Skal arbejdsgivere begrænse antallet af mails efter arbejdstid? Ja, mener mange danskere

Forestil dig en hverdag, hvor du aldrig modtog sms’er, opkald eller mails om arbejde, når du havde fri.

Den indretning af arbejdslivet ønsker et stort antal danskere.

I en ny Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken svarer 49 procent af de adspurgte danskere, at de mener, at der skal stilles krav til virksomheder om at udarbejde retningslinjer, der begrænser antallet af mails uden for arbejdstid.

63 procent af danskerne svarer, at de ofte eller af og til tjekker arbejdsmails i fritiden. Det er på trods af, at 67 procent svarer, at det i mindre grad eller slet ikke forventes af deres arbejdsgiver.

I Portugal er man gået skridtet videre for at begrænse den udvikling. Her har man indført ny lovgivning, som betyder, at arbejdsgivere ikke må kontakte ansatte uden for den aftale arbejdstid. Gør de det alligevel, vanker der bøder.

Og noget tyder altså på, at danskerne synes, at et scenarie som det - eller i hvert fald klarere regler på området - ville være en god ide.

Et vigtigt parameter

Respekten for de ansattes fritid er blevet en vigtig del af, hvad vi opfatter som det "gode arbejdsliv". Det forklarer Morten Ballisager, der er ejer og direktør hos Konsulenthuset Ballisager i Aarhus og ekspert i rekruttering og arbejdsliv.

- Corona har forstærket, at vores arbejde og fritid flyder sammen, og hvis ikke vi indser det, kan det skabe følelsen af hele tiden at være på arbejde, siger han og fortsætter:

- Derfor ser vi, at det at respektere sine medarbejderes fritid, er et område, som man er nødt til at flytte sig på for at forblive attraktiv, vurderer han

Hvert år laver konsulenthuset en analyse, der kigger på danskernes præferencer for arbejdspladsen, og her ligger en øget fleksibilitet højt. Ifølge Morten Ballisager er den såkaldte “work life balance”, det tredjevigtigste for danskerne. Og derfor overrasker det ham ikke, at mange synes, retningslinjer er en god idé.

- Jeg havde gættet på, at danskere i højere grad havde sagt, at det vil de gerne. Men det er stadig udtryk for, at der er mange, som efterspørger mere fleksibilitet, trivsel og respekt for fritiden, siger han.

Skal være en kerneværdi

Annette Kamp, der er professor i arbejdsliv på Roskilde Universitet, mener, at virksomhederne bør tvinges til at tage stilling til spørgsmålet ved at udarbejde politikker på området.

Skal det have en effekt, vil det dog kræve, at virksomheden sørger for at følge op på det og behandler det som en kerneværdi i virksomheden, vurderer hun.

- Det er blevet en kultur, at man også kontakter hinanden, ligesom chefen kan kontakte dig, så hvis man skal forandre det, skal der gøres en meget stor indsats, mener Annette Kamp.

Der skal lovgivning til

Spørger man psykolog, Ph.d. Og stifter af Center for Mental robusthed, Eva Hertz, så er det dog langt fra nok at indføre politikker i de enkelte virksomheder.

Hun arbejder med forebyggelse af stress, og har i den forbindelse besøgt en lang række virksomheder. Her oplever hun, at langt størstedelen af arbejdsgiverne giver udtryk for, at et initiativ som at reducere antallet af mails efter klokken 16, er en god idé, men at det sjældent fører handling med sig.

Derfor mener hun, at der skal lovgivning til.

- Ligesom vi har en arbejdsmiljølovgivning, der siger, hvornår det er okay at bruge høreværn og lade være, så er vi nødt til at have den samme form for lovgivning omkring vores mentale sundhed, mener hun.

Nogle oplever, at det giver mere fleksibilitet at tjekke mails i fritiden - kan et forbud ikke være mere stressende?

- Når jeg synes, lovgivning er relevant, så er det, fordi det kan få alle til at overveje en ekstra gang, om det er nødvendigt at sende en mail. Der kan være undtagelser, hvor det er nødvendigt, men det er jo netop fleksibiliteten, der gør det svært for nogle at holde fri, siger hun.

Vil ikke stå uden for

Eva Hertz oplever, at mange af os føler, at vi skal være tilgængelige for vores arbejdsplads hele tiden, og at der fra det ikke er langt til stress.

- Måske tror man ligefrem, at chefen forventer, at man svarer på alle tidspunkter af døgnet, og der kan såmænd også komme et pres fra ens kolleger. Hvis kulturen er, at her er vi hele tiden på, så kan det være svært at sige: ´Nu lukker jeg ned´, siger hun.

Derfor tror hun ikke, at det er nok, at folk bare selv beslutter sig for at slukke telefonen eller lade mailsne være ulæste i indbakken.

- Kompleksiteten i mange jobfunktioner betyder, at vi alle har mere at lave, end hvad der er menneskeligt muligt at nå. Så lovgivning vil jo hjælpe enhver, der kan være i tvivl, om man har gjort det godt nok eller arbejdet længe nok, siger hun.

Professor i arbejdsliv, Annette Kamp, mener derimod, at det vil være svært at implementere lovgivning på området i Danmark.

Men hun tilslutter sig, at skellet mellem arbejde og fritid i fremtiden vil blive noget, som virksomheder ikke kan undgå at forholde sig til.

- Man kan sagtens forestille sig, at det bliver en del af det, man har fokus på, når man ser på virksomheders arbejdsmiljø, siger hun.