Forældre i oprør: - Man bliver syg af at være i det her system

- Det er ydmygende at skulle spørge om hjælp, og endnu mere ydmygende at få afslag fra dem.

Sådan siger Nanna Liv Jørgensen. Hun er mor til Liam, som er mentalt retarderet.

Det er en kamp for hende at komme igennem hverdagen med sin søn, som har brug for konstant støtte - men kampen mod kommunen er næsten endnu mere drænende, fortæller hun.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg er kørt fuldstændigt ned, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Nanna Liv Jørgensen oplever et system, som er utroligt langsommeligt, og hvor det er svært at få svar.

Samtidig skal hun kæmpe for at få dækket de ekstraudgifter, som følger med hendes søns sygdom.

I februar ansøgte hun om økonomisk hjælp til at få dækket løbende ekstraudgifter på blandt andet stort forbrug af sutter, bleer og medicin. Otte måneder efter har hun stadig ikke fået svar.

- Det skal der gøres noget ved politisk, siger hun. 

Står ikke alene: - Man bliver syg af at være i det her system

Flere andre forældre til handicappede børn vælger nu at stå frem, for at fortælle om den frustration, som de oplever med Skanderborg Kommune.

Randi Grønvall Sørensen er mor til Jonatan på ni år, som er mentalt retarderet.

Hun fortæller, at de har haft ni sagsbehandlere knyttet til Jonatan, og hver gang de får en ny, føler hun de skal begynde forfra. 

- Man bliver syg af at være i det her system, siger Randi Grønvall Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Også Jesper Kokkendoff kritiserer kommunen for ikke at være dygtige nok til at kunne give den hjælp, forældrene har behov for

Han mener, at kommunen simpelthen mangler faglighed, da det kræver ekspertise at forstå de komplekse sager.

- Konsekvenserne er, at familier falder fra hinanden. Vi mangler rådgivning, vejledning, og den faglighed, der burde være i det her system, fortæller Jesper Kokkendoff, som er far til Albert, der er udviklingshæmmet.  

Har ventet 4,5 måneder for at få dækket sondemad

Louise Sattrup Waagner er mor til Frederik, som er spastisk lammet. I juni år ansøgte hun om at få dækket udgifterne til sondemad til sin søn. Det koster omkring 800 kroner om måneden.

På kommunens egen hjemmeside står der, at borgere kan forvente svar på lignende spørgsmål maksimalt otte uger efter ansøgningen er sendt af sted.

Men her godt 4,5 måneder senere har Louise Sattrup Waagner stadig ikke fået svar.

- Det er for dårligt. I den sidste ende så er det Frederik, det går ud over. Hvis man ikke kan betale det. Han skal suppleres med sondemaden, for at han kan opretholde sin vægt og vækst, siger Louise Sattrup Waagner.

Strider mod paragraf

Den lange sagsbehandlingstid strider mod Servicelovens paragraf 41, hvori der blandt andet står:

”Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse”.

Kommunen skal jo komme med det bedst kvalificeret svar, er det ikke jer, som er utålmodige?

- Det synes jeg ikke. De har jo selv sat de retningslinjer op, og dem kan de ikke selv finde ud af at overholde, siger Louise Sattrup Waagner og fortsætter:

- Hvis ikke man holder dem i ørerne, så sker der ingenting.  

Ekspert: - Børnene får ikke den hjælp, de har brug for

Ifølge lektor i socialret ved Aarhus Universitet, Eva Naur Jensen, så har det store personlige konsekvenser for både den handicappede og familien omkring, at kommunen ikke yder den rette hjælp.

- De familier som må slås rigtig meget for at få den hjælp, de har brug for – og som de har ret til, de bliver nedslidte. Det er rigtig hårdt for dem, at de hele tiden føler, de skal kæmpe for at få den hjælp, de har ret til.

Hun har set et utal af lignende sager, som de fire forældre fra Skanderborg har oplevet.

- Børnene får ikke den hjælp, de har brug for. Nogle gange betyder det noget for deres udvikling, at de ikke får den hjælp, de har behov for på det rigtige tidspunkt.  

Kommunen erkender, at svartiden kan være for lang

I et generelt skriftligt svar beklager Skanderborg Kommune, at der i nogle tilfælde er for lang sagsbehandlingstid.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at overholde svarfristen. I nogle tilfælde kan det ikke nås, og det er vi selvfølgelig kede af. Det skyldes som regel, at vi afventer oplysninger f.eks. fra sygehuset for at kunne behandle ansøgningen, skriver Dorte Petersen, chef for Myndighed og Foranstaltning, Børn og Unge, Skanderborg Kommune. 

Yderligere skriver hun på mail:

- Hvis vi ikke kan overholde de otte ugers frist, er proceduren, at vi kontakter borgeren, forklarer hvorfor og oplyser, hvad den nye forventede sagsbehandlingstid er, skriver Dorte Petersen.

Udvalgsformand: Vi venter på svar fra andre

Formand for Skanderborg Kommunes undervisnings- og børneudvalg Trine Frengler (S) lægger op til, at man i fremtiden kan forlænge svarfristen.

- Er det realistisk med otte uger? Jeg hører fra vores afdeling, at det kan være svært at leve op til de otte uger, når vi nogle gange venter på svar fra hospitaler, børnepsykiatrisk afdeling eller andre samarbejdspartnere. Så måske har vi gjort tidsfristen lidt for snæver, siger Trine Frengler.

Så er det mere sandsynligt, at tidsfristen sættes op, end at I kæmper for at overholde tidsfristen?

- Nej, jeg tænker egentlig, at det skal gå på begge ben. Alt det vi kan, skal vi overholde tidsfristen på otte uger - det er også lang tid at vente 12 uger, som vi ser i andre kommuner. Men hvis det, at vi har sat fristen for kort, opbygger en masse frustration, så er det måske bedre at arbejde med både at gøre det så hurtigt som muligt, men måske også give lidt længere frist, siger Trine Frengler.

Denne artikel er opdateret med udtalelser fra Trine Frengler.