På 40 år er der kun blevet flere chancer for at synge i regnen
Siden 1874 er den årlige nedbørssum steget med mere end 100 millimeter.
Singin in the rain sang Gene Kelly i en berømt film i begyndelsen af 1950'erne, og siden da er der kun blevet flere chancer for at finde en god vandpyt at nynne i.
Klimaet bliver varmere og med det varmere klima følger der også en lang række konsekvenser. En af de konsekvenser er, at en varmere atmosfære kan indeholde mere vanddamp.
Og når en atmosfære indeholder mere vanddamp, så kan den afgive mere nedbør og dermed give et vådere klima.
I Danmark begyndte nedbørsmålingerne tilbage i 1874. Siden da har nedbøren været jævnt stigende fra omkring 635 millimeter i gennemsnit om året i slutningen af 1800-tallet til cirka 760 millimeter om året over de seneste år.
Det er en stigning på mere end 100 millimeter.
Generelt er det især vintrene, som bliver vådere, mens bygerne om sommeren forventes at blive kraftigere, for eksempel i form af flere skybrud.
De ni vådeste år er relativt nye
Årene 1999 og 2019 vil i lang tid være noget særligt i dansk vejrhistorie.
De to år er nemlig indehaver af rekorden for højeste årsnedbør. Hele 905 millimeter nedbør står de to år noteret for og er sammen med 2015 (902 millimeter) de eneste tre år, hvor der er faldet mere end 900 millimeter på landsplan.
Og graver man lidt i vejrarkiverne, dukker der noget interessant op. Ni ud af de ti vådeste år er nemlig relativt nye.
Således skal vi helt ned på tiendepladsen for at finde et vådt år, som ligger før 1980. De resterende år er fra 1980 og frem - i den sidste tredjedel af den periode, der er blevet målt nedbør i Danmark.
Listen over de ti vådeste år kan ses herunder.
Klimanormalerne viser at klimaet er blevet vådere
Et af de vigtigste redskaber til at give det forkromede overblik over klimaforandringerne er de såkaldte klimanormaler. De kigger på et gennemsnit over, hvordan vejret har varieret i perioder af 30 år.
Seneste klimanormal er fra perioden 1991-2020. Her viser beregninger, at nedbørsmængden i gennemsnit har været 759 millimeter per år. I Danmarks tidligste klimanormal (1874-1900) faldt der i gennemsnit 636 millimeter om året.
Dermed er nedbørsmængden i det varmere klima blevet forøget med 123 millimeter om året, svarende til cirka 20 procent mere regn i forhold til ved industrialiseringens begyndelse.
For hver ny klimanormal er den årlige nedbørssum blevet større.
Et vådere klima giver større risiko for oversvømmelser
Når klimaet bliver vådere, så giver det alt andet lige større risiko for blandt andet oversvømmelser og erosion.
Hvis ikke der bliver foretaget klimatilpasninger, vil omkostningerne til skader på bygninger, veje og afgrøder i forbindelse med oversvømmelser stige.
For eksempel gav den rekordvarme og meget våde vinter 2019-2020 store problemer, idet jorden i slutningen af vinter ikke kunne optage mere vand. Det gav stor udfordringer i sjaskvåde marker, oversvømmelser med mere.
Selvom klimaet i nyere tid er blevet vådere, så findes der stadigvæk gamle rekorder indenfor nedbørsmængder.
Den officielle rekord for største mængde døgnnedbør lyder på 168,9 millimeter og er fra juli 1931 i Marstal på Ærø.
