Hvidjulsbarometeret: 10 procent chance for landsdækkende hvid jul
Lige nu peger tendensen på, at vi går mod en lidt koldere periode, og det øger chancen for hvid jul.
Hver dag frem til 24. december tager TV 2 Vejret temperaturen på julesneen - og holder øjnene stift rettet mod chancen for den hvide jul.
Til det formål bruger vi hvidjulsbarometeret, som viser, hvor mange procents chance, vi vurderer, der er for en landsdækkende hvid jul.
For at få landsdækkende hvid jul skal der om eftermiddagen juleaftensdag ligge mindst en halv centimeter sne i 90 procent af landet.
Derfor står hvidjulsbarometeret, som det gør
Siden 1900 har vi haft hvid jul ni gange. Det er i gennemsnit cirka hvert 13. år, hvilket statistisk set giver cirka otte procent chance for en hvid jul.
Derfor starter vi med en sandsynlighed for en landsdækkende hvid jul på netop otte procent og justerer derefter ud fra de tendenser, der kan ses i prognoserne.
I dag tirsdag den 3. december peger tendensen på, at vi går mod en lidt koldere periode, og det øger chancen for hvid jul. Derfor har vi justeret sandsynligheden op med to procentpoint til 10 procent.
- Flere prognoser viser, at det kan gå hen og blive helt vinterligt om en uges tid og ti til 14 dage frem, fortæller meteorolog ved TV 2 Vejret Andreas Nyholm.
Han understreger dog, at det er for tidligt at sige noget endeligt, men tendensen er, at det vil være lidt koldere end normalt.
- Der er stadig meget lang tid til den 24., så man kan ikke sige noget konkret endnu, siger han.
Mere om hvidjulsbarometeret
Hvidjulsbarometeret er efterhånden blevet indbegrebet af jul på TV 2 VEJRET, hvor vi sædvanen tro begynder allerede ved julemånedens start som ved enhver anden julekalender.
De første dage af december er det svært at sige noget konkret om julevejret, og barometeret bliver derfor justeret med baggrund i statistisk materiale, langtidsprognoser, tendenser og måske et enkelt vejrvarsel. Som skrevet ovenfor har vi siden 1900 haft hvid jul ni gange, hvilket statistisk set giver otte procents chance for hvid jul.
Læs også:
Når vi kommer ind i den anden decemberuge, begynder de første "rigtige" vejrmodeller, som vi anvender på TV 2 Vejret, at vise os deres spæde bud på julevejret.
Dem vil vi anvende i forbindelse med justeringen af hvidjulsbarometeret, og de giver os allerede 8. december de første "rigtige" bud på, hvilken retning julevejret kan tage.
Frem til 15.-16. december er usikkerheden fortsat meget stor i vores prognosemodeller, men fra cirka ti dage før juleaften vil prognosen normalt blive mere og mere sikker - og flere prognosemodeller begynder samtidig at vise sig med deres bud.
Fra fem-syv dage før jul bliver prognoserne dag for dag mere og mere sikre.
Sidste år havde vi efter fem år med landsdækkende grøn jul en lokal hvid jul.
Både 2009 og 2010 havde landsdækkende hvid jul. Begge år stod hvidjulsbarometeret på 100 procent juleaften.
Om vi får hvid jul igen, kan du følge med i ved løbende at holde øje med denne artikel på vejr.tv2.dk.
___
SÅDAN HAR JULEVEJRET VÆRET
Julevejret 2018
For første gang i seks år var julen lokalt hvid.
I lidt mindre end 20 procent af landet lå der juleaften sne.
I Nordjylland, Nordsjælland og på Bornholm kunne de fejre hvid jul, mens julen i resten af landet var grøn.
Julevejret 2017
I 2017 fik vi for femte år i træk grøn jul.
Det var skyet, nogle steder småregn i luften, vinden blæste hårdt fra vest, og temperaturerne lå juleaftensdag mellem seks og ni graders varme.
Julevejret 2016
Med temperaturer på mellem fem og otte graders varme fik vi igen en landsdækkende grøn jul, og der var der igen langt til sneen juleaftensdag 2016.
I modsætning til de tre foregående år var der dog lidt hvidt i nedbøren rundt omkring i landet.
Ustabil luft blæste fra nordvest ind over Danmark, hvilket gav anledning til en del byger, som stedvis var med hagl. Desuden blev der flere steder set imponerende regnbuer, og byger med mammatusskyer.
