Salling Group fortsætter med salg af Ecco-sko

Salling Group fjerner ikke Ecco-skoen, da man mener, at det er op til Ecco selv, om de vil trække sig ud af det russiske marked eller ej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Du vil stadig kunne købe Ecco-sko i Salling Groups butikker. / Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Salling Group har valgt ikke at gå i samme fodspor som Sport24 og Magasin.

Her beholder man nemlig Ecco-skoen på hylderne. 

Det skriver kommunikationsdirektør i Salling Group, Henrik Vinther Olesen, i en mail til TV2 ØSTJYLLAND.

-  Alle forbrugere og virksomheder må selv tage stilling til, hvor de stå. Det gælder også Ecco, som må træffe sine egne beslutninger, står der i svaret. 

Salling Group valgte kort efter den russiske invasion i slutningen af februar at fjerne alle russiskproducerede varer fra sine butikker.

- I lyset af situationen i Ukraine synes vi, at det er det rigtigste at gøre, sagde Henrik Vinther Olesen til TV2 ØSTJYLLAND dengang. 

Sport24 tager skoen af markedet

Men den danske Ecco-sko forbliver, så længe virksomheden ikke selv vælger at træde ud af det russiske marked.

En beslutning, der går i en anden retning end sportstøjs-giganten Sport24's. 

Sport24 meddelte i slutningen af april, at det inden længe ikke ville være muligt at få fat i en Ecco-sko hos dem.  

-  Der bliver ikke placeret en eneste ny ordre, før de (Ecco, red.) har ændret deres tilgang, sagde Lars Elsborg, der er administrerende direktør i Sport24, som har hovedkontor i Funder ved Silkeborg, til TV MIDTVEST.

Den sønderjyske skoproducent har stadig 250 åbne butikker i Rusland to måneder efter Ruslands invasion af Ukraine. 

Vi arbejder på en kommentar fra Skoringen, der er en af landets største skokæder. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her