Regeringen vil hæve bøder for brud på forsamlingsforbuddet

Flere partier er enige i, at bøderne skal hæves.

Står det til regeringen, bør bødeniveauet for at bryde forsamlingsforbuddet hæves. Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Står det til regeringen, bør bødeniveauet for at bryde forsamlingsforbuddet hæves. Det skal dæmme op for blandt andet piratfester med flere hundrede festglade unge, sådan som det var tilfældet i Københavns Sydhavn natten til søndag.

Læs også Løs hund skræmte køer: Merete trampet halvt ihjel

Justitsminister Nick Hækkerup er nemlig ærgerlig over, at nogle unge mennesker "stiller sig udover fællesskabets regler", og det skal der rettes op på:

- Vi bliver nødt til at blive endnu bedre til at gribe ind og straffe med højere bøder, når der er nogle, der stiller sig udenfor, siger justitsministeren til TV 2.

Læs også Høj smitte blandt unge: Mandag kan de blive testet ved universitetet

Ministeren er nervøs for, at de unge potentielt spreder smittekæder til sårbare borgere. Hårdere bøder er derfor nødvendigt, og så håber han, at politiets tilstedeværelse vil virke præventivt.

Det er som udgangspunkt forbudt at deltage i arrangementer - både indendørs og udendørs - hvor der er mere end 50 personer samlet.

Læs også Mette fødte Hugo og græd fra morgen til aften

Bøden for at overtræde det midlertidige forbud er fastsat til 2500 kroner i førstegangstilfælde, hvis du er deltager til en fest, mens en arrangør får en bøde på 10.000 kroner.

Flere partier er enige

Ministeren nævner ikke, hvor højt niveauet skal være på bøderne.

Det vil retsordfører i Venstre, Preben Bang Henriksen, heller ikke.

Læs også COVID-19 LIVE: 340 nye smittetilfælde i Danmark - igen to dødsfald

- Vi har jo et højt bødeniveau i dag, men vi kan konstatere, at det ikke afholder folk fra at holde store fester. Og så er der jo kun én ting at gøre, og det er at sætte bøderne op, så de har en præventiv effekt, siger retsordfører i Venstre, Preben Bang Henriksen, til TV 2.

Vi har jo et højt bødeniveau i dag, men vi kan konstatere, at det ikke afholder folk fra at holde store fester.

Preben Bang Henriksen, retsordfører i Venstre

Også SF og Enhedslisten er klar til at kigge på bødeniveauet, siger partierne til TV 2.

- Bøden for at deltage i sådan nogle fester er ikke ret høj, og jeg tror, at det vil virke, hvis man hæver bøden, siger retsordfører i Enhedslisten, Rosa Lund, der understreger, at oplysning om smittespredning og faren ved virussen også skal være en del af det præventive arbejde.

Læs også Unik adgang: Få et kig ind i museets hemmelige lagerhaller

Konservative og Dansk Folkeparti oplyser til TV 2, at man er klar til at se på området, og at man er ”villig til at strække sig langt”. Blandt andet ved at give øgede beføjelser til politiet, så de kan opspore festerne.

Politiet beder befolkningen om hjælp

Det er cirka en uge siden, at myndighederne skærpede restriktionerne over hele landet. Her blev forsamlingsforbuddet blandt andet sænket til 50, restaurationer blev afkrævet at lukke klokken 22, og det blev påbudt at bære mundbind på restaurationer og barer, hvis man står op.

Læs også Mette frygter at miste sin nyfødte søn: Hvorfor er der ingen hjælp?

Og så er det bare to dage siden, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) annoncerede, at forsamlingsforbuddet på 50 personer også ville gælde for private arrangementer - dog ikke i private hjem.

Skærpelserne kommer efter, at det dagligt antal smittede i Danmark har været stigende de seneste uger. Kulminerende fredag hvor der blev registreret 678 smittede.

Med alt det for øje er nattens fest uforståelig, siger Københavns Politi:

Det er helt galimatias i vores øjne.

Tommy Laursen, politiinspektør, Københavns Politi

- Det er helt galimatias i vores øjne. Myndighederne har igennem lang tid brugt energi på at italesætte, at smittettallet går den gale vej, og at vi som befolkning skal tage skeen i den anden hånd, og så konstaterer vi det her. Det er vi trætte af, siger politiinspektør Tommy Laursen.

Politiet vil ikke oplyse, hvor festen fandt sted, da det kan opildne andre til at forsøge at holde fester.

Læs også Hospital reserverer flere sengepladser til corona-smittede

Ifølge politiet var piratfesten annonceret på Facebook. Det er ifølge TV 2s oplysninger en gængs måde at arrangere piratfester på. Politiet må endnu ikke infiltrere lukkede fora, når der er tale om bødesager, og derfor beder politiet om hjælp:

- Det er en trend, for der er nogle unge, der ikke mener, at reglerne gælder dem, så vi kommer til at se det igen, og derfor håber vi, at befolkningen vil hjælpe, så vi kan undgå det, siger Tommy Laursen.

Læs også Coronasmitten er stukket af: Nu lukker skole i en uge

I slutningen af august kunne TV 2 dokumentere, hvordan festglade unge mødtes til hemmelige fester.

Dengang fortalte festdeltagere, at den primære kommunikation om piratfesterne foregår på Facebook. Festerne er offentligt tilgængeligt for alle, der ved, hvor de skal lede.