Kritik af rådmand: - Hvor mange flere skal falde uden at få hjælp?
Ifølge Ældre Sagen har Aarhus Kommune i halvandet år vidst, at nødkaldsordning kan organiseres bedre uden at gøre noget.
Det er ikke godt nok, når rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune Christian Budde (V) vil fremskynde en analyse af kommunens nødkaldsordning.
Det mener Ældre Sagen, der kritiserer rådmanden for at trække tiden yderligere ved at afvente endnu en analyse.
- Analyserne findes allerede, og kommunen kender konklusionen: Nødkaldsordningen er ikke organiseret hensigtsmæssigt, og det er helt uforståeligt, at kommunen ikke for længst har ændret praksis, siger jurist og seniorkonsulent i Ældre Sagen Dorthe Bjerremand Erichsen.
Ventede på hjælp i timevis
Kritikken kommer, efter TV2 ØSTJYLLAND i de seneste uger har afdækket historien om 97-årige Tove Dreyer, der faldt i sit hjem og slog sig så hårdt, at hun ikke selv kunne komme op.
Ifølge kommunens egne registreringer trykkede hun på sit nødkald seks gange i løbet af aftenen og natten, men først efter det syvende tryk kom en ansat i hjemmeplejen og hjalp den ældre kvinde. Da var der gået syv timer.
Her trykkede Tove på sit nødkald
Tove Dreyer trykkede på sit nødkald seks gange i løbet af aftenen ifølge Aarhus Kommunes registreringer.
17:45 – Kvitteret
18:04 – Kvitteret
18:21 – Kvitteret
18:50 – Kvitteret
20:45 – Kvitteret
21:32 – Kvitteret
Først da hun trykkede på sit nødkald igen klokken 01:00 reagerede hjemmehjælpen ved også at dukke op på hendes bopæl.
- Borgerne skal være trygge ved, at deres nødkald besvares hurtigt. Derfor vil jeg nu have fremskyndet den planlagte analyse af nødkaldsområdet, sagde Christian Budde i sidste uge som reaktion på Tove Dreyers forløb.
Aarhus Kommune har tidligere oplyst, at man forventede at undersøge fordele og ulemper ved en central nødkaldsordning i løbet af 2023.
Det er den proces, Christian Budde (V) ønsker at fremskynde.
- Hvor mange flere skal ligge uden at få hjælp?
Men allerede i sommeren 2021 konkluderede en rapport, at nødkaldsordningen har flere udfordringer. Og en evalueringsrapport fra maj 2022 anbefaler, at Aarhus Kommune gør, som man allerede gør i Aalborg og København, hvor opkaldene håndteres centralt og ikke af den enkelte hjemmepleje.
- I Ældre Sagen forstår vi ikke, at kommunen ikke handlede allerede for halvandet år siden, da man fik en stor rapport, der slog fast, at det er en vanskelig model, man har i Aarhus, siger Dorthe Bjerremand Erichsen.
Selvfølgelig skal en offentlig myndighed have styr på økonomien, det er klart, men det har de jo haft halvandet år til
Hun frygter, at flere ældre kommer til skade i den tid, der skal gå med at lave endnu en analyse.
- Hvor mange flere skal falde og ligge uden at få hjælp, før Aarhus Kommune gør noget ved det her problem? Man må hurtigst muligt finde ud af det og få ordningen indrettet sådan, at borgerne kan være trygge ved, at hjælpen kommer, når man trykker på et nødkald, siger Dorthe Bjerremand Erichsen.
Fastholder behov for ny analyse
Hos Aarhus Kommune fastholder man, at der er behov for endnu en analyse, da man mangler viden om, hvordan en ny ordning skal skrues sammen, og hvad den vil koste.
- Igennem rapporten ’Tryghed i hjemmet’ har vi fået værdifuld viden, men vi mangler stadig afgørende viden om, hvad en central nødhjælpsordning vil koste, herunder hvordan en omlægning af nødkaldsordningen konkret vil kunne bemandes og teknisk opsættes.
- Sundhed og Omsorg ønsker at få afdækket de forskellige muligheder for nødkaldsordninger, så der ud fra et oplyst grundlag kan vælges den løsning, der er til bedst gavn for borgerne og samtidig sikrer medarbejdernes arbejdsmiljø, siger Jens Bejer, forvaltningschef for pleje og rehabilitering til TV2 ØSTJYLLAND.
I Ældre Sagen anerkender Dorthe Bjerremand Erichsen, at pengene skal passe, men også det har kommunen haft rigelig tid til, mener hun.
- Selvfølgelig skal en offentlig myndighed have styr på økonomien, det er klart, men det har de jo haft halvandet år til, siger Dorthe Bjerremand Erichsen.