Tove lå hjælpeløs i timevis: Kommune advaret længe før
Aarhus Kommune blev anbefalet at ændre nødkaldsordning allerede i 2021 og får nu hård kritik af både FOA og Ældre Sagen.
|
Ved du noget? Skriv til journalist Christian Fomsgaard på mailadressen chfo@tv2oj.dk.
Nødkaldsordningen i Aarhus Kommune, der skal sikre hurtig hjælp til sårbare borgere, får nu kritik fra flere sider. Samtidig viser det sig, at kommunen allerede blev anbefalet at ændre ordningen for halvandet år siden.
- Aarhus bør justere nødkaldsordningen, så der enten frigives ressourcer til hjemmeplejen, der varetager nødkaldet, alternativt at Aarhus implementerer en model som i Aalborg og København.
Sådan lød konklusionen i en rapport lavet af innovationsvirksomheden INNOBA om nødkaldsordningerne i henholdsvis Aarhus, Aalborg og København allerede tilbage i juni 2021. Rapporten var lavet for de tre kommuner.
Søndag kunne TV2 ØSTJYLLAND fortælle om 97-årige Tove Dreyer, der faldt i sit hjem i september og lå hjælpeløs på gulvet i syv timer på trods af, at hun brugte sit nødkald gentagne gange.
Hun døde tre uger senere, men nåede at fortælle familien om sin oplevelse.
- Jeg føler mig svigtet på min mormors vegne. Hun havde tiltro til, at der kom nogen og hjalp hende hurtigt, når hun trykkede på det, siger Tove Dreyers barnebarn Sofie Dreyer.
Frygter flere fejl
Nødkaldet skal netop sikre hurtig hjælp i situationer som den, Tove Dreyer havnede i. Men, ifølge Ældre Sagen, er der store problemer med den måde, ordningen er organiseret på i Aarhus.
- Jeg synes, det er dybt kritisabelt af Aarhus Kommune, og de bør kigge sig selv i spejlet og spørge, om de kan være ordningen bekendt. Så vidt jeg ved, er der ikke andre kommuner, der har så tåbelig en ordning, siger Michael Teit Nielsen, der er vicedirektør i Ældre Sagen.
Som nødkaldsordningen er skruet sammen i Aarhus, er det er de kørende hjemmeplejere, der modtager borgernes opkald på en vagttelefon.
Her skal de så – midt i dagens øvrige arbejdsopgaver – vurdere, hvordan borgeren skal have hjælp, og om de derfor skal forlade den borger, de allerede er hos.
Den fremgangsmåde presser de ansatte og skaber risiko for fejl, mener Michael Teit Nielsen.
- Vi har ikke tiltro til, at hjemmeplejerne kan løse det mellem deres andre opgaver, og det er derfor, vi efterlyser en bedre ordning i Aarhus Kommune, siger han.
Hvad er et nødkald?
Et nødkald er et elektronisk apparat, der gør det muligt for dig at tilkalde akut hjælp, hvis du pludselig får behov for det.
Du kan blive visiteret til et nødkald, hvis du bor i eget hjem eller i ældrebolig, og hvis du har lidelser, der medfører alvorlige sygdomsanfald eller svære svimmelhedsanfald. Det er en forudsætning, at dit behov for hjælp ikke kan planlægges, og at du ikke kan benytte en mobil eller flytbar telefon. (...)
Når du bruger et nødkald, aftaler du med personalet, hvornår de skal komme. Hvis personalet ikke kan få kontakt med dig, efter at du har aktiveret nødkaldet, vil du få hjælp hurtigst muligt.
Størstedelen - 70 procent - af nødkaldsbrugere er kvinder. I Aalborg, København og Aarhus har gennemsnitligt 35 procent af nødkaldsbrugerne ikke trykket på deres nødkald inden for det seneste år.
Kilde: Aarhus Kommune & Innoba: Tryghed i eget hjem
Også hos FOA, hjemmeplejernes fagforbund, ser de med bekymring på nødkaldsordningen i Aarhus.
- Man kan gøre det meget klogere. Man skaber forstyrrelser hos medarbejderne, og det er jo ikke lagt ind i deres tidsplan. Det kan være forstyrrelser på et minut, men også halve og hele timer, siger Jette Ohlsen, der er sektorformand for social- og sundhed hos FOA Aarhus.
400 nødkald hver dag
I Aarhus Kommune er rundt regnet 1800 borgere udstyret med et nødkald og i september 2022, hvor Tove Dreyer faldt og havde brug for hjælp, var der, ifølge kommunens, egne tal 12.018 registrerede nødkald.
Måneden efter var der 12.291 nødkald. Det svarer til cirka 400 kald hver eneste dag.
- Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg er helt med på, at nogle kald er en trykfejl, men det er fuldstændig vanvid at blive forstyrret 400 gange, siger Jette Ohlsen.
En dag med Marie i Aarhus hjemmepleje
Marie er 20 år og vikar i hjemmeplejen i Aarhus. Marie møder ind til en tirsdagsmorgenvagt og er udover den vagtplan hun skal følge nøje med de planlagte borgerbesøg også ansvarlig for nød- og faldkaldstelefonen.
Marie er på hjemmebesøg hos en af sine faste borgere, da nødkaldstelefonen ringer. Det er en ældre dame, der gerne vil op af sin seng, hun er tørstig og sulten og har brug for at få sine støttestrømper på.
Marie prøver først at finde ud af, hvorfor borgeren ikke allerede er kommet op, da klokken er 9.30 og borgeren, plejer at komme op langt tidligere, men hun når ikke langt før nødkaldstelefonen ringer igen. Det er en anden borger, der har brug for hjælp til at blive løftet op af sin seng.
Marie gør arbejdet færdig hos den borger, hvor hun er på planlagt besøg, og løber over gården og hen til borgeren, der ringede først. Borgeren er i mellemtiden selv kommet op af sengen, men er frustreret, fordi hun har skulle vente så længe på hjælp.
Det kræver et stort overblik at håndtere de mange nødkald samtidig med, at de planlagte besøg skal passes og plejes. På et tidspunkt ser Marie sig nødsaget til at bede en borger, bruge nødkaldet, når hun skal hjælpes af toilettet igen. Det gør hun af og til, når bølgerne går højt, for at sikre, at borgerne ikke bliver glemt.
I tidsrummet mellem kl. 8.00-10.00 modtager Marie 10 nødopkald på nødkaldstelefonen fra borgere, der har brug for akut hjælp. Nogle med at komme op af sengen, andre til støttestrømper og en, der skal have mad.
Kilde: Tryghed i eget hjem (juni 2021) - Historien er baseret på en virkelig case. Alle navne er opdigtede af hensyn til respondentens anonymitet.
Hun efterlyser en løsning, hvor nødkaldene i stedet går til en central med bemandet personale, der så kan sørge for den rette hjælp.
- Det kunne være fantastisk, hvis man fandt midler til at klare det centralt, så der ikke er de forstyrrelser hos medarbejderne, og det kun er den, der skal løse opgaven, der bliver forstyrret, siger Jette Ohlsen.
En sådan løsning eksisterer i dag i både Aalborg og København. Her går nødkaldene ind til en bemandet central, hvor sygeplejersker håndterer de mange opkald, så de kørende hjemmeplejere ikke forstyrres i deres arbejde.
Og den fælles rapport om de tre kommuners respektive nødkaldsordninger konkluderede altså, at man i Aarhus burde følge eksemplerne fra de to øvrige byer og indrette den aarhusianske nødkaldsordning efter lignende principper.
Aarhus Kommune har altså været bekendt med, at ordningen kunne organiseres anderledes gennem det seneste halvandet år, men kommunen har endnu ikke valgt at følge rapportens konklusion.
Aarhus Kommune har ikke ønsket at stille op til interview.
Svar fra Aarhus Kommune
TV2 ØSTJYLLAND har forsøgt at få et interview med Aarhus Kommune om nødkaldsordningen.
Kommunen har imidlertid ikke ønsket at stille op til et interview. I stedet har kommunens chef for velfærdsteknologi, Ivan Kjær Lauridsen, svaret skriftligt på de fremsendte spørgsmål:
Hvorfor har I organiseret det med en ”udkørende”, der har en vagttelefon?
- Vi har arbejdet med denne ordning i en del år. Oprindelig fordi man ønskede at nødkaldsordningen blev koblet op på den eksisterende vagtcentral i Østjylland.
I har selv fået en rapport, der peger på, at en central (som i Aalborg og KBH) kan være en anden løsning. Er det noget, I arbejder henimod?
- Vi mener, at det giver god mening at undersøge fordelene ved en central nødkaldsbesvarelse. Vi forventer at sætte en proces i gang, hvor vi undersøger fordele og eventuelle ulemper ved en central nødkaldsordning. Vi forventer at påbegynde denne proces i løbet af 2023.
Hvad tænker I om kritikken og analysen fra FOA og Ældre Sagen?
- Gennem det tværkommunale samarbejde med Aalborg og Københavns Kommune i projekt Tryghed i eget hjem, har vi fået indblik i en anden organisering af nødkaldsbesvarelsen.
Vi forsøger hele tiden at finde de bedste løsninger og få en eventuel implementering indpasset, hvor og på det tidspunkt, hvor det organisatorisk giver bedst mening. Det gælder også for den viden, vi har fået fra projekt Tryghed i eget hjem.
