Prismet banede vejen for 20 år siden – Aarhus skyder i vejret
Prismet banede vejen for moderne højhuse i Aarhus for 20 år siden. De største kritikere dengang ærgrer sig stadig over bygningen, og det samme gør en af de politikere, der stemte den igennem.
Det er godt 20 år siden, at man på en flot maj-dag indviede højhuset Prismet i Aarhus. Forud for og undervejs i byggeriet blev bygningen mødt af voldsom kritik og protester, men nu var de 20 ton beton altså blevet til et højhus på 63 meter.
Bygherren, PFA Pension, var i den anledning yderst begejstrede for resultatet.
- Hvor er det flot, og hvor vil det tegne byen fremover, som et meget markant symbol på Aarhus som en driftig by, lød det fra talerstolen.
Prismet var ganske vist ikke det første højhus i Aarhus. I 60’erne rejste BP-huset og flere boligbyggerier sig i byen, men Prismet stod nu som det første højhus af sin slags – bygget af stål, glas og beton.
Sidenhen er der kommet adskillige til, og Prismet har vist sig at vise vejen for fremtiden. En optælling, DR har foretaget, viser, at der i bare de seneste 10 år er blevet bygget 136 højhuse i Aarhus kommune.
Det vil sige samtlige bygninger på mere end seks etager, og dermed er de ikke alle sammenlignelige med Prismet.
Ærgrer sig stadig
Næsten alle store byggerier med højhuse bliver dog mødt af stor kritik – præcis som for 20-25 år siden med Prismet. Derfor er vi vendt tilbage til en af de største kritikere fra dengang, nemlig Den Gamle By, der fik bygningen som nabo.
For vænner man sig egentlig til at have en ny, høj nabo – og bliver man måske endda glad for udviklingen?
I Den Gamle By er svaret nej.
- Den slår mig i øjnene, hver gang jeg kommer forbi. En anden ting er, at alle gæsterne – normalt over 500.000 – der kommer her, undrer sig over, hvordan man kunne finde på at lave sådan noget, siger Thomas Bloch Ravn, der dengang ligesom nu er direktør for Den Gamle By.
Hvad siger østjyderne til Prismet?
- Det bliver ved med at pisse mig af. Jeg bor på 14 etage – det er selvfølgelig også højt – men at kigge ud på alt det høje, der stikker op; det bryder jeg mig ikke om, siger Vianna Uggerholt fra Aarhus.
- Man vænner sig lidt til, at det bliver en del af bybilledet, men ret beset er det jo ikke særlig kønt, siger Thomas Nygaard fra Aarhus.
- Prismet er en smuk bygning i sig selv. Det er spændende arkitektur, men når man kigger på den samtidig med Den Gamle By, er det så forskellige stilarter, at de ikke nødvendigvis understøtter hinanden, siger Jens Damkjær fra Rønde.
Ved indvielsen spåede Thomas Bloch Ravn, at Prismet ville være fortid om 100 år, mens Den Gamle By varer ved. En forudsigelse, han holder ved den dag i dag.
- Hvis vi mødes om 80 år, er jeg sikker på, jeg fik ret. Indtil da må vi så leve med den, og så kan vi håbe på, at den bliver forbedret, siger han.
Med forbedringer foreslår direktøren, at man fremfor glas beklæder bygningen med mursten – og så må de endda gerne lave den en smule højere.
Fortryder én bygning
Prismet er øjensynligt en helt særlig situation, netop på grund af placeringen ved siden af Den Gamle By. For Ango Winther, der har siddet i byrådet og teknisk udvalg i intet mindre end 27 år, er tilladelsen til Prismet i hvert fald en helt særlig sag.
Det er nemlig det eneste højhus, han har fortrudt at stemme ja til.
- Det skulle aldrig være placeret ved den gamle by – den kunne i stedet være placeret på Christiansbjerg eller i Skejby. De kontraster mellem nyt og gammelt er for mig helt forkerte, siger Ango Winther (K) om en af sine allerførste beslutninger i byrådet.
Med sine mange år i teknisk udvalg, de fleste hos magthaverne i Socialdemokratiet, anerkender han også at have haft en vis portion indflydelse på, hvordan Aarhus ser ud i dag. Derfor står han også ved, at det er en god ting med flere højhuse. Det skyldes blandt andet et økonomisk og klimamæssigt incitament.
- Alle de huse, som folk lovpriser i Aarhus midtby, der er blevet væltet; der er ikke ét af dem, jeg ikke har været inde at kigge på og vurdere, hvordan standarden har været. Jeg kan med sindsro stå op om morgenen og kigge mig i spejlet og sige: ”Det var en udmærket beslutning. Det var ikke mere værd end at vælte,” lyder det fra den garvede politiker.
Synes du, de klæder byen?
- Nu er det desværre sådan, at man som byrådsmedlem ikke må være smagsdommer og sætte krav til en bestemt slags arkitektur. Jeg synes, der er en del af vores højhuse, som bestemt klæder Aarhus, men jeg vil også medgive, at der er nogen, vi godt kunne undvære.
Inden længe står Danmarks højeste bygning, Lighthouse, færdig på Aarhus Ø, og i juni måned godkendte byrådet, at der på Mindet 6 må bygges et højhus på 139 meter.
Hvad siger østjyderne til flere højhuse i Aarhus?
- Jeg tænker, at der er plads til flere højhuse i en by som Aarhus, men jeg tænker, at der er brug for en gennemtænkt arkitektur, siger Jens Damkjær fra Rønde.
- Det vil være ærgerligt, hvis al den gamle charme forsvinder – alt afhængigt af, hvor de bliver placeret, siger Sofie Højland fra Aarhus.
- Det ville være fint på Aarhus Ø, men det vil være ærgerligt inde i byen, hvor det ødelægger de ældre byer, siger Charlotte Søgaard fra Aarhus.
- Jeg synes, det er grimt. Kort og godt. Jeg synes især det er ærgerligt, hvis det er flotte, ældre huse, der skal lade livet for glas og stål, siger Thomas Nygaard fra Aarhus.
