning ifølge forsker Søren Serritzlew fra Aarhus Universitet.
- Så snart der er grænser mellem politiske systemer, har vi det her problem. Det er lige meget, om det er atomkraftværker, industrikvarterer eller vindmøller ved en grænse. Det er uundgåeligt. Og hvis vi skal komme omkring det, skal vi afskaffe grænserne – i det her tilfælde kommunerne. Og der er jo også demokratisk behov for at indflydelse på det, der sker tæt på en.
Ligesådan mener han heller ikke, at det vil være en god idé at gøre vindmølle-placeringer til national beslutning:
- Hvis det er en statslig styrelse, der skal placere dem, bliver det endnu sværere at tage lokale hensyn.
En flimrende solopgang over fjorden
Lone Vinge Mikkelsen har bakket op om modstanden mod de nye vindmølleplaner med sin underskrift og ved deltage i borgermøder ’på den anden side’. Alt sammen fordi hun er bekymret for, at møllerne vil skade naturen samt tage lys og udsyn fra sommerhusgrunden
Og hun ved præcist, hvad frygter mest for at miste.
- Min morgensol. Jeg elsker at sidde oppe ved min terrasse og få min morgenkaffe, mens jeg kigger ud over vandet, hvor solen står op lige ovre på den anden side. Men de store vindmøller kommer simpelthen til at skærme morgensolen, så det vil blive sådan et underligt, flimrende lys, vi vil komme til at sidde i, siger hun med ærgrelse.
Hun mener, det er bemærkelsesværdigt, at de nye vindmøller vil komme til at stå tættere på bebyggede områder i Randers Kommune end Norddjurs.
- Jeg ved ikke, hvad politikerne spekulerer i, men jeg kan i hvert fald undre mig over, at man først erklærer det her til en naturpark og derefter vil have kæmpevindmøller her.
For hende er der kun én god løsning:
- Jeg ville ønske at så store beslutninger ikke blev truffet kommunalt. Hvis vi skal slå et søm i vores fredede hus her, skal vi søge ved fredningsnævn, Kystdirektoratet og alle mulige andre. Så hvis man skal bygge så voldsomt store møller, bør der også være nogen på landsplan, der kan tage de beslutninger.
Eksperterne vil sige gå ud over lokal medbestemmelse. Er det ikke et problem?
- Jo, men de vindmøller lægger ved en kommunegrænse. Og det virker forkert, hvis man bare kan lægge alt skidtet ud til en kommunegrænse.
Norddjurs Kommune: Vil ikke genere Randers-borgere
At der skulle være tale om spekulation i popularitet og vælgerstemmer i beslutningen om at placere møllerne netop der, maner formanden for miljø- og teknikudvalget i Norddjurs Kommune, Jens Meilvang (LA), helt i jorden.
- Jeg har lige så lidt lyst til at genere borgeren i Randers som i Norddjurs. Man kan jo ikke gå rundt og tænke, at man kun ville gennemføre populære ting – så ville vi aldrig få noget gjort i en kommune.
Ifølge Jens Meilvang er der hovedsageligt vindmølleplaner for Hollandsbjerg, fordi der allerede er vindmøller opstillet i forvejen. Elselskabet Vattenfall har ansøgt om det. Det er et tyndtbefolket område, og de nye vindmøller vil både være mere energieffektive og larme mindre.
- Og det er et af de få steder, vi har mulighed for at sætte så høje møller op, siger han.
Lige nu afventer Norddjurs Kommune nye regler fra Folketinget, og derfor bliver planerne sandsynligvis sat på pause indtil, at der er klarhed om reglerne. Det skal dog først endeligt igennem byrådet på et møde i næste uge.
Bedre forhold for vindmølle-naboer
Et bredt flertal i Folketinget har i november 2019 indgået en aftale, der skal forbedre forholdene for de borgere, der bliver naboer til fremtidige vindmøller og solcelleanlæg.
- Der oprettes en salgsordning for naboer til vedvarende energiprojekter, hvor boligen kan sælges til opstiller til den vurderede værdi. Muligheden gælder boligejere i en afstand mellem 4-6 gange møllehøjde.
- Naboer til vedvarende energiprojekter (inden for 4-8 gange møllehøjde for vindmøller og 200 meter for solcelleanlæg) får en årlig kontant skattefri bonus. Bonussen svarer til ca. 5.000 kroner årligt for vindmøller, og ca. 2.000 kroner for et solcelleanlæg.
- Afstandskravet fra vindmøller til beboelsesejendomme fastholdes på fire gange møllehøjde.
- De nye ordninger kommer til at gælde for nye projekter, der ikke har opnået byggetilladelse inden ikrafttrædelse af loven.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Færre som Lone i fremtiden
Vinden blæser ikke lige godt alle steder i Danmark. Men at hensynet til vindforholdene skulle være blevet nedprioriteret politisk i placeringen af vindmøller, er ikke tilfældet ifølge Niels-Erik Clausen, lektor ved DTU Vindenergi.
- Det blæser faktisk ret godt alle steder i Danmark. Og det er generelt et godt sted at stille vindmøller op, siger han og påpeger, at Danmark allerede er i gang med at reducere antallet af vindmøller på land.
En del af Energiaftalen, der er indgået af et enigt Folketing i 2018, er nemlig, at antallet skal reduceres fra et daværende 4300 vindmøller til maksimalt 1850 møller på land i 2030.
Det er alt sammen en del af en større plan om at udfase kul i 2030 ved hjælp af opsætning af færre, større og betydeligt mere effektive møller.
- Og hvis noget skulle gøres anderledes, så skulle vi sætte mere skub i at få udskiftet de gamle møller. Der en stor klimaudfordring, og der bliver ikke sat nok møller op på land, hvor det er billigst at gøre det. De er ikke nok kun med offshoremøller, siger Niels-Erik Clausen, DTU Vindenergi.
Er vi på vej mod et samfund, hvor vi er mindre generet af vindmøller?
- Der bliver i hvert færre vindmøller, og dermed færre, der kommer til at bo i nærheden af dem. Men det er klart, at hvis du er nabo til dem, vil du nok spørge: Hvilken forskel gør det? For dem er problemstillingen den samme.