Julevejret 2015
Vanen tro blev julevejret i 2015 også en mild fornøjelse, og julen blev igen grøn.
Generelt var vejret gråt, diset og med finregn hist og her - men især i den østlige del af landet var der også plads til enkelte solstrejf.
Det var også særdeles mildt, og i Vamdrup i Jylland blev temperaturen målt til 10,7 graders varme.
Julevejret 2014
Julen 2014 blev heller ikke hvid. Men det var tæt på, og ligesom i 2012 endte det med en julegyser.
Kold luft skulle ifølge prognoserne slå ned over landet sent juleaftensdag, så timingen var afgørende for, om julen kunne nå at blive hvid.
I Nordvestjylland fik de sent juleaften sne, og julemorgen stod mange op til snedækkede overflader og frostvejr i den nord- og østlige del af landet.
Sneen kom dog 12 timer for sent til at give os en lokal hvid jul.
Julevejret 2013
I 2013 gik det helt galt, og julen blev igen grøn. Temperaturerne lå juleaftensdag på mellem otte og ti graders varme flere steder, samtidig med det blæste med op til kuling fra vest og sydvest.
December endte også med en middeltemperatur på 5,3 grader og blev dermed den næstvarmeste i dansk vejrhistorie.
Julevejret 2012
Da december 2012 blev temmelig kold, var spændingen om julevejret intakt indtil lillejuleaftensdag. Netop 23. december ramte en snestorm landet, men den efterfulgtes af mild luft med temperaturer på mellem tre og fem graders varme, der hurtigt smeltede den nyfalnde sne - de fleste steder i landet.
Det betød, at der flere steder endnu lå sne juleaftensdag, og man derfor oplevede lokal hvid jul flere steder - omend sneen var sjappet og våd. Men en landsdækkende hvid jul blev det ikke til.
Julevejret 2011
Så gik den ikke længere - julevejret 2011 blev igen mildt, blæsende og med en del sol juleaftensdag, og julen blev derfor landsdækkende grøn.
December måned generelt blev også meget varm og desuden med en hel del regn.
Julevejret 2010
For andet år i træk blev det til en landsdækkende hvid jul. Det er aldrig før sket i dansk vejrhistorie. Hele landet var dækket af sne, og mange steder lå der over 20 centimeter knirkende sne.
December måned blev desuden isnende kold - den næstkoldeste registreret med en middeltemperatur på -3,9 grader og kun 0,1 grader fra rekorden i 1981. Med talrige snevejr og nætter med temperaturer ned til 23 graders frost blev december - og julevejret 2010 - noget af det bedste, man kunne forestille sig.
I dagene efter jul blev Bornholm begravet i ekstreme mængder sne - officielt lå der i juledagene140 cm sne på jorden med driver i over 5 meters højde.
Julevejret 2009
Så lykkedes det endelig! Efter 14 år med grøn jul eller lokal hvid jul blev julen 2009 landsdækkende hvid.
Juleaftensdag var temperaturerne omkring frysepunktet med nedbør i luften. Den faldt som både regn, slud og sne, mens der lå omkring 10 centimeter sne mange steder i landet.
Det kolde vejr holdt ved, og både januar og februar blev væsentligt koldere end normalt.
Julevejret 2008
Julevejret i 2008 blev generelt også en mild omgang, og julen blev landsdækkende grøn. I løbet af juledagene blev det dog gradvist koldere med nattefrost - men ikke med megen sne.
Julevejret 2007
Ligesom de to foregående år blev julevejret igen mildt og julen grøn. Generelt lå temperaturerne mellem tre og seks grader, og det var gråt med finregn. Som det ses på billedet var der juleaftensdag mulighed for at plukke æbler fra haven.
Julevejret 2006
Det blev den varmeste december målt i dansk vejrhistorie med hele 7,0 grader i gennemsnit. Også juleaftensdag var præget af det særdeles milde vejr. Temperaturerne i december havde været så høje, at man flere steder kunne opleve kirsebærtræer blomstre juleaftensdag.
Julevejret 2005
Julen i 2005 blev som så mange andre heller ikke hvid. Selve juleaftensdag var det mildt med temperaturer lidt over fem grader, samtidig med at det var tørt og gråt.
I juledagene slog vejret dog om, og fra 2. juledag var der snebyger flere steder. Vintervejret kulminerede 29. december med en relativ kraftig snestorm til store dele af landet.